For ikke så længe siden læste jeg en artikel på Information.dk om en kvinde på 18 år ved navn Mia.
Kvinden var blevet gravid, men hun følte ikke, hun havde tid til at få et barn, og det selvom kæresten gerne ville.
"Mia ville i gang med sit eget liv." Som journalisten på Information udtrykte det.
Så kvinden fik en abort.
Sagen udtrykker meget godt det menneskelige forfald, der kendetegner Danmark i dag. Enhver form for forpligtelse - selv den gave et nyt liv er - ses efterhånden blot som en hæmsko på den enkeltes uindskrænkede ret til selvudfoldelse.
Det at føde et barn, det at stifte familie, ses som noget begrænsende, der skal udsættes så længe som muligt, fordi kvinden i stedet skal koncentrere sig om -- "sit eget liv."
Jeg tillader mig at spørge, kære læsere, hvorfor kan dette "eget liv" ikke rumme andre mennesker? Hvordan er et "eget liv" uforeneligt med det at opfostre et barn?
Hvordan er kvinden og journalisten fra Information kommet på den idé, at et barn absolut må være en dødvægt?
Der er to ideer på spil her.
For det første har feminister fortalt os, at børn og familie er undertrykkende for kvinder og dermed i konflikt med kvindens "eget liv."
For det andet, og mere generelt, har eksistentialister fortalt os, at livet handler om mig, mig og atter mig. Valget er frit, så hvorfor ikke vælge den mest bekvemme udvej?
Hvor enfoldige og kortsigtede sådanne ideer end kan virke på indsigtsfulde mennesker, har de dog haft en utrolig stor indflydelse og udgør nu en slags internaliseret folkepsykologi for de fleste kvinder og mænd.
Det er ganske ureflekteret, at folk handler ud fra disse ideer, og tillader man sig at sætte spørgsmålstegn ved det rigtige deri, risikerer man i det mindste i blive beskyldt for at være reaktionær.
På trods af den naivitet der ligger i beskyldningen, giver den os et hint om, hvor fatalt konservative har fejlet i at formidle et alternativ til de feministiske og eksistentialistiske dogmer, som nu dominerer vores kultur og ganske hurtigt æder den op indefra.
Danmark bløder. Nu ved I hvorfor.
PS. Jeg kan ikke dy mig for en lille liberalistisk krølle.
Vi snakker meget om, hvor vigtigt det er, at adskille staten og kirken, så vi sikrer os at religiøse følelser og tanker ikke får indflydelse på vores liv gennem det politiske system. Denne demarkation, mener også jeg, er ganske fornuftig.
Hvorledes kan det da gå til, at jeg tvinges til at betale for andre folks aborter. Jeg bekender mig jo ikke til de kvasi-religioner (feminisme og eksistentialisme), der virker til at berettige disse, i mine øjne, forkerte handlinger.
Jeg ønsker ikke nogen lovgivning, der forbyder abort, men på den anden side er det forkert, at jeg skal tvinges til at betale for noget, der moralsk er mig så meget imod.
Kirkeskatten kan man dog afmelde, men jeg har endnu ikke fundet det sted, hvor jeg kan afmelde den del af min skat, der finansierer bekvemmelighedsaborter (og det udtryk mener jeg godt man kan forsvare i det pågældende tilfælde).
Jeg vil ikke betale for Mias abort bare for, at hun kan komme "i gang med sit eget liv." Det kan hun da vel godt uden abort og i hvert fald uden, at vi andre skal tvinges til at betale for den.
Artiklen på Information - http://www.information.dk/218184
Kvinden var blevet gravid, men hun følte ikke, hun havde tid til at få et barn, og det selvom kæresten gerne ville.
"Mia ville i gang med sit eget liv." Som journalisten på Information udtrykte det.
Så kvinden fik en abort.
Sagen udtrykker meget godt det menneskelige forfald, der kendetegner Danmark i dag. Enhver form for forpligtelse - selv den gave et nyt liv er - ses efterhånden blot som en hæmsko på den enkeltes uindskrænkede ret til selvudfoldelse.
Det at føde et barn, det at stifte familie, ses som noget begrænsende, der skal udsættes så længe som muligt, fordi kvinden i stedet skal koncentrere sig om -- "sit eget liv."
Jeg tillader mig at spørge, kære læsere, hvorfor kan dette "eget liv" ikke rumme andre mennesker? Hvordan er et "eget liv" uforeneligt med det at opfostre et barn?
Hvordan er kvinden og journalisten fra Information kommet på den idé, at et barn absolut må være en dødvægt?
Der er to ideer på spil her.
For det første har feminister fortalt os, at børn og familie er undertrykkende for kvinder og dermed i konflikt med kvindens "eget liv."
For det andet, og mere generelt, har eksistentialister fortalt os, at livet handler om mig, mig og atter mig. Valget er frit, så hvorfor ikke vælge den mest bekvemme udvej?
Hvor enfoldige og kortsigtede sådanne ideer end kan virke på indsigtsfulde mennesker, har de dog haft en utrolig stor indflydelse og udgør nu en slags internaliseret folkepsykologi for de fleste kvinder og mænd.
Det er ganske ureflekteret, at folk handler ud fra disse ideer, og tillader man sig at sætte spørgsmålstegn ved det rigtige deri, risikerer man i det mindste i blive beskyldt for at være reaktionær.
På trods af den naivitet der ligger i beskyldningen, giver den os et hint om, hvor fatalt konservative har fejlet i at formidle et alternativ til de feministiske og eksistentialistiske dogmer, som nu dominerer vores kultur og ganske hurtigt æder den op indefra.
Danmark bløder. Nu ved I hvorfor.
PS. Jeg kan ikke dy mig for en lille liberalistisk krølle.
Vi snakker meget om, hvor vigtigt det er, at adskille staten og kirken, så vi sikrer os at religiøse følelser og tanker ikke får indflydelse på vores liv gennem det politiske system. Denne demarkation, mener også jeg, er ganske fornuftig.
Hvorledes kan det da gå til, at jeg tvinges til at betale for andre folks aborter. Jeg bekender mig jo ikke til de kvasi-religioner (feminisme og eksistentialisme), der virker til at berettige disse, i mine øjne, forkerte handlinger.
Jeg ønsker ikke nogen lovgivning, der forbyder abort, men på den anden side er det forkert, at jeg skal tvinges til at betale for noget, der moralsk er mig så meget imod.
Kirkeskatten kan man dog afmelde, men jeg har endnu ikke fundet det sted, hvor jeg kan afmelde den del af min skat, der finansierer bekvemmelighedsaborter (og det udtryk mener jeg godt man kan forsvare i det pågældende tilfælde).
Jeg vil ikke betale for Mias abort bare for, at hun kan komme "i gang med sit eget liv." Det kan hun da vel godt uden abort og i hvert fald uden, at vi andre skal tvinges til at betale for den.
Artiklen på Information - http://www.information.dk/218184
