Af Rasmus Jørgensen og Louise Jaaks Sletting, Agenda
Når regeringens talentarbejdsgruppe i dag fremlægger sine anbefalinger for, hvordan talenterne i den danske folkeskole skal styrkes, sker det i lyset af nedslående tal fra seneste PISA-undersøgelse. Danmark er på en sidsteplads i Norden over andelen af dygtige elever i folkeskolen målt på læsning. For hver gang der er én dygtig elev i Danmark, er der to i Sverige, mens der er tre i Finland.
I Danmark er det kun 4,7 procent af 15-16-årige, der ligger i toppen af PISA-målingerne, mens gennemsnittet for OECD-landene er på 7,6 procent.
”Det har stor samfundsøkonomisk betydning, at vi har mange gode elever, derfor skal vi skabe bedre rammer for de dygtigste,” siger Stefan Hermann, formand for Talentarbejdsgruppen og rektor på Professionshøjskolen Metropol.
Professor Niels Egelund ved DPU har stået bag PISA-undersøgelsen, og han mener, at det er et problem for Danmark, at der ikke er flere dygtige elever.
”Det er rigtig skidt, at vi ikke har flere dygtige elever, og at andelen af dem er blevet mindre de seneste år, for det er dem, vi skal leve af. Vi er ikke gode til at tage os af de dygtige elever. Det er som om, at der i Danmark har været en aversion mod at beskæftige sig med de dygtige elever. Det er udansk at pleje de dygtige elever, og derfor har de skullet klare sig selv,” siger Niels Egelund.
Folkeskolen svigter de dygtige
Martin Ågerup, direktør i CEPOS, mener ikke, at folkeskolen er god nok til at stimulere og udfordre de dygtigste elever, og det er et problem, hvis Danmark skal klare sig i en global konkurrence.
”Folkeskolen svigter både de svageste og de dygtigste elever. Vi har en af verdens dyreste folkeskoler, så problemet er ikke mangel på ressourcer,” siger han.
Ågerup forklarer, at de dygtigste elever bliver stadig vigtigere, når det handler om at skabe vækst og velstand.
”Mens der var grænser for, hvor meget mere produktiv end gennemsnittet en dygtig industriarbejder kunne være i industrisamfundet, er der en kæmpe forskel mellem de mest produktive og de mindst produktive i et moderne globaliseret vidensamfund. En dygtig forsker eller iværksætter kan skabe 1.000 gange mere værditilvækst end de mindst produktive. Derfor er det vigtigt, at folkeskolen sikrer, at også de bedste elever kan realisere deres potentialer.”
Minister lover fokus på talenter
Ifølge Niels Egelund viser PISA-undersøgelsen, at der endda et sket et fald i andelen af dygtige elever på 3 procentpoint fra 2000 til 2009.
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen mener ikke, at regeringen har fejlet, men erkender, at man kan styrke indsatsen over for de dygtigste elever.
”Fagligheden er generelt øget i folkeskolen, men der er stadig udfordringer.
Hvis man ser på gruppen af stærke elever, er det rigtigt, at vi kan gøre mere, og vi skylder at løfte de dygtige elever. Og det er også derfor, vi nu vil styrke talentudviklingen og få kommunerne til at lave en talentpolitik,” siger han.
Regeringen nedsatte sidste år Talentarbejdsgruppen, og Agenda erfarer, at anbefalingerne, der fremlægges i dag, blandt andet er, at der skal være en talentarbejder på hver skole, skærpede adgangskrav til læreruddannelsen, og at lærerstuderende skal dygtiggøres i at undervise talenter og undervise elever med forskellige kompetencer.
Niveauopdelt undervisning
Niels Egelund er enig i, at det er en god idé at arbejde mere med niveauopdelt undervisning i dele af undervisningstiden, fordi det hjælper elever at have undervisning med kammerater på samme niveau.
”Man skal opgive den danske tankegang. Stærke elever skal sidde sammen med nogle, der er lige så dygtige som dem selv i de boglige fag. Det skaber udfordringer for eleverne, og niveauet i undervisningen stiger hurtigere,” siger han.
Anders Balle, der er formand for Skolelederforeningen, er enig i, at specielle tilbud i undervisningen vil styrke de stærke elever.
”Vi skal ikke tilbage til traditionel niveauopdeling, men vi skal gerne supplere med tilbud til nogle, der er dygtige,” siger han.
Han ser også gerne, at ressourcerne på folkeskoleområdet omfordeles. Lige nu bruges der for mange penge på de svageste elever.
”Det er en afvejning af, hvor man bruger ressourcerne. Vi bruger for mange på specialområdet. Vi er oppe på 30 procent af ressourcerne, og det er for meget. I stedet skal den almindelige undervisning styrkes, så vi kan tilgodese undervisningen til alle. Det vil løfte gennemsnittet,” siger Anders Balle.
Kokkedal Skole
En af de skoler, der arbejder med niveauopdelt undervisning, er Kokkedal Skole. Den begyndte med det for seks år siden, da flere valgte at få deres børn i private skoler i stedet for den kommunale. Derfor udbød de frivillig undervisning til de dygtige elever, der manglede udfordringer. Det skulle være med til at holde på de dygtige elever og gøre det attraktivt at blive i den kommunale folkeskole. Og skoleleder Kirsten Birkving, der har siddet med i Talentarbejdsgruppen, er glad for tiltaget.
”Eleverne er rigtig glade for det. Det er udfordrende for dem, de nyder at være sammen med andre nørder, men er også glade for, at de stadig har timer med deres normale klasse,” siger Kirsten Birkving, og tilføjer at det ikke er omkostningstungt at lave ekstra undervisning, men at det kræver engagerede undervisere og god planlægning.
Kirsten Birkving mener, at den ekstra specialundervisning, som 400 elever har deltaget i, skaber en bedre skole, hvor de svagere elever også bliver løftet i niveau.
”Satser man på toppen, så løfter man bunden.”
Denne artikel er leveret i samarbejde med Agenda, nyhedsbrev for Dansk Arbejdsgiverforening.
