Danmark tvinges til at åbne for grøn støtte til udenlandsk strøm

Fra 2015 kan udenlandske producenter af grøn strøm fra solceller få del i de grønne milliardbeløb, der årligt opkræves hos danske virksomhederog el...

Ikke angivet Ikke angivet,

30/10/2014

Fra 2015 kan udenlandske producenter af grøn strøm fra solceller få del i de grønne milliardbeløb, der årligt opkræves hos danske virksomhederog elkunder i form af den såkaldte PSO-afgift. Alene  i 2014 løber PSO-regningen til danskerne op i 7,6 mia. kr.

I fremtiden kan strøm fra f.eks. tyske solceller ende med modtage grønne støttemillioner betalt af danske virksomheder og danske husholdninger.

Det er resultatet af en ny aftale, som klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) har indgået med EU-Kommissionen omkring den danske PSO-afgift, som betaler for den grønne omstilling herhjemme.

»Løsningen indebærer, at el produceret i udlandet får adgang til PSO-støtte. Det sker i første omgang som en forsøgsordning,« fremgår det af en orientering fra Klima- og Energiministeriet.

Her og nu er planen at åbne for, at strøm fra solceller med en samlet effekt på 20 megawatt (MW) kan modtage grønne støttekroner.

Forsøgsordningen løber i 2015 og 2016. Hvad der herefter vil ske, er uvist. Men løsningen kan blive, at Danmark over en bred kam tvinges til at give støtte til udenlandsk strøm fra vedvarende kilder.

Den nye aftale med EU-Kommissionen er nemlig kun midlertidig.

http://finans.dk/live/erhverv/ECE7160339/Danmark-tvinges-til-at-%C3%A5bne-for-gr%C3%B8n-st%C3%B8tte-til-udenlandsk-str%C3%B8m/

Det er vel hvad vi kan forvente - afgifter opkræves i Danmark alene og derefter sendes en del til udlandet.

Er der ingen i det danske folketing, der kan se at det er galimatias

Kilde: