På trods af den krisens hærgen, så bliver det stadigt tydeligere at Internet baserede forretningsmodeller og organisationsformer trodser alle økonomiske og bureaukratiske barrierer.
Larry Page har netop offentliggjort at Googles kvartalsomsætning har passeret 10 mia $ og at væksten for selskabets nye produkter overstiger 100% per kvartal - fænomenalt!
Individets muligligheder for at skabe økonomisk vækst er fantastisk og ALLE som interesserer sig for global organisering og kommunikation kan være med. Hvis du er historiker kan du sælge kinesisk historie til kineserne. Hvis du er elektronik ingeniør kan du lave en hardware dims til smartphones og sælge den globalt på Amazon og DangDang.
Hvis du mangler kompetencer, så finder du dig en makker i f.eks. Tyrkiet eller New Zealand. Når I får brug for en bogholder, så hyrer I en Inder på timeløn og når I lykkes med jeres forretning, så parkerer I overskuddet af jeres anstrengelser i f.eks. en Panama fond.
Har denne type iværksættere større potentiale end en frisørsalon? Svaret er JA
Er Danmark parat til den ny verdensorden for iværksætteri? Svaret er NEJ
I Sverige er Kopimisterne netop blevet anerkendt som et trossamfund for hvem information er helligt. Gallieo's og Martin Luther's historie gentager sig og forhånelse forekommer de fleste at være en passende reaktion.
Filosoffen Peter Thiel beskriver en fremtid hvor kapital og information flyder frit imellem ethvert individ og hvor vinderne bliver de samfund, som tidligst forstår at anerkende og at tilpasse sig denne teknologisk funderede premis.
Tiden vil vise om danskerne har modet til at skrive retten til at dele information og retten til at beskytte (kryptere) information ind i kongeriget grundlov.
Ved korsvejen har vi nu valget imellem at fortsætte ligeud og lade som om, at alt er som før. Vi kan vælge at dreje til venstre og etablere et totalitært overvågningssamfund, som med alle repressive midler jager ”de multinationales” kapital eller vi kan dreje til højre og tage genvejen til en ny og friere verden.
Selv er jeg optimist - I alt fald på egne vegne.