Så skete der endelig noget. Liberal Alliance satte hysteriet omkring folketingsvalget i gang med et gedigent pistolskud. ”Så går det løs!” sagde Anders Samuelsen med et dogmatisk islæt over sin og sit partis målsætning over de næste 7 måneder. Det har vel aldrig set mere optimistisk ud for et ægte liberalistisk partis indflydelse på Christiansborg? Godt gået Anders Samuelsen & Co.!
Man må indrømme at Liberal Alliance ser stærkere ud end nogensinde før. Det er som om man kan fornemme en solid optimisme fra partiets ledelse. Det bliver enormt spændende at se hvorvidt Danmark for alvor er klar til liberalistiske holdninger i det politiske program. Man kan jo have sin tvivl. Endnu mere spændene bliver det om Liberal Alliance kan opnå den indflydelse de ønsker.
Alligevel har jeg svært ved at finde min egen optimisme frem, i mit ellers meget positive væsen. Liberal Alliance kræver langsigtede løsninger og et opgør imod populisme! Og Anders Samuelsen har da evig ret i at folketinget er præget af kortsigtede løsninger styret af de populistiske kræfter. Men er det noget nyt? Har dansk politik ikke altid været styret af populisme og kortsigtede løsninger?
Hvis en VKO-regering mirakuløst bliver afløst af et VKI-flertal; hvad er det så lige der vil ændre sig? Er vi liberalister virkelig så naive at vi forestiller os et Danmark med flad skat? Med indtjeningsskat under 50%? Privatisering af den offentlige sektor? Eliminering af bilafgiften? Sænkning af moms? Halvering af selskabsskatter? Kære venner – dem af jer der forestiller jer nogle af disse ønskescenarier, I undervurderer vist de socialistiske kræfter i dette land! Danmark er ikke i nærheden af sådan et udfald.
Hovedårsagen til min pessimisme udleder jeg af de løsningsforslag som bl.a. Anders Samuelsen og Liberal Alliance kommer med. Liberal Alliances modeller og ideer har retorisk overflade, men næppe noget realpolitisk indhold. Anders Samuelsen præsentere os for løsninger som er nøjagtigt lige så kortsigtede som alle andre af folketingets partiprogrammer. Hvad nytter et plaster på såret når patienten skal opereres?!
Danmark har siden 1953 bestået af ét parlamentarisk kammer; Folketinget. Siden den parlamentariske sammenslutning af borgerskabet og aristokratiet har man været vidner til et absurd scenarie hvor socialismen har ædt sig ind på det politiske system. Danmark har været ført ud i en udnyttelse og misforståelse af demokratiet; har man politisk flertal (5 imod 4) kan du vedtage nøjagtigt hvad man vil, så længe man holder sig til lov og ret.
Dette princip er demokratiets gråzone og kan både være demokratiets svaghed og styrke. I dag kan vi konstatere at Danmark sidder solidt placeret i denne demokratiske gråzone – hvilket har udviklet sig til Danmarks svaghed. Det er dermed ligegyldigt hvilke tiltag Liberal Alliance bidrager med, for Danmark er allerede inde i den onde cirkel i den demokratiske gråzone. Der skal helt andre midler til hvis Danmark skal vende kursen på lang sigt. Danmark skal sikres imod demokratiets få ødelæggende kræfter. Her er 3 centrale områder hvor Danmark er nød til at sætte ind, hvis man vil ud af eller eliminere den demokratiske gråzone:
1. Ethvert demokrati bør sikre borgernes ret til politisk pluralitet, hvilket indebærer en grundlovssikring imod totalitære systemer som f.eks. socialisme, islamisme, fascisme og kommunisme
2. Ethvert demokrati bør sikre borgernes lige muligheder for tilegnelse af ejendom, hvilket medfører et grundlovsbestemt skatteloft. Politikere bør ikke have mulighed for at fastsætte skattetrykkets opbygning, men kun hvordan den pågældende skatteindtægt skal fordeles
3. Ethvert demokrati bør sikre borgernes ret til kontraktfrihed og frihandel, hvilket kræver at told og afgifter afskaffes og kontrakter ikke kan brydes af reformer (f.eks. i sin tid Anker Jørgensens, og nu Villy Søvndals forslag om medarbejder ejerskab af virksomheder)
Det er indlysende at ovenstående problemstillinger blot er en dråbe i havet, såfremt man ønsker at Danmark skal blive forgænger som en moderne tolkning af et demokratisk land. Man er bl.a. nødsaget til at adskille religion og stat fuldstændig; udvide internationalt samarbejde; øget privatisering; større krav til ministres kvalifikationer; o.s.v.
Hovedpointen er at Danmark ikke kan frigøre sig fra sit eget jerngreb hvis ikke man indser at samfundsmodellen kræver et større indgreb. Det er ikke et indgreb som folketingets medlemmer kan løse med retorisk indfedtede målsætninger, værdidebatter og utopiske valgløfter. Vi skal tale om en opdatering af den samfundsmæssige grundlov. Det vil svare til at bevæge sig fra Commandore 64 til Pentium PC processor.
Lars Seier Christensen mener at Danmark sidder i et totalitært socialistisk jerngreb inden for højest 25-30 år. Der er helt sikkert noget om sagen. Men det er ikke pga. partiernes eller vælgernes manglende velvilje – det er simpelthen pga. fejlfortolkningen af demokratiet som har ført Danmark ind i en politisk gråzone.
Man må indrømme at Liberal Alliance ser stærkere ud end nogensinde før. Det er som om man kan fornemme en solid optimisme fra partiets ledelse. Det bliver enormt spændende at se hvorvidt Danmark for alvor er klar til liberalistiske holdninger i det politiske program. Man kan jo have sin tvivl. Endnu mere spændene bliver det om Liberal Alliance kan opnå den indflydelse de ønsker.
Alligevel har jeg svært ved at finde min egen optimisme frem, i mit ellers meget positive væsen. Liberal Alliance kræver langsigtede løsninger og et opgør imod populisme! Og Anders Samuelsen har da evig ret i at folketinget er præget af kortsigtede løsninger styret af de populistiske kræfter. Men er det noget nyt? Har dansk politik ikke altid været styret af populisme og kortsigtede løsninger?
Hvis en VKO-regering mirakuløst bliver afløst af et VKI-flertal; hvad er det så lige der vil ændre sig? Er vi liberalister virkelig så naive at vi forestiller os et Danmark med flad skat? Med indtjeningsskat under 50%? Privatisering af den offentlige sektor? Eliminering af bilafgiften? Sænkning af moms? Halvering af selskabsskatter? Kære venner – dem af jer der forestiller jer nogle af disse ønskescenarier, I undervurderer vist de socialistiske kræfter i dette land! Danmark er ikke i nærheden af sådan et udfald.
Hovedårsagen til min pessimisme udleder jeg af de løsningsforslag som bl.a. Anders Samuelsen og Liberal Alliance kommer med. Liberal Alliances modeller og ideer har retorisk overflade, men næppe noget realpolitisk indhold. Anders Samuelsen præsentere os for løsninger som er nøjagtigt lige så kortsigtede som alle andre af folketingets partiprogrammer. Hvad nytter et plaster på såret når patienten skal opereres?!
Danmark har siden 1953 bestået af ét parlamentarisk kammer; Folketinget. Siden den parlamentariske sammenslutning af borgerskabet og aristokratiet har man været vidner til et absurd scenarie hvor socialismen har ædt sig ind på det politiske system. Danmark har været ført ud i en udnyttelse og misforståelse af demokratiet; har man politisk flertal (5 imod 4) kan du vedtage nøjagtigt hvad man vil, så længe man holder sig til lov og ret.
Dette princip er demokratiets gråzone og kan både være demokratiets svaghed og styrke. I dag kan vi konstatere at Danmark sidder solidt placeret i denne demokratiske gråzone – hvilket har udviklet sig til Danmarks svaghed. Det er dermed ligegyldigt hvilke tiltag Liberal Alliance bidrager med, for Danmark er allerede inde i den onde cirkel i den demokratiske gråzone. Der skal helt andre midler til hvis Danmark skal vende kursen på lang sigt. Danmark skal sikres imod demokratiets få ødelæggende kræfter. Her er 3 centrale områder hvor Danmark er nød til at sætte ind, hvis man vil ud af eller eliminere den demokratiske gråzone:
1. Ethvert demokrati bør sikre borgernes ret til politisk pluralitet, hvilket indebærer en grundlovssikring imod totalitære systemer som f.eks. socialisme, islamisme, fascisme og kommunisme
2. Ethvert demokrati bør sikre borgernes lige muligheder for tilegnelse af ejendom, hvilket medfører et grundlovsbestemt skatteloft. Politikere bør ikke have mulighed for at fastsætte skattetrykkets opbygning, men kun hvordan den pågældende skatteindtægt skal fordeles
3. Ethvert demokrati bør sikre borgernes ret til kontraktfrihed og frihandel, hvilket kræver at told og afgifter afskaffes og kontrakter ikke kan brydes af reformer (f.eks. i sin tid Anker Jørgensens, og nu Villy Søvndals forslag om medarbejder ejerskab af virksomheder)
Det er indlysende at ovenstående problemstillinger blot er en dråbe i havet, såfremt man ønsker at Danmark skal blive forgænger som en moderne tolkning af et demokratisk land. Man er bl.a. nødsaget til at adskille religion og stat fuldstændig; udvide internationalt samarbejde; øget privatisering; større krav til ministres kvalifikationer; o.s.v.
Hovedpointen er at Danmark ikke kan frigøre sig fra sit eget jerngreb hvis ikke man indser at samfundsmodellen kræver et større indgreb. Det er ikke et indgreb som folketingets medlemmer kan løse med retorisk indfedtede målsætninger, værdidebatter og utopiske valgløfter. Vi skal tale om en opdatering af den samfundsmæssige grundlov. Det vil svare til at bevæge sig fra Commandore 64 til Pentium PC processor.
Lars Seier Christensen mener at Danmark sidder i et totalitært socialistisk jerngreb inden for højest 25-30 år. Der er helt sikkert noget om sagen. Men det er ikke pga. partiernes eller vælgernes manglende velvilje – det er simpelthen pga. fejlfortolkningen af demokratiet som har ført Danmark ind i en politisk gråzone.
