Danmarks vej ud af EU er ikke længere fri fantasi | Berlingske Politiko

"Når man spørger samfundsforskere, der måler den slags, hvad der får danskerne til at bakke op om EU, så er deres svar entydigt: Penge og økonomisk...

_slettet_bruger_14948 Ikke angivet,

31/10/2014

"Når man spørger samfundsforskere, der måler den slags, hvad der får danskerne til at bakke op om EU, så er deres svar entydigt: Penge og økonomiske fordele. Det skal kunne betale sig. Det er fint nok med indflydelse og at »sidde med ved bordet« og den slags, men først og fremmest skal det være en overskudsforretning.

For de fleste unge i dag tæller ingen af de to argumenter. Heller ikke for fire borgerlige ungdomsformænd fra Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Ingen af de fire udtaler nogen hjertelig opbakning til Den Europæiske Union – for nu at sige det mildt.

EU er elitært, politikernes projekt, formynderisk, en økonomisk dødssejler, der stjæler vores frihed. I nogle tilfælde et nødvendigt onde, i andre direkte skadelig.

Ingen af de fire ungdomspartier støtter dansk medlemskab af euroen, og to af dem mener, at vi skal forlade biksen så hurtigt som muligt. Hvad skulle der være galt med Schweiz og Norge? Ikke just fattige marginaliserede lande, selv om de ikke er medlem af EU."