DANSK FORSKNING: Morten Østergård fremmer de radikales egne politiske interesser.

I følge denne artikel fra Information, mener den nye uddannelsesminister, Morten Østergaard, at den politiske kontrol over universiteterne skal væk

Ane_Kirkensgaard

09/10/2011

I følge denne artikel fra Information, mener den nye uddannelsesminister, Morten Østergaard, at den politiske kontrol over universiteterne skal væk.

Jeg hører selv til dem som mener at det er vigtigt at have fri forskning.

Eller mere præcist: at forskerne skal bevare en vis frihed ift. hvilke veje de ønsker at afsøge.

Og derfor finder jeg det også uheldigt, at de faglige organisationer sammen med de politiske partier der udgør fagforeningernes bagland, har så stor magt over uddannelses- og forskningsmiljøerne.

Så hvis Østergårds mål er at koble fagforeningerne ud af uddannelsesplanlægningen, og at kortslutte fagforeningernes politiske magt over de faglige fællesskaber og de studerendes fællesskaber, er jeg helt enig med ham.

Men hvis Østergårds mål er at fjerne befolkningens indsigt i og magt over forskningsmiljøerne, altså at fjerne den demokratiske kontrol med og synliggørelse af dansk forsknings resultater og måder, er der efter min mening ikke tale om politisk frigørelse. 

Så er Østergårds mål snarere at give magten tilbage til de miljøer han selv støtter og kommer fra; - altså lærer-miljøerne, de studerendes organisationer, rektorkollegierne og fagforeningerne.

Og det har intet at gøre med at "sætte forskningen fri af politiske interesser".

Det er bare de radikale der dyrker egne politiske interesser.

Vi må bevare  sammenhængen mellem resultater og bevillinger. Vi må bevare synligheden.

Og derfor er det vigtigt at udbygge og bevare dén demokratiske kontrol som Venstre og Konservative gennemførte.

Mvh 

Ane K Due

Kilde: