Den 12. november var jeg til narkotikapolitisk temadag med LAU. Vi startede med oplægget "Fup og Fakta om narko" ved forsker Michael Jourdan, Center for Rusmiddelforskning, og senere hørte vi oplægget "Dansk narkotikalovgivning og politik" ved jurist Nanna Gotfredsen, Gadejuristen. Dette satte tankerne i gang, og dets mere vi hørte, dets mere forargede over lovgivningen blev vi. Dette fik mig til, i dag, at skrive om min holdning til narkotikapolitikken i Danmark. Min holdning lægger meget tæt op ad det narkotikapolitiske reformprogram, som LAU har udarbejdet den 28. November - hvilket er naturligt, da jeg selv var til stede da grundelementerne til programmet blev debatteret. Min artikel kan derfor også ses om en slags reklame for LAU’s narkotikapolitiske reformprogram. I kan finde LAU’s officielle program her:
Jeg har længe haft en meget liberal tilgang til narkotikalovgivningen, men eftersom at dette er et ret kontroversielt emne, har mange prøvet af overbevise mig om at en legalisering ville være en dårlig idé. Denne artikel vil forhåbentlig være med til at differentiere debatten, og give læserne argumenter for en legalisering af narkotika, samt hvordan dette bedst muligt kan realiseres.
- Forbuddet mod euforiserende stoffers oprindelse, er formuleret inden der i samfundet var et forbrug af betydning, og inden man vidste meget om området.
- Samtidig kan vi se, at et forbud mod euforiserende stoffer har medført et illegalt marked styret af hårde kriminelle, som udgør en betydelig fare for civilbefolkningen og vil gøre det så længe, forbuddet opretholdes.
- Almindelige borgere udsættes for trusler, afpresning, vold, berigelseskriminalitet samt urene og udoserbare stoffer.
- Det illegale marked og den gigantiske profit, der her findes, er grundlag for rekruttering af unge til bandemiljøer.
- Et forbud mod euforiserende stoffer, kriminaliserer store dele af den danske befolkning, der ikke har gjort andet end at indtage et andet rusmiddel end alkohol. Dette fungerer undergravende for respekten for loven, da de unge lærer, at det er socialt acceptabelt at bryde loven.
- På trods af forbuddet, har forbuddet mod euforiserende stoffer ikke haft nogen virkning på forbruget.
- Yderligere skaber forbudspolitikken elendige vilkår for misbrugerne, der betragtes som kriminelle og ikke som socialt udsatte, ligesom næsten alle dødsfald blandt misbrugere antages at være en konsekvens at den førte politik snarere end af de euforiserende stoffer i sig selv.
- Forbudspolitikken fungerer endvidere underminerende for retsstaten, da der hver dag foretages vilkårlige ransagninger og visitationer, ligesom det er meget svært for en tiltalt at forsvare sig i en narkosag.
Ovenstående punkter, som er en direkte konsekvens af den hidtil førte politik, kan bedre løses ved at bringe de illegale rusmidler over til et legalt, reguleret marked, som fungerer under ordnede forhold.
Produktion: Enhver, der vil producere et rusmiddel, eksempelvis kokain, skal følge myndighedernes anvisninger og krav. Producenter, der kan godkendes af myndighederne, skal have udstedt en produktionslicens, som produktionen skal foregå i overensstemmelse med. Licensen skal indeholde forskrifter udarbejdet af fagfolk, såsom Lægemiddelstyrelsen. Der skal fra relevante myndigheders side udøves løbende kontrol med, at produktionen foregår i overensstemmelse med den udstedte licens og de gældende regler i øvrigt. Staten bør dog ikke blande sig i, hvad der foregår på privat ejendom. Det skal derfor være tilladt for personer over 18 år at dyrke rusmidler på vedkommendes private ejendom, så længe produkterne ikke videresælges.
Distribution: Producenter må kun afsætte euforiserende stoffer til apoteker. Apotekerne skal have eneret til at sælge euforiserende stoffer til forbrugerne. Salget skal foretages af farmaceuter, der har faglig indsigt i rusmidler og dermed kan vejlede herom. Det er vigtigt, at forbrugerne kan træffe deres valg på et oplyst grundlag. Alle produkter skal mængdedoseres og påføres indholdsfortegnelse. Apoteker, der ønsker at sælge produkter, der indtages ved injektion, skal ligeledes sælge sprøjter og kanyler. Salg må ydermere kun ske til personer, der via gyldig identifikation som pas eller kørekort kan bevise, at de er myndige. Produkterne skal i lighed med andre varer pålægges moms, men ingen øvrige afgifter
Forbrug og straf: Personer over 18 år skal have adgang til at købe euforiserende stoffer på apoteket. Der skal ikke stilles yderligere begrænsninger til adgangen til at erhverve euforiserende stoffer ad denne vej. Forskrifter for adgangen til forbrug på privat eller offentlig ejendom bør alene fastlægges af den pågældende ejer. I det offentlige rum skal der som udgangspunkt være fri adgang til forbrug af euforiserende stoffer inden for rammerne af ordensbekendtgørelsen. Personer under 18 år, der forefindes i besiddelse af euforiserende stoffer, skal ikke straffes, men politiet skal i stedet underrette familien og de relevante sociale myndigheder.
Det bør ikke være statens opgave at tildele misbrugere euforiserende stoffer, hvorfor ordningen med gratis heroin til disse bør afskaffes, når en legalisering er gennemført. Det samme bør gøre sig gældende med statslige fixerum. Såfremt der efter en legalisering fortsat vil være problemer med sprøjter og kanyler, der flyder i det offentlige rum, bør dette imødegås. Problemet kan for eksempel reduceres ved at pålægge sprøjterne og kanylerne en pant, som brugerne kan få igen, når de returnerer dem til apoteket.
Harm Reduction: Givet at der stadig vil findes efterdønninger af et illegalt marked under en transition fra den nuværende politik til en legalisering, bør der - i det omfang det viser sig nødvendigt - støtte opretholdelse af de nuværende Harm Reduction tiltag.
Forhold til internationale forpligtelser: Danmark bør insistere på, at FN’s Narkotikakonvention bør fortolkes udvidende, således at den tillader en mere liberal narkotikapolitik. Konventionen vil ellers være ude af trit med udviklingen i lande som Tjekkiet, Schweiz, Nederlandene og Portugal, der alle har gennemført liberaliserende tiltag på området.
Min holdning er klar. Jeg går ind for legalisering af illegale euforiserende stoffer. Overordnet mener jeg, at enhver har ret til selv at bestemme over sin egen krop. Jeg ønsker en lovgivning, der er baseret på forskning og fakta i stedet for den nuværende, der er baseret på frygt og fordomme. Ved at formulere en ny, mere liberal, lovgivning vil vi genskabe personlig frihed, berøve den organiserede kriminalitet sit levebrød og hjælpe nogle af de mange mennesker, der lider under den nuværende lovgivning.
