Danskere bliver psykisk syge af den kommunale sagsbehandling

Jeg er sikker på at de fleste af os har undret os over hvorfor pokker så mange arbejdsløse, sygemeldte døjer med psykiske lidelser, har du haft fx...

Kim Ursin,

05/10/2014

Jeg er sikker på at de fleste af os har undret os over hvorfor pokker så mange arbejdsløse, sygemeldte døjer med psykiske lidelser, har du haft fx et trafikuheld eller en arbejdsskade, hvorfor ender du så med revalidering eller pension pga psykiske lidelse.

Man skulle næsten tro at systemet gør folk syge, nu viser det sig, at det er faktisk præcis, hvad systemet gør. Problemet er i sig selv selve systemet.

Konsekvenserne af mødet med regnskoven af kompliceret lovgivning og endeløse formularer er ikke kun noget, som patient- og handicap-organisationerne oplever.

De praktiserende læger ser også frustrerede til, mens deres patienter får det ringere efter mødet med det system, der burde hjælpe dem.

– Mistilliden og bureaukratiet betyder, at jeg har set folk udvikle PTSD-lignende symptomer, depression, stress og selvmordstanker.

– Jeg har også mødt folk, der er endt i misbrug efter mødet med kommunen, siger Stig Gerdes, der er praktiserende læge.

Længere nede i artiklen fortæller sagsbehandlere at de maksimalt bruger 20% af tiden på borgerne, at det er ganske almindeligt at have flere hundrede sager i gang og at sagsbunkerne er så omfattende at borgerne ikke får den service som de bør have.

– Systemet er ubetinget blevet mere bureaukratisk. Det har vi også undersøgelser, der viser.

Majbrit Berlau mener, at bureaukratiet skyldtes den eksplosive vækst af økonomer og jurister i den kommunale forvaltning. Siden kommunalreformen i 2007 er antallet af jurister og økonomer ifølge Djøf steget fra 4097 til 7000.

I samme periode er det samlede antal ansatte i kommunerne faldet fra 420.202 til 407.552.

Ulige behandling
Hvis man er sagsbehandler – og borger – i en kommune med en høj arbejdsløshed, ser det særligt sort ud. Her har sagsbehandlerne ekstra mange sager, og det gør det svært at levere en god service.

– Sagstallet pr. socialrådgiver er steget. I nogle kommuner ligger det fornuftigt, mens der i andre er socialrådgivere, der har flere hundrede sager, der hver især repræsenterer et menneske, som har brug for en eller anden støtte til at komme videre i deres liv.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det komplet absurd at fysisk syge mennesker der henvender sig om hjælp, ender med at gå ned med psykiske lidelser. Ja, det er faktisk helt horribelt.

Til det siger KL: 

Gennem organisationens spin-maskineri sender Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, dog følgende skriftlige udtalelse: 

’Jeg kan på ingen måde genkende det billede, der tegnes.

Og så har man ellers ikke yderligere kommentarer til det.