Danskeren og værdierne - Essay i dansk i 2.g

Jeg fik som opgave i starten af 2

EsbenKrag

23/11/2011

Jeg fik som opgave i starten af 2.g at skrive et essay i dansk. Jeg har valgt at lægge stilen ind på 180grader, som en lille leg - prøv at gæt hvilken karakter jeg modtog for min lettere liberale stil på et alment gymnasium. I stilen skulle jeg inddrage Anna Libaks artikel i Berlingske Tidende "Danskeren og værdierne", en artikel, der fortæller om hvordan danskerne kan være og blive lige hvad de vil.      

Her følger en general beskrivelse af kriterierne for et essay: Kort tekst, der tager udgangspunkt i skrevne kilder eller personlige overvejelser. I teksten diskuterer du spørgsmål og problemer og du reflekterer over svar eller løsninger. 
Desuden fik vi at vide, at man gerne skulle bruge mange spørgsmålstegn - altså ikke for konkluderende.  

Danskeren og værdierne.

Danskernes værdier og menneskesyn har ændret sig drastisk over de sidste hundrede, denne påstand – hvis det ikke er et faktum - er jeg enig med Anna Libak i. Der er dog et menneskesyn, som dansken dog synes uvillig til at give slip på, jeg snakker selvfølgelig om Janteloven. En nedtrykkende, væksthæmmende og afstumpet tekst, der desværre er dybt indprentet i næsten alle danskeres hoveder. Det er en fjendtlighed over for de bedrestillede mennesker i tilværelsen.

Hvorfor er det, at man gang på gang skal høre Villy Søvndal fra Socialistisk Folkeparti omtale den rigere del af befolkningen som ”de heldige”? Mon han nogensinde har overvejet den mulighed, at denne ”heldige” person har slidt og slæbt sig igennem en lang uddannelse, eller stiftet eget firma ved at bruge alle sine opsparingspenge på at igangsætte sit projekt i stedet for at købe en bil, hvilket medførte at han måtte cykle i regn og slud mens hans firma var under opbygning? Vores heldige asen af en iværksætter har måske fundet på en genial ny opfindelse til biler, der redder menneskeliv? Men uanset vor mange menneskeliv disse ”lykkesmede” indirekte redder, uanset hvor mange arbejdspladser til langtidsledige deres firmaer sørger for, så er der stadig en større trang til at ridse i lakken på deres Jaguarer, frem for at give dem den anerkendende ”thumps-up-hilsen” i trafikken. Hvorfor er vores danske hjerner skruet sammen på denne måde?

Da den danske Brøndby-spiller, Daniel Agger, skiftede til Liverpool FC i England for en del år siden, gik der ikke lang tid, før han mente, at han trængte til en ny bil. Med sin Jantelovsmentalitet i baghovedet endte han med at købe en middelmådig familiebil, på trods af sin ugeløn på 330.000 kr og det faktum, at han ikke havde nogle børn! Da han så møder op til træning i sin nye bil, buher publikummet ad ham. ”Få dig dog en ordentlig bil!” var dommen fra det engelske folk.

Hvorfor har et folkeslag så identisk med det danske en så markant anden holdning til rige og succesfulde personer i samfundet? Hvorfor hylder vi ikke den kreative, iværksættende og kloge del af samfundet, i stedet for at bande af dem, der i virkeligheden betaler for alle de gratis glæder, du kan nyde som dansker? Det begynder at tynde ud i gode grunde til at blive i Danmark, når man på trods af den ultimativt højeste skat i verdenen, skal høre på nedladende ord som ”rige svin” og ”heldige asen”.

I teksten står der at vi, danskere, ikke længere har kun én identitet, hvor der herefter kommer en række personer, der skifter identitet. Heriblandt ”den kvindelige balletchef, som gifter sig med en over tyve år yngre elev på skolen”.

Dette er en af mange situationer, hvor kvinderne har en fordel frem for mændene i samfundet. De kan tillade sig langt mere på mange punkter, som manden ikke har mulighed for. Forestil jer den modsatte situation: En 45-årig universitetslærer gifter sig med en 22-årig elev på skolen. Det ville alment set være ”klamt”, og manden ville være en ”gammel stodder”, hvorimod den gamle balletdanserinde bare er forelsket, og ”når man er forelsket betyder alderen ikke så meget”. Hvis du er uenig, kan du jo tage et kig på den danske film, ”Solkongen”, hvor netop situationen med en ældre kvinde og en ung mand er en realitet. Filmen havde været knap så sød og sjov, hvis man skulle se en 35-årig socialt handicappet kvinde miste sin uskyld til en pensioneret enkemand fra whiskey-bæltet.

Det faktum, at verdenen er sådan skruet sammen, ville være acceptabelt, hvis ikke diverse feminister jorden rundt skulle brokke sig over, at de bliver undertrykt af gamle mænd, der sidder og ryger cigarer, drikker cognac og snakker aktier. De fleste af disse velkvalificerede mænd i lederstillinger knokler røven ud bukserne for at kunne forsørge en familie derhjemme. Bemærk i den forrige sætning, hvordan jeg bruger ordet ’velkvalificeret’ om mændene i lederstillinger, for hvad er meningen med Socialdemokraterne og Socialistisk Folkepartis forslag om mindst 40% kvinder i lederstillingerne?! Det er da dybt kønsdiskriminerende, hvis en velkvalificeret mand med Ph.d. og diverse tidligere jobs på CV’et, skal vrages til en stilling til fordel for en kvindelig student med minimal erfaring for lederskab. Og nu er det ikke for kun at tage mændenes parti i denne diskussion, for jeg føler i den grad for de kvinder, der ønsker at blive pædagoger, fordi børn interesserer dem, men bliver tvunget til et papirarbejde, for det siger den alstyrende stat, Danmark, at det skal du! Personligt vil jeg selv hellere være lærer eller pædagog, da et job på et aflukket kontor dag ind og dag ud ikke appellerer til mig.

Kilde: