Hørt hørt!

Jeg er helt enig!! Og nok ligeså urolig... Der skal handling (og lederskab) til NU! Statsministerens udmelding om, at "Regeringen har rustet Danmark til krisen" er for det første totalt uambiøst - at ruste Danmark til krisen er ikke en knap man skal trykke på, hvorefter "problemet er løst", men en dynamisk process - for det andet er det en dybt idiotisk besked (som leder) at sende til befolkningen, for dermed siger han, at "nu kan danskerne bare tage det helt roligt", således at det bliver totalt umuligt at få reformer igennem i fremtiden!!!

Du skriver "Velfærdsstaten, som vi kendte den, er død"... Helt så dramatisk føler jeg dog ikke der er behov for at skrive det... Tværtimod er jeg ret sikker på, at "40% flad skat" ville give rum til MASSER af velfærd. Ja med "40% flad skat" ville du jo nok nærmest lyde helt socialdemokratisk næsten på et vilkårligt andet sted og/eller et vilkårligt andet tidspunkt. Det er vidst sjældent du bliver beskyldt for at være socialdemokrat, er det ikke?...:)

Velskrevet og præcist.

Der er mange gode ting i indlægget, og jeg er enig i den enorme pædagogiske opgave det bliver at forklare vælgerne disse ting.

Kim, jeg håber du fortsat vil blande dig i debatten. Både her og med læserbreve til de lansdækkende dagblade eller en selvstændig blog. Det ville være meget velkomment og helt sikkert værd at læse.

Lad det være en opfordring.

Desværre så vil staten gå bankerot, og de som er afhængig af den på den ene eller anden måde vil lide i højere eller mindre grad. Historien er et godt eksempel, stater kommer og går. De yngre generationer vil være her mens det falder fra hinanden. Det bedste man kan gøre, det mest produktive, er at forberede sig på en alvorlig økonomisk krise, og gøre sig så lidt afhængig som mulig af den danske stat eller EUs programmer osv.  Det værste man kan gøre er at engagere sig politisk og forsøge at vende udviklingen. For det første så skal du forklare at skat er årsagen til problemet, det er der ingen som modtager skatter der vil høre på, det er et utaknemmeligt arbejde. Derudover så skal det nok passe at når man har samlet nok stemmer, altså arbejdet hårdt nok til at komme til en politisk magtfuld position så vil problemerne virkelig begynde at være synlige. Det vil sige hvem end som sidder som regering eller lign. vil få skylden for de problemer som ca. 150 år af demokrati i Danmark har skabt. Så synes jeg det ville være synd hvis en liberalist sad der.

De sidste 40-50 års massive udbygning af velfærdsstaten efter princippet "Når lidt af en ting er godt, må meget af samme ting være meget godt", har skadet danskernes arbejdsmoral og realitetssans i svær grad. Vi arbejder færre timer på et år end nogen andre i verden, og mens vi er på job bliver der nærmest set skævt til dem der samvittighedsfuldt lægger en stor indsats.

Mange danskere ser arbejdslivet som en form for SFO for voksne, hvor man lige skal tilbringe nogle timer af dagen inden man igen har fri og kan komme hjem til fladskærmen. Koblingen mellem at udføre et job og forsørge sig selv er på mystisk vis forsvundet. Vi beholder lidt lommepenge af vores løn og afleverer lydigt hovedparten. Ansvaret for forsørgelse hviler på "velfærdssamfundet" og ikke på os selv. Det er naturligvis en fuldstændig forskruet tankegang, men den er blevet solgt dygtigt af skiftende socialdemokratiske regeringer (rød/blå).

Og man skal da være helt tosset for at starte som selvstændig erhvervsdrivende. Gevinsten i tilfælde af success konfiskeres i stor stil af Staten, mens man selv bærer risikoen i tilfælde af fiasko og i tilgift modtager samfundets skadefro forhånelse - "Hvad tænkte han da også på".

LA er eneste lys i mørket for de fortæller i det mindste vælgerne sandheden om situationens alvor og fremlægger ærligt deres politik, men jeg frygter at "velfærdsstaten" skal igennem en græsk tragedie før mentaliteten hos befolkningen ændrer sig.

For mig at se er det lige så bekymrende om den samme regering med støtte fra DF eller rød blok kommer ind. De er begge socialdemokratiske i deres handlinger, men med LA kunne de vi få en mere liberal regering, men så skal LA altså virkelig til at tænke anderledes og bruge de mennesker, der kan begå sig og ikke bruge dem, der ikke kan begå sig i medierne.

Problemet er, budskabene fra LA.

De har mistet deres folketække og budskabene, kommer slet ikke frem og derved mister de stemmer.

Jeg bliver selv så bekymret når jeg ser Samuelsen komme på skærmen nu, fordi det er så pinligt.

Det er nok ikke kun mig, der bare venter på at, nå nu eksploderer han igen. 

En politiker skal ikke offentligt på skærmen og skælde en ansat ud. Så må han gøre det bagefter med hans chef. OG slet ikke flere gange.

Og Joachim skulle de lade køre de mindre samlinger, der hvor han kan komme i nærkontakt med befolkningen via debatter, hvor han kan få tid til at forklare sig og ikke på en landsdækkende tv-station i prime time 20sekunder. Han er en, jeg tror virkelig er folkelig og vil vinde stort til face to face med befolkningen.

Til gengæld synes jeg at Ammitzbøl er rigtig god til tv.stationerne i primetime og er mere scenevant, som er nødvendigt i dag. Det er altid en fornøjelse at høre Simon på nyhederne, fordi han har stemmen og talegaverne til at få budskabet rent ind. Kort og klart.

Ole Birk Olesen er også vant til journalisterne og kender spillet fra begge sider af bordet.

Hvis LA skal have nogle chancer, og det skal de, må de bruge de forcer de har de rigtige steder, der er ikke plads til flere fejl eller raseriudbrud. Fra nu af koster det stemmer og det er farligt for DK og dansk fremtid. 

Så jeg håber, LA har rigtig gode spindoktorer, marketingspersoner eller hvad det hedder, dem de har, som forstår at bruge kandidaterne rigtigt og sende dem til de interview, de er stærke til.

Der er brug for LA

Jeg håber bare (sikkert forgæves) at politikerne i det mindste nu holder op med at kommer med forudsigelser om den økonomiske udvikling! "Om 4 - 5 år vil der mangle kvalificeret arbejdskraft..." - "Regeringen har rustet Danmark til krisen..." og den slags vås holder jo ikke en meter!

Jeg frygter den kommende valgkamp... de vil overbyde hinanden så det vil bliver svært, at beholde maveindholdet hvor det hører til.

Jeg vil hævde at den krise der er med at få fremtidens økonomi til at hænge sammen først og fremmest er politisk, og ikke økonomisk.

Man kan ved relativt få politiske indgreb fremtidssikre det danske samfund. Hvor er politikerne, der vil gøre den slags ?

For tiden er, der som skrevet i artklen, ikke mange politikere af den rette støbning.

Flot, velskrevet og inspirerende indlæg!

Jeg vil opfordre dig Kim til at forsøge at komme ud med dine meninger andre steder end på hjemmebane (dvs Børsen og 180grader). Jeg mener du med din saglige tone burde have en chance for at blive trykt i Politiken eller Information (I det mindste Berlingske) og det er alt andet lige der hvor den største udfordring ligger.

Meget velskrevet Kim Fournais, jeg er helt enig. Bare alle politikere kunne se fornuften i det du skriver. For de fleste politikere handler det desværre kun om at tiltrække stemmer, koste hvad det vil. Når valgkampen rigtigt starter, så er det med at have vat klar til at putte i ørerne. Så kan man undgå vabler på trommehinden. (Vabler kommer af at lytte til for meget politiker vås). mvh, Erik.

Velskrevet og interessant indlæg.

Jeg må imidlertid anholde et punkt: Fournais skriver at "Hvem har set en smiley på kommunekontoret, i skolen eller på hospitalet? Hvorfor skal de offentlige ydelser ikke måles og udsættes for konkurrence?".

Hvis vi skal optimere skolernes præstation, skal vi gøre det gennem en voucher-ordning, hvor eleverne fordeles efter deres forældres interesse og tillid til skolerne. Vi vælger bank, bil og appelsinsodavand ud fra smag og rygte - hvorfor skulle vi så vælge skole udfra et offentligt benchmark? Folk ved jo godt hvilke skoler der er gode og hvilke der er dårlige i distriktet. Pointen er at skabe en incitamentsstruktur gennem elevbevægelserne, som gør at de dårlige er nødt til at rette op.

Hvor mange tænker over, at en almindelig LO familie med en flad skat på 40%, vil få ca. 45.000 kroner mere til sig selv om året, i takt med at vort BNP stiger?

Hvordan kommer du frem til det?

På SKATs hjemmeside kan man lave en skatteberegning for "en almindelig LO familie". Hvis vi antager, at manden her tjener 400000 og konen 300000, de bor til leje og har kun fradrag for fagforeningskontingent (sat til 1500 for hver) og A-kasse (sat til 4500 for hver). Inklusive AM-bidrag vil manden i 2010 skulle betale 142014 ("fladt" = 35,5%) og konen 100532 ("fladt" = 33,3%). Samlet betaler en "LO-familie" med en husstandsindkomst på 700000 altså 34,6% i skat. End ikke med en husstandsindkomst på 1 mill. (600000 + 400000) kommer familien op på 40% (faktisk kun på 39,2%). Hvis de tilmed har rentefradrag for egen bolig, pensionsopsparinger o.lign. skal de et godt stykke over millionen, før de rammer 40%.

Mon ikke denne LO-familie gerne vil have sig 40% flad skat frabedt? Og mon ikke de er lidt trætte af at høre på de historier om 45000 mere i lommen, der kommer fra liberale? Hele dette LA-trick med den flade skat er et bluffnummer, der kun kommer de allerhøjeste indtægter til gavn - hvis de vel at mærke efter den model fortsat beholder alle deres fradrag.

Til RAS

Jeg har lige været inde på SKATS hjemmside og set på min egen skat.

Jeg tjente sidste år 1,002,000 kr

Den skattepligtige indkomst står til 895,000

Jeg skulle sidste år betale 454,000 kr i skat.

Uanset hvordan du regner på dine tal er de ikke korrekte.

Hvis jeg sammenligner med din LO familie der tjener 1,000,000 dkk, så betaler jeg 50,7 pct.

Jeg tror ikke på dine tal.

   Ak ja , katten danser om den varme grød! Sig det dog ligeud , at retten til politisk indflydelse skal være afhængig af en passende formue og indtægt.

   Plebejerne har det som den øvrige del af samfundet , de tænker fortrinsvis på sig selv. Det er derfor bydende nødvendigt at de stækkes , når de repræsenterer et flertal.

   Forslag til LA: Indgiv Jordklodens konkursbegæring for skifteretten.

Hele det politiske system globalt har fejlet grumt. Men hvordan vil du kunne forvente andet. Politikkerne har jo ikke prøvet at arbejde med international handel, så de har ingen forudsætninger for at foreslå de nødvendige tiltag. Vi andre, som sidder netop med international afsætning, flytter blot virksomheden til lande, hvor virksomhedens produkter bliver konkurrencedygtige via væsentlige afgiftnedsættelser pr. eksportkrone. Vi sparede 40 % ved at flytte til England (på 4 timer) og omsætningen steg med ca. 175 %. Pludseligt var prisen attraktiv, og vi blev inviteret ind på 30 nye markeder herunder Kina, Taiwan, Frankrig med flere. Dette er blot et eksempel på, hvor stor en effekt en afgiftsnedsættelse pr. eksportkrone kan blive. Vi kan jo ikke sidde med hænderne i skødet for at blive overhalet indenom, som politikkerne tillader sker for danske virksomheder. Mit skøn er, at danske virksomheder kan løfte eksporten med 40 % til 100 %, hvis de rigtige betingelser var tilstede. 

Tilbage står spørgsmålet, om det er muligt at indføre så vidtgående reformer, som dem Kim Fournais foreslår, i et demokratisk land, hvor politikerne kun tænker på at blive genvalgt, og hvor de fleste vælgere lever af de offentlige kasser. Det tror jeg ikke, men det kan kun tiden vise.

Spørgsmålet om demokratiets funktionsduelighed i nedgangstider er særlig aktuelt i lande som Grækenland og Italien, hvor det er nødvendigt med meget vidtgående indgreb.

Et andet spørgsmål er, hvordan det vil gå med EU, når euroen er brudt sammen.

Endelig bliver det spændende at se, om krisen skulle gøre det muligt  for de højrepopulistiske kræftet at slå afgørende i gennem i ét eller flere europæiske lande.

Personligt er jeg mere interesseret i min egen og min families  økonomiske overlevelse end i demokratiets overlevelse.  Det demokrati, vi har i dag, er jo alligevel ikke meget værd. Dels har vi allerede afgivet store dele af vores selvbestemmelsesret til EU og FN,  dels har vi hverken reel ytringsfrihed (straffelovens § 266 b) eller borgelig lighed (kønskvotering og positiv særbehandling af kvinder), og dels medfører demokratiet generelt for mange venstreorienterede løsninger.

Måske får vi et andet og bedre Europa og USA, når demokratiets epoke er forbi. 

Som jeg giver udtryk for i mine to artikler af 27. og 30. juli 2011, er jeg enig i manglen lederskab og/eller fornuft i dansk politik.

I disse to artikler efterlyser jeg et større engagement fra danskerne og 180GRADER’s læsere, men ud fra det meeeeget store antal kommentarer, tyde det på at danske vælgere og erhvervsledere er tilfredse med de politikere vi har her i landet.

Jeg tillader derfor igen at stille disse to meget enkle spørgsmål til 180GRADER’s læsere:

Er vi Dansker blevet for magelige til at samles på tværs af politisk, social og økonomisk skel, i et forsøg på at genskabe fornuften i Dansk politik?

eller

Er vi kun interesseret i at tilkendegive vores små anonyme meninger, når vi sidde hjemme i vores sikre privatsfære og/eller som jeg under synonym med radioen kørende i baggrunden?

"Fremtidens velfærdsydelser kan kun tilgå det mindretal, der reelt har brug for dem."

Det er netop den svære opgave at definere hvem velfærdsydelserne "skal tilgå".

Og det spørgsmål skal LA altså svare på for at fremstå troværdige.

1)      Vi skal have den mest effektive offentlige sektor denne verden har set. 
2)      Vi skal sikre den bedst mulige platform for privat foretagsomhed.

Jeg forslår:

1) Vi skal have den mindste offentlige sektor, denne verden har set

...punkt 2) følger derefter automatisk.

Det er noget lettere at afskaffe den offentlige sektor, end at effektivisere en organisation, der står udenfor markedet og hvis hele incitamentstruktur er vendt på hovedet i forhold til private virksomheder.

Hvorfor vi insisterer på at have dyre og dårlige offentlige monopol-løsninger, er udenfor min forstand! Hvis man tror på offentlig virksomhed som et positiv, hvorfor så ikke indføre statsmonopoler på samtlige områder i det danske samfund? Stats-mad, stats-boliger, stats-biler, stats-ferierejser, stats-tøj, stats-møbler, stats...

Er det måske fordi, at de kommunistiske lande tydeligt påviste, at uden pris-strukturen, genereret af et marked, er det umuligt at planlægge og prioritere behov kontra ressourcer, og dermed umuligt at have en effektiv økonomi - og det endelige resultat er katastrofal mangel af alt, samt alt der produceres af en ensformig og ringe kvalitet. Dertil kommer det manglende incitament for borgerne i at yde deres bedste, som følge af manglende frihed, da de alligevel kun får deres sæt rationeringskort, uagtet om de yder en ekstra arbejds- eller kreativ indsats (medmindre de da lige er medlemmer af den politiske herskerklasse).

Når statsmonopoler på X påviseligt virker dårligt, hvorfor har vi så tvangsfinansierede statsmonopoler på uddannelse, sociale services, sundhed, politi og militær? Er det fordi vi gerne vil have ineffektivitet på disse områder? Selv hvis du mener at tvangsfinansiering af diverse services ud fra en lighedstanke er en god ting (og så tænker du ikke klart), hvorfor så kanalisere pengene til offentlige monopoler? Hvorfor ikke lade pengene følge borgerne, og lade hospitaler og uddannelsesinstitutioner (osv) kæmpe om disse midler ved direkte at appelere til borgeren?

Med et budget på 1000 mia, har den danske stat altså et forbrug på ca. 200.000/år på hver eneste dansker fra 0 år og opefter. Men leverer staten ydelser for 200.000 pr. dansker om året? Nej - det gør de ikke! Selv ikke majoriteten af "svage danskere" kan forvente hjælp i den klasse.

Forstil dig at disse penge blev betalt direkte ind på borgerens NemKonto. Jeg går ikke ind for borgerløn - men det illustrerer glimrende hvor sindsygt ressourcespildet i det offentlige er.

Som 18-årig, såfremt dine forældre fx. havde betalt din basis skolegang og vaccination mod børnesygdomme mv, ville du have ca. 5 millioner på din borgerkonto til at bruge af til uddannelse, arbejdsløshedssikring og sundhedssikring, og der ville gå yderligere 200.000 ind på kontoen, hvert eneste år. Så mange penge er din del af det offentlige budget!

Det må da være tydeligt, at omfordelingscirkusset er ekstremt ineffektivt - og at det kun er et dække for udplyndring af den almindelige borger - til fordel for de, der står tæt på statsmagten! Som angivet ovenfor, så er det brøkdele af det danske folks og de danske virksomheders indbetalinger, der returneres til borgerne. Var det tilfældet, var vi alle mange-millionærer. I stedet bruges midlerne til at holde 1 million mennesker passivt forsørgede, samt for at give yderligere 1 million mennesker i statsapperatet (ofte meget meget generøs) løn og pension for at lave politisk bestemt, central planlagt og absolut ineffektivt "arbejde". 

Vi skal ikke effektivisere vores verdensrekord-store offentlige sektor. Vi skal af med den!!

Det er kun i den danske offentlige sektor, at skøre borgmestre kan få lov til at spekulere for milliarder af skatteydernes penge i Schweizerfranc baserede lån med store tab som resultat, og så bare slippe af sted med at sige: ”Det skal vi da nok lade være med at gøre mere”.

Havde det været Løkke Rasmussen konkurrent Brixtofte, var de endt i fængsel.

Så var der forklaringen fra SF'eren, som overtrådte bopælspligten markant: 'Jeg vidste ikke reglerne skulle overholdes så strikst. Det ved jeg så nu'. Politikere in good standing kan snakke sig uden om straffe hans vælger ikke kan.

I øjeblikket gør danskerne det, de mener er signalerne. Sparer op.

Men så siger politikerne og aviserne jo, at det er årsagen til stagnation og manglende vækst.

Forbruger vi midlerne beskylder de os så for ophedning og gældssætning.

Det er ikke til at være skatteborger eller forbruger i Danmark. Alt hvad vi gør er åbenbart galt og årsag til alle politikernes problemer.

I fremtiden skal vi i Danmark levere en meget bedre service til borgerne, men KUN til dem, der ikke kan klare sig selv. Herudover bør alle have rimelig adgang til sundhed, uddannelse, retsvæsen etc.

Den multietniske erobring af Danmarks velfærdsstat har fjernet sammenholdet bag den, og danskerne vil fremover indse den økonomiske fornuft i at klare sig selv og sine gennem opsparing og forsikring. Sammenhold kræver genetisk fællesskab og vil ende i familiemæssige forsikringer.

Velfærdsstaten fra 30'erne til 50'erne forudså ikke den rejselystne flåde, som fra udlandet kunne gøre krav på den gennem opportunistiske råds misforståede assistance fra medielystne direktører.

Ulandshjælp skal ikke drives gennem indvandring men gennem ligeværdig handel.