Danskerne er et folkefærd, der gerne vil gøre noget godt - det rigtige - gøre en forskel.
Men med det følger også et bedrag, som de færreste bevidst erkender, men ubevidst dyrker og forstærker.
Det seneste regeringsvalg er et glimrende eksempel.
Alle vidste dybest inde, at den politik som S-SF-R fremlagde var utopi. En fantasi der ikke havde en jordisk chance for at blive til virkelighed. Men alligevel fik de flertal herfor.
Fantasien brast hurtigt, men alligevel holder en stor del af vælgerne stadig stædigt fast i skønhedsmaleriet.
Den danske klimapolitik er et andet eksempel.
Verden er ved at gå under, og danskerne skal redde den. De skal ske med vindmøller - og Don Quixotes kamp mod den usynlige fjende griner danskerne lige op i ansigtet.
Om danskerne - mindre end 1 promille af verdens befolkning - så øger deres energiforbrug og CO2 udledning med en faktor 10 - eller helt undlader at forurene - udsletter sig selv - så vil det ikke gøre en tøddel af en forskel. Men i stedet, så kaster man villigt 100-vis af milliarder ud af vinduet i en feel-good politik uden hold i virkeligheden.
Fagbevægelsens kamp imod løndumping er et tredie eksempel.
Man skal have ordentlig løn i Danmark. Vi kan ikke være andet bekendt. 60 kr i timen er urimeligt og ikke værdigt. Med disse kampråb forsøger man at presse østarbejderes løn op til det dobbelte, uanset, at det vil lukke virksomheder og sende østarbejderne hjem til polen til 20 kr i timen i stedet. Men man har gjort sit - sikret ordentlige løn- og arbejdsvilkår. At 1000-vis af danskere i stedet havner på kontanthjælp - til netop 60 kr i timen - vælger man at overhøre. At pensionister får samme beløb er fint - er de samboende får de endda mindre. Og studerende, der skal leve for under 40 kr i timen kaldes ligefrem for priviligerede.
Der kunne fremhæves mange flere eksempler. Socialpolitikken. Sygehusvæsenet og pille-politikken. Skolepolitikken....
Resultatet af alle disse bedrag er klart: Vi tror vi er langt bedre, dygtigere, klogere, mere retfærdige, retskafne, rimelige - end vi reelt er. Danskerne er nogle dovne, selvoptagne mennesker, der ikke ønsker at indse hvad det er for en verden de lever i. Vi er batteriet i samfundet, der driver herskernes verden - præcis som i The Matrix - og vil holdes igang igennem et selvbedrag, som vi reelt burde gennemskue, men som vi ikke ønsker at se. Bøffen smager for godt. Rødvinen er for liflig.
Værst af alt, så nedgøres de politiske partier og mennesker, der forsøger at forklare tingenes rette sammenhæng. De hetzes, bespottes, jages indtil de opgiver kampen, og trækker sig ud.
Nogen indordner sig, og holder lav profil, andre flygter fra utopia og bruger deres evner i andre lande. Kampen er ulige. Den er nærmest umuligt at vinde. Og der er ingen tegn på bedring.
Du kan trække en hest til truget, men du kan ikke tvinge den til at drikke.
Og sparker hesten dig samtidig som tak, så ender det med at du holder op med at forsøge at hjælpe...
Inspireret af bl.a. dette interview af Albæk...
http://m.b.dk/?redirect=www.b.dk%2Fkultur%2Fde-dovne-danskere
