Af Morten Bjørn Hansen og Rasmus Jørgensen, Agenda
Fagforbundet FOA sætter i debatoplægget Flere hænder den 5. ferieuge i spil for at få enderne til at mødes i S og SF’s økonomiske plan. Agenda har spurgt danskerne, om de – stillet over for valget – ville foretrække at afskaffe en uges ferie eller afskaffe efterlønnen.
30 procent af danskerne foretrækker at afskaffe ferieugen, mens 48 procent peger på en afskaffelse af efterlønnen. 23 procent svarede ”ved ikke” til spørgsmålet, viser meningsmålingen gennemført af TNS Gallup for Agenda.
”Undersøgelsen understreger, at befolkningen ikke ønsker en øget arbejdstid. Det flugter med, hvad vi fandt frem til i Arbejdsmarkedskommissionen. Stillet over for valget mellem kortere ferie eller længere arbejdsliv, fortrækker de fleste at afskaffe efterlønnen,” siger Peder J. Pedersen, professor i økonomi og tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen.
Ifølge beregninger fra DA vil en uges kortere ferie forbedre de offentlige finanser med godt 9 mia. kroner, mens en afskaffelse af efterlønnen rundt regnet har den dobbelte værdi. Øget arbejdstid i form af en uges kortere ferie årligt kan således ikke konkurrere med en efterlønsreform – hverken i penge eller popularitet.
FOA og ferie
I debatoplægget Flere hænder fra FOA står der, at den 5. ferieuge kan komme i spil. Men Dennis Kristensen, formand for FOA, forestiller sig dog ikke, at ferieugen skal opgives.
”Vi er klar til at bringe den i spil som en individuel ret til at få den 5. ferieuge udbetalt. Men det skal stadig være indenfor ferielovens rammer. Man skal have rettigheden til den 5. ferieuge.”
I forvejen har lønmodtagerne dog muligheden for at få udbetalt den 5. ferieuge, hvis den ikke anvendes.
Dennis Kristensen afvisning af at afskaffe den 5. ferieuge betyder – ifølge beregninger foretaget af DA – at der er flere udgifter end indtægter at hente i FOA’s oplæg til trepartsforhandlinger.
I oplægget er der blandt andet et ønske om kortere arbejdstider for ældre, højere dagpengesatser og længere dagpengeperioder. I alt er der konkrete udgifter på 8 mia. kroner, og kun en indtægt på 800 millioner kroner, der skal komme fra en afskaffelse af skattefradraget for sundhedsforsikringer. Og her er ikke medregnet udgifter for virksomhederne i oplægget.
Har I selv regnet på jeres oplæg?
”Nej, for det afhænger af, hvordan du skruer på de enkelte forslag. For eksempel hvordan man eventuelt kunne få en 5. ferieuge udbetalt. Vi har fravalgt talkrigen. Vi vil i stedet have afklaret, hvad FOA’s medlemmer mener.”
Hvor er der penge at hente i oplægget?
”Der, hvor der er mest at hente, er først og fremmest ved at få medarbejderne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det skal ske ved at skabe reelle seniorstillinger, og give efterlønnerne bedre mulighed for at arbejde mere.”
Hvad indebærer ”reelle” seniorstillinger?
”Vores undersøgelser peger på, at mange efterlønsmodtagere slet ikke er blevet spurgt af arbejdsgiverne, om de var interesserede i at arbejde videre. Arbejdsgiverne bør tilbyde stillinger med mindre belastning og kortere arbejdstid, men med samme pensionsopsparing og kun en lille lønnedgang.”
Skal det slet ikke gøre ondt på lønmodtagerne, at der mangler penge i statskassen?
”Fair løsning forudsætter en ganske stor afskedigelse i det offentlige som følge af en øget arbejdstid. Vi lægger op til, at en del af den øgede arbejdstid skal udmønte sig i en bedre service, men så også til at en mindre del skal føre til færre ansatte i den offentlige sektor. Men ikke så meget, som i Fair løsning,” siger Dennis Kristensen.
Danskerne vil arbejde mindre
FOA’s satsning på frivillighed, når det gælder øget arbejdstid, risikerer dog at give bagslag. For spørger man danskerne selv - hvilket Danmarks Statistik jævnligt gør - så er der et altovervejende ønske om at arbejde mindre, ikke mere. Hvis de beskæftigedes ønsker til arbejdstid skulle indfries, ville det svare til et tab på godt 38.000 fuldtidsstillinger, viser beregninger foretaget af Agenda.
Michael Svarer, der sad med i Arbejdsmarkedskommissionen og er professor i økonomi ved Århus Universitet, nikker genkendende til tallene.
”Vores undersøgelse, der var fra 2008, viste, at der blandt de deltidsansatte var flere, der ville arbejde mere, mens det for de fuldtidsbeskæftigede var det omvendte billede. Samlet set gav det en negativ effekt i arbejdstiden,” siger han.
Michael Svarer mener, at årsagen er, at det høje velstandsniveau i Danmark gør, at mange ikke vil arbejde, fordi de ikke får så meget ud af at arbejde lidt mere.
Derfor vil det koste, hvis danskerne skal arbejde mere.
”38 timers uge kan blive muligt, men der er ikke et udtalt ønske i befolkningen om det. Det er svært at forestille sig, at folk vil arbejde mere uden kompensation. Så det vil give højere omkostninger, og dermed gøre det mere usikkert, om det kan betale sig,” siger han.
Denne artikel er leveret i samarbejde med Agenda, nyhedsbrev for Dansk Arbejdsgiverforening.
