Modfronten i DDR er ved at have gang i marchen. Med en frækhed uden lige og et udtryk for venstrefløjens magtfuldkommenhed, bestrider man at DDR's sendeflade har været generelt ræverød i over 30 år. Det kan kun lade sig gøre, fordi det er DDR selv, der står for mikrofon-håndteringen. DDR som helhed forsvarer sig selv med næb og kløer nu. For at citere en af DDR's meget brugte og kære muslimske imamer, afdøde Laban: rotterne kommer ud af hullerne. Jeg spår, at den formastelige journalist, som påpeger at kejseren ingen tøj har på, bliver offer for berufsverbot snart.
Hver gang man kritiserer generelt, så forlanger DDR eksempler. Når man får eksempler, så klandrer man at det ikke er helheden. Og de kan altid finde et eksempel på det modsatte. Problemet er bare, at der er 1000 røde eksempler for hvert borgerlige eksempel. Men de røde kan altid forplumre seriøs kritik med frække løgne, påstande, vende ting på hovedet, tale udenom, angribe sanseløst.
Man perverterer sandheden ligesom socialisterne altid har gjort i Kina, DDR, Sovjet osv. osv. Socialister kan ikke andet. Og de har ingen hæderlighed overfor deres egene gerninger i form af indrømmelse og reflektion. Venstrefløjen vil så gerne have debat - bare ikke om sine egne privilegier, magtmisbrug samt lyssky gerninger og holdninger.
