De folkevalgtes sociale tilhørsforhold
Udgivet for 181 dage siden i Politik
Tilføjet 26/11 08:05 til Boblere af Steen Steensen
Akademikerne erobrer den lovgivende magt. Noget i den retning lød overskrifterne i aviserne efter folketingsvalget i september. Overskrifterne rammer plet. Siden slutningen af 1960‘erne har universiteternes kandidater vundet valg efter valg til Folketinget. Men denne gang tydeligere end nogensinde. Landets næringsdrivende og produktionsarbejdere kan knap nok identificere sig med en eneste lovgiver i folketingssalen.
Men betyder det noget, at Folketingets lovgivere i store træk kommer fra samfundets øverste lag? Skal man regne med, at folkevalgte akademikere fortrinsvis varetager deres egne og klassefællernes interesser? Eller spiller partifarven og de valgtes holdninger den vigtigste en rolle? Hvis ikke har folket sat ræve til at vogte gæs. Hvad beretter den historiske erfaring herom?
Lad partiet Venstre illustrere problemstillingen. Dette parti opstod i 1870, som et bolværk mod godsejerne og embedsstanden. Den frembrusende bondebevægelse fødte så at sige den nye partidannelse. Overgangen fra fæstebonde til selvejer indebar et opbrud i landdistrikterne. Selvejet vakte til live en hidtil uset ejerglæde og arbejdsiver i landbruget. Selvbevidste gårdejerne rejste andelsbevægelsen. Fødevarernes kvalitet nåede hermed en imponerende høj standard. Dansk landbrug indtog fra den tid en international førerstilling.
Samtidig gjorde selvejerbønderne sig gældende i Folketinget. I 1870 talte de halvdelen af medlemmerne i Folketinget og i 1901 endog 61 procent. Et ikke ringe antal journalister og folkeskolelærere træder frem i partiet Venstre som ledere og agitatorer. Også mennesker med højere uddannelse meldte sig under fanerne. I 1905 forlod Venstres akademiske elite partiet og dannede Det radikale Venstre. Herefter var Venstre i flere årtier helt domineret af gårdejere.
I 1930'erne er landbrugets folk procentvis mere fremtrædende end nogensinde. Ved folketingsvalget i 1935 får Venstre 29 mandater. Heraf er 20 landbrugere, cirka 69 procent. Endnu i 1949, hundrede år efter folkestyrets indførelse, udgør bønderne et flertal i partiet. Men i 1950'erne begynder den boglige klasse for alvor at vise flaget. Efter folketingsvalget i 1956 besætter de højt uddannede 56 procent af pladserne, og bøndernes antal reduceres til 40 procent. Stillingen for de intellektuelle er den samme i 1968, men landmændenes talmæssige position i partiet forekommer vigende. Kun 12 af 34 folketingspladser tilfalder bønderne.
Virkningen af denne sociale omvæltning viser sig hurtigt. Det får store konsekvenser for landmændene, at Venstre kort efter 1968 træder ind i miljøbevægelsens rækker. Ved den tid vinder økologismen indpas på de danske læreanstalter. Denne isme stammer fra universiteterne i USA, hvor den opstår i begyndelsen af 1960‘erne. Københavns Universitet opfanger ideologien om den tiltagende forurening i 1968. Det er lige noget for studenteroprørerne. Med økologismen som våben forsøger de at nedkæmpe kapitalismen. Råbene fra socialistiske studenter buldrer: Miljøkamp er klassekamp!
Ingen af de politiske partier anede noget om forureningen før 1968. Heller ikke Danmarks Naturfredningsforening. Påstanden kom som et chok for alle. Er Danmark et forurenet land? Det havde ingen hidtil fået øje på. I fortiden var det danske samfund stærkt forurenet. Men den klassiske liberalisme i midten af 1800-tallet udrettede som antydet store ting. Næringsfriheden skabte forudsætningen for afskaffelsen af uhumskhederne. Den økonomiske frihed bragte velstand til veje. Industrialiseringen og den tekniske udvikling gjorde desuden meget til sagen. Trin for trin blev forureningen som et problem afskaffet. Derfor forekommer det ikke så underligt, at den ikke er til at opdage i 1968. Men nu blev forureningen ophøjet til en politisk sandhed, som de oprørske studenter anvendte i klassekampen mod selvejersamfundet.
Ikke ret længe kæmpede studenterne alene. Faktisk med det samme understøttes økologismen af Danmarks Radio. Forbløffende hurtigt tager store dele af den boglige klasse del i miljøkampen. Samtlige partier i Folketinget gør sig grønne. Venstre springer som nævnt også på toget. Forureningen skal bekæmpes! Afsnit herom bliver indskrevet i partiernes programmer. Allerede i 1971 står et ministerium klar, Ministeriet for Forureningsbekæmpelse. For landets producenter varslede denne vending ilde.
Ved valget i 1979 erhverver Venstre 23 mandater. Det boglige borgerskab erobrer 74 procent af pladserne. Kun fem gårdejere får fra det fordums så udprægede landbrugsparti sæde i Folketinget. Af tingets 179 medlemmer indtog bønderne blot 11 stole. Seks landbrugere var tilknyttet andre partier. Selv om man tager bondebefolkningens faldende andel af den samlede befolkning i betragtning, er der alligevel tale om en kraftig politisk nedtur.
Økologismen har tyndet ud i rækkerne. Miljøaktivisterne lægger ikke fingrene imellem. Selvejet er sårbar. Landbruget taber terræn. I 1960 var der 197.000 gårde i Danmark. Året 1990 melder om 77.000 landbrug. Voldsomme anklager hagler ned over det traditionsrige erhverv. Hvad gør Venstre? Forsøger partiet at afbøde slagene? Nej, der er ingen hjælp til landmændene fra den kant. Det var unægtelig en køn tak til bønderne for hundrede års trofaste støtte til partiet.
Ved årtusindskiftet er Venstre forlængst forvandlet til et akademisk parti. Det har stedse tydeligere orienteret sig i boglig retning. Landbruget forekommer for partiledelsen mindre interessant. Nu gør partiet sig til gode for den boglige klasses ambitioner. Kandidaterne fra de højere skoler dæmper Venstres liberale retorik. Partiets ledere lod stadig sjældnere ord falde om økonomiske frihedsrettigheder. Der er tavshed om ejendomsrettens ukrænkelighed. Forestillingen om selvejersamfundet som en uvurderlig værdi forsvinder som skove i tågen.
Ved valget i 2007 talte regeringspartiet Venstre højlydt om flere penge til universiteterne og forskningen. Partiet kørte uddannelses-ideologien i stilling. Staben af professionelle politikere går samtidig ind for en større offentlig sektor. Venstre overtager ideologien om velfærdsstaten og ekspanderer den yderligere.
Fra 2001 til 2011 leverede Venstre miljøministrene til regeringen, som i kontante udmeldinger ikke afveg fra de foregående ledere af miljøministeriet. De sidste familiebrug i landvæsnet bukker under i perioden. Jamen, hører man tit, de små brug kan ikke klare sig. Det er årsagen. Men den sætning er forkert. Den rigtige lyder sådan: De små brug kan ikke klare sig med det uhyrlige antal miljøregler, med tabet af selvstyret, med miljøkommissærerne og papirdyngerne på ryggen, med de krævede investeringer i miljø og det psykiske pres forårsaget af de vedvarende anklager om tilsvining af natur og samfund.
Nedturen for bønderne fortsætter uanfægtet. I dag er der kun cirka 12.000 heltidsbrug tilbage, storgårde begribeligvis. Det er en tragedie. Et frit land har ikke råd til at miste så mange selvejere. Efter det sidste valg i 2011 mønstrer Venstre kun én landmand i Folketinget.
Læren af ovennævnte hændelser er entydig. De gamle partier i Folketinget fortæller nemlig en lignende historie. Lovgiverne afspejler altid stillingen i den sociale kamp. I perioden fra 1866 til midten af 1960‘erne er Folketingets sammensætning forholdsvis nuanceret. Selvejerne og produktionsarbejderne spillede en ikke uvæsentlig rolle. Følgelig var den førte politik tilsvarende socialt afbalanceret. Sammensætningen af landets lovgivere er særdeles afgørende. Nu er den meget ensidig. Skoleadlens dominans i dag er sammenlignelig med jordadlens dominans i middelalderen.
Tanken om holdningernes betydning i politik bliver ikke understøttet af den historiske erfaring. Idealismen blegner med tiden. Afgørende er de folkevalgtes sociale tilhørsforhold. Sådan har det altid været.
Tak for en vedkommende klumme der på én og samme gang er både tankevækkende og skræmmende.
Folkestyre anno 2011 kan desværre bedst sidestilles med, at folket styres af et lille ensartet udsnit af befolkningen.
Endnu en fortrinlig artikel fra hr. Steensen. Tak.
Godt skrevet 'ckh' jeg er helt enig.
Netop vore akademikeres, elites, egen 'velstand' er afhængig af deres adgang til borgernes private ejendom. Dette er netop kommunisme i vor begrebsverden og har som sådan været det længe før kommunismen blev formuleret af Marx.
Måske er Polybius "Histories" udg. af Oxford press et godt sted at finde inspiration. Har glæde af den, men er ikke selv så velbevandret i oldævl.
http://www.oup.com/us/catalog/general/subject/HistoryWorld/Ancient/Roman/?view=usa&ci=9780199534708
Antallet af offentlige ansatte er eksploderet, men mange er også gået fra at være selvstændige til at være ansatte i større private virksomheder, der ikke er personligt ejede, men er aktieselskaber med mange ejere. Denne mere og mere udbredte ejerform udvikler en medarbejder kultur, der ligger nærmere kulturen på offentlige arbejdspladser end den gør på kulturen i personligt ejede virksomheder. Vi har ikke kun et problem fordi den offentlige sektor bliver større og større, men der sker også ændringer i den private sektor, der ikke fremmer den gode og sunde indstilling, der kan præge personligt drevne virksomheder. Det gør at rekruteringsgrundlaget til Christiansborg er ændret markant.
Iøvrigt en glimrende artikkel.
Super godt skrevet!
+ 100
Er der nogen som ved, hvor mange af LA's kandidater ved sidste valg, der er akademikere?
Ups, hr. Jensen, det er vist et upassende spørgsmål. Da LA sjældent reagerer på noget som helst fra 180graders læsere, skal jeg her give Dem svarene:
Hr. Ammitzbøl: Bachelor i socialvidenskab
Fr. Bock: Mag.art. i filosofi
Hr. Christensen: Master of Public Management (men dog søn af en gårdejer!)
Fr. Frank: Student og sygeplejerske
Hr. Mikkelsen: Landbrugsuddannet, gårdejer indtil 2001, karriere i idrætsorganisationer
Hr. Birk Olesen: Journalistuddannelse (men dog søn af en gårdejer!)
Hr. Brøchner Olsen: Angiveligt selvstændig, tidligere prof. idrætsmand
Fr. Riisager: Cand.mag.pæd.
Hr. Samuelsen: Cand.scient.pol.
+1
Steen Steensen beskriver med solide danske ord, den forfærdende udvikling Danmark har gennemgået siden 68.
Som ingeniør synes jeg dengang, at det hele var pjat, der sikkert ville gå over. Det var i hver fald ikke noget jeg havde tid til at beskæftige mig med. Den stod på 10 timers dagligt arbejde i industrien, og fritiden gik med alt andet end politik. Dengang var politik venstreorienteret med Maos Lille Røde på bordet og Che på væggen, og de der dyrkede den var patetiske pjatrøve.
Nå – men jeg skulle blive klogere. Jeg syntes godt nok dengang, at demokratiet, som det udviklede sig i Danmark, var en farlig ting, men at vi allerede i 80’erne var kommet dertil, at demokratiet blev brugt til at nedbryde en velstående nation, og fjerne enhver sammenhæng mennesker imellem, det havde jeg aldrig regnet med.
For i realiteten er demokratiet blevet det maskineri, der nedbryder alt værdifuldt for mennesker. Det bruges til at bestjæle mennesker for stort set hele indkomsten, og med ejendomsskatterne stjæler man folks opsparede penge. Og for at sætte turbo på, har man iværksat udskiftning af befolkningen. En selvudnævnt elite af intetvidende unge med værdiløse uddannelser har gennem en snedigt tilrettelagt politik sat sig på urokkeligt på magten ved at gøre et stort flertal afhængige af staten.
Hvor meget vi er på spanden, ser vi fx af, at JP glædesstrålende i dag kan fortælle os at en nordjysk virksomhed i dag har fået en kæmpeordre på 85 millioner. Det er sgu da ingen kæmpeordre – det er langt mindre end det de produkter, kolleger og jeg havde lavet, tjente hjem hvert år. En god ingeniør kunne dengang sagtens skabe en årlig omsætning svarende til 85 millioner. Man var da en taber, hvis man ikke kunne.
Desværre kan Danmark ikke komme op af sumpen igen. Af vort produktionsapparat er der kun små rester tilbage. Ungdommen er ikke opdraget og uddannet til at sætte nyt i gang, og skulle den være det, så vil det ikke kunne betale sig. Oven i det hele har vi påført os en forsørgerbyrde på mindst 250 mia til fremmede tilflyttere, som for at føje spot til skade lige ud siger, at de vil omstyrte Danmark til et islamisk kalifat.
Vi passerede point of no return omkring 1980, hvor flere var på offentlig forsørgelse eller ansættelse end der var ansat i det private
Helt enig.
Jeg er opdraget af mine forældre og samfundet til at tro, at alt dansk, er bedst. Det værste er, at jeg frem til midten af 1990'erne faktisk troede på dette. Min far kunne fx sige - "se min dreng, det her er et par Ecco-sko, de findes ikke bedre noget sted i verden". Men det gjorde de. Min mor kunne sige - "se min dreng, det her er en pakke Lurpak-smør, den findes ikke bedre noget sted i verden". Men det gjorde den.
Da internettet blev udbredt fandt jeg ud af, hvad monoplisme og toldmure er for noget. Jeg havde sparet penge sammen i 3 år og købte et komplet sæt dykkerudstyr fra USA. For den opsparede sum ville jeg i DK kunne få et komplet sæt udstyr af middel kvalitet. For den opsparede sum ville jeg i USA kunne få et sæt udstyr af den højeste kvalitet inklusiv forsendelse, dansk moms og dansk fortoldning. Jeg var rystet. Men det gik op for mig, at man fra politisk side beskyttede egne producenter.
Det var samtidig på den tid, hvor danske behandlere og det danske behandlingsvæsen var eksportør af viden og holdninger. Det var den tid, hvor de voksne til familiesammenkomster fremhævede det danske behandlingsvæsen - det er dog længe siden jeg er blevet stukket den "plade". Nu godtager folk at skulle vente 2, 4, 6, 8 timer på skadestuen, hvilket må antages at være en af kerneydelserne, mens man på etagen ovenover bruger hundredetusindevis af kroner på en enkel medicinsk behandling som måske/måske ikke kan forlænge livet med 1 måned.
Mine forældre var "rigtige" og stolte socialdemokrater (eller det troede de i hvertfald at de var). I bund og grund var de nok bare helt almindelige HÆDERLIGE mennesker som svarede hver sit. Nu er de bare desillusionerede. Den forherligende snak er forstummet og alle "pladerne" er gemt væk. Konfrontationen med virkeligheden, hvor infrastrukturen i "udviklingslande", kan være mindst lige så god eller bedre end i Danmark, er en bitter mundfuld.
De kan som så mange andre ikke forstå, hvor alle pengene bliver af. I modsæting til undertegnede har de fortsat en tro på, at det "offentlige" er en organisation, der kan begrænse sig selv, og som sikrer en retfærdig og objektiviserbar tildeling af ressourcer (SIC!).
Det er politisk ukorrekt at være modstander af "demokrati", men i Danmark har demokratiet i dets nuværende form desværre overvundet sig selv.
Men hvad er alternativet?
Man kan melde sig "ud af samfundet", flytte på landet og blive selvforsynende. Men man er fortsat bundet af NEM-konto, grundskyldspromille, skatter og afgifter.
Jeg er flyttet.
Kunne naesten blive til en klumme for sig selv. Jeg ville godt h0re mere om dine erfaringer med DK's udvikling.
Der er ikke som sådan noget galt med akademikere, der er noget galt med at så mange uddanner sig i Gymnasiet V.2 eller humaniora/kommunikation som det kaldes. Cand. Snak eller Cand. Generalist. Den snakkende klasse er blevet enorm. Ikke et ondt ord om humanister, journalister, human resource folk og diverse kommunikationsstrateger, men vi har ganske enkelt ikke brug for så mange af dem. Universiteterne burde tage konsekvensen af at så mange af deres nyuddannede er arbejdsløse og skære ned på antallet af pladser, sådan at dem der blev optaget kun var de dygtigste og ikke bare dem der gerne ville fortsætte gymnasiet 5 år mere. Generelt set mener jeg at enhver akademiker som ikke er dygtig nok til en forskerstilling burde kunne finde job i det private. Kan man ikke det, vil jeg mene at uddannelsen er spildt. I dag ansætter det offentlige de fleste arbejdsløse akademikere i stillinger som ikke er i nærheden af deres speciale.
Enig. Mængden er problemet. Desværre er det en selvforstærkende effekt hvor akademikerne finder på nye opgaver til akademikere. Og da akademikere sidder på magten kan de ikke stoppes.
Vi mangler en ny valgbarhedslov. Eller i det mindste nogle partier hvor der stilles seriøse krav til opstilledes cv. Man kan jo altid kombinere det med lidt socialistisk inspireret rotationskrav.
Fremragende artikel. Må jeg anbefale Steen Steensens bog:
De intellektuelles magtovertagelse og regimente, 2009.
Bogen er et af de væsentligste bidrag til samfundsdebatten i de sidste 10 år.
Bogen er desværre stort set blevet overset, måske fordi den taler de egentlige magthavere - de intellektuelle – imod.
Flere artikler fra Politik
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 4 timer og 22 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Når moderinstinktet regerer
Udgivet for 5 timer og 14 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 4 timer og 46 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 14 timer og 56 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 15 timer og 18 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 23 timer og 37 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 14 timer og 3 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 17 timer og 15 minutter siden i Politik
Manu Sareen løber fra løfte om kvindekvote-brev - Politiko | www.b.dk
Udgivet for 16 timer og 48 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 21:05 til Boblere af GWT
Kilde: b.dk
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere
Udgivet for 1 dag, 4 timer og 30 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 10:18 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Så meget rejser Helle for
Udgivet for 23 timer og 14 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:18 til Boblere af Ulrich
Kilde: ekstrabladet.dk
LO: Vi vil gerne arbejde mere - når helvede fryser til
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 13 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 09:59 til Boblere af Gold Standard
Kilde: b.dk
Kommunen underkender sin egen byggetilladelse
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 53 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 08:56 til Boblere af Rikki Tholstrup Jørgensen
Kilde: rikki.nu
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft - en hjernefejl
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 13 minutter siden i Politik
Hvor er appelsinen fra?
Udgivet for 1 dag og 52 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 12:13 til Boblere af Ulrich
Kilde: jp.dk
Tænk at livet koster livet!
Udgivet for 1 dag, 15 timer og 50 minutter siden i Politik
Tilføjet 23/05 22:39 til Boblere af Thyra Frank
Snaphanen - Læs kapitel II i Uhrskovs nye bog kvit&frit
Udgivet for 3 timer og 5 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 13:47 til Boblere af Hans Und
Kilde: snaphanen.dk
Pas på, en jagthund!
Udgivet for 15 timer og 37 minutter siden i Politik
Enhedslisten kan udløse folkeafstemning
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 13 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 09:55 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: dr.dk
Uriasposten - Morten Uhrskov rundbarberer radikal MF’er i Deadline: “Det var skægt, det speciale har jeg nået at læse”
Udgivet for 1 dag, 21 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 23/05 17:29 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: uriasposten.net
|
Om Steen Steensen Historiker og forfatter. Se Steen Steensens profil eller Følg Steen Steensen |
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 276 klik
Skattereformen er socialt SKÆV! 25/05 09:32 - 201 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 200 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 722 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 664 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 521 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

