Der findes et ordsprog, der lyder omtrent således: Hvis noget ligner en and, går som en and, og siger som en and, så er det sandsynligvis en and. Lad os derfor kigge på et par analogier:
- Kommisionen svarer til USSRs Politbureau, som var Sovjetunionens højeste myndighed i flere omgange og bestod af ca. 15 medlemmer (EU-komissionen har ca. 25 medlemmer). Ligesom EU-komissionen havde disse få håndfulde personer en helt uproportional stor magt.
- Europa-parlamentet svarer til Den Øverste Sovjet – de var/er begge folkevalgte, lovgivende forsamlinger, hvilket gav tilhængere af kommunismen et argument for, at USSR ikke var værre end kapitalismen. Men de folkevalgte blev centraliseret langt væk fra folket og nærdemokratiet, og blev hurtigt loyale overfor det apparat, der betalte dem: De var de facto pro-USSR, pro-system, og rettede ind efter oligarkerne i systemets top. (Læseren bedes iagttage, hvordan parlamentsmedlemmer pludselig opnår loyalitet overfor systemet over alt andet).
- Planøkonomien, med kvotesystemer og politiske handlingsplaner, førte til økonomisk ineffektivitet, usunde konsolideringer og spild af naturressourcer.
- Protektionismen, toldmurene og støtteordningerne ødelagde det frie marked og dermed økonomiens effektivitet og senere hen – af samme årsag – menneskelig værdighed. Den Tredje verdens konkurrencevilkår er blevet destureret af de selvsamme socialistiske hyklere, som altid hævder at tale dennes sag. Hver ko i EU får 2 dollars om dagen, mere end hvad halvdelen af verdens befolkning lever for.
- Moskvas marxistiske dogmatikere har fundet nyt liv på Københavns Universitet og visse andre, gamle universiteter, som udklækker en voksende hær af unions- og skatteyderfinansierede statskundskabs- og administrationskyndige bureaukrater, som opfostres afsides fra folket på særlige skoler i Firenze, Brügge, Bruxelles og Strassbourg.
- Som advaret imod af f.eks. tidligere overvismand Christen Sørensen fremføres stærkt politiserende pro-EU-akademikere uden økonomisk uddannelse som "eksperter" i EU-økonomiske aspekter. Endnu mere foruroligende er fraværet af en note om disse akademikeres finansieringskilder. Det svarer til at fremføre læger finansieret af pilleproducenter som objektive "eksperter". Det er i bedste fald journalistisk uhæderligt, i værste fald undergravende for demokratiets objektive meningsdannelse, og hele EU-debatten er derfor allerede i sin ydre form en lærerig afsløring af, hvad der foregår. If it walks like a duck…
- Pseudovidenskabsmanden og stalinisten Lysenko er et eksempel, som får flere og flere nutidige pendanter. Dogmatikerne fyldte debatten i Sovjetunionen som folkeopdragere og definerede god og dårlig videnskab med katastrofale konsekvenser, mens de selv ofte havde en middelmådig videnskabelig baggrund (Lysenko betegnes som pseudovidenskabsmand og hans teorier viste sig senerer at være volapyk), og var betalt af det selvsamme system, som de ensidigt fremførte. Disse ideologer kontrollerede også, hvem der skulle have penge i Sovjetunionens hastigt centraliserede forskningssystem.
- Avisen Pravda har sin tydelige pendan i Politiken, hvis chefredaktør er tidligere departementsråd i Statsministeriet og dermed legemeliggør afviklingen af den magtadskillelse, som burde være et højeste princip for medierne i et demokrati. En avis, der ensidigt tager stilling til fordel for EU-systemet, og som med Kristian Madsens leder i denne uge benytter alle de antilogiske, retoriske, og substansfornægtende kneb, som kendetegnede det hedengangne kommunistiske propaganda-organ.
Hvis det går som en and og siger som en and, så er det sandsynligvis en and....
