De hader ham fordi ham ikke er en del af kliken

Jeg skal lige love for de etablerede politikkere fik tørt på ved Trump indsættelses tale, og det udstiller den lange kø af Danske karriere politikk...

Ikke angivet Ikke angivet,

20/01/2017

Jeg skal lige love for de etablerede politikkere fik tørt på ved Trump indsættelses tale, og det udstiller den lange kø af Danske karriere politikkere der har rejst kritik af Trump.

Jovist var det efter Danske standarder overdrevent nationalistisk når han havde så meget fokus på at tænke på Amerika først og fremmest, men jeg vil til enhver tid vælge en politikker der tænker på mit land i stedet for at tænke på sig selv.

En del af hetzen mod Trump har været fokuseret på løgne, men lige et øjeblik er det ikke en politisk standard, også herhjemme.

Jeg nævner i flæng Thornings løgne om skat for at berige sig selv, Bødsskovs hvide løgne, Sass Larsens "over mit lig" løgne, betalingrings løgne, Freddy Blaks diæt løgne, irak krigs løgne ....... det vælter frem med dem.

Og jeg dykker ikke engang ned i dobbeltmoralen ved at prædike en ting og gøre noget andet, det kunne danne matriale nok til en bog.

Hvis man lytter til Trump, vil han gerne have venner og samarbejdspartnere så længe USA får værdi, og naturligvis er værdien gensidig, det er sådan aftaler gennemføres.

Mest iøjenfaldende er at han uden omsvøb eller juridiske spidsfindigheder (vi er vant til ikke bindende juridiske formuleringer) påstår magten er ved folket og han samt alle politikkere er til for at sikre folkets stemme er den politik man praktiserer.

Det er netop derfor de fleste politikkere hader ham, for de fleste politikkere er folket nødvendig og ofte irriterende stemmekvæg man må nedlade sig til at møde hvert 4 år.

Undtaget er naturligvis eliten i EU der har isoleret og forskanset sig fra almindelige menneskers meninger.

I de fleste større virksomheder (hvilket desværre også omfatter kommuner) er man vant til af måle KPI og Milestones, Trump har lige sat sin egen milestone, nemlig folkets stemme, hvis han fejler er dette synligt, men jeg tror faktisk han klarer den.

Modsat Obama der fejlede på væsentlige success kriterier han havde glemt ved afskedstalen, og modsat hjemmelig politik hvor løfter og målsætninger rask afløses af undskyldninger om 90 mandater og regeringsforpligtigelser, så har Trump afstukket et enkelt og klar successkriterie, at være pipeline for flertallet af folkets ønsker.

Jeg er med på at det er uhyre vanskeligt at opfylde, er også med på det trods alt er lettere i et "to parti system" i stedet for den Danske pærevælling af uansvarlige småpartier, men indstillingen til jobbet er så forfriskende i forhold til den grå masse af uambitiøse karrierepolitikkere der udgør flertallet i Danmark.

Ikke engang Enhedslisten tør stå ved deres vedtægter af frygt for at miste deres arbejdsplads.

Verden generelt og Danske politikkere i særdeleshed, ville hellere have haft Hillary, fordi hun var garant for ingen ændringer, garant for eliten var tryg i deres netværk, for sikkerhed omkring lukrative aftaler, en sikkerhed for eliten var beskyttet fra folket.

Folket fik nok, sjovt nok har de færeste politikkere set det, naturligvis bebrejder de folket selv om de burde bebrejde dem selv.

Selverkendelse er ikke politikkers styrke, især ikke dem der har politik - på bekostning af privat karriere - som karriere.

I deres verden er sager enten for komplekse til folket eller ikke godt nok kommunikeret, derfor er det en belastning at folket tages med på råd.

Men for os på gulvet forstår vi præcis hvad åbne grænser, fri bevæglighed af arbejdskraft, international kriminalitet, Asulsøgere, skattespekulation, dårlige banklån til venner, ejendomsskat skandaler og ældrepleje betyder, og her er vores egne politikkere ikke i nærheden af at forstå os.

Jeg hilser Trump velkommen og respekt for hans pres på ham selv for at præstere, jeg forudsiger vores latterlige hjemlige modstandere kommer til at æde deres ord, hvis ellers de havde selverkendelse nok.

Kilde: