De hellige værdikrigere

Hvis regeringen vil føre en værdipolitik, der samler danskerne, så må den få sig nogle nye værdier! Det blev alligevel dyrere at være dansker, bus...

Martin Rytter,

26/03/2012

Hvis regeringen vil føre en værdipolitik, der samler danskerne, så må den få sig nogle nye værdier!

Det blev alligevel dyrere at være dansker, busbilletterne blev ikke 40 procent billigere, og akutfunktionen i Svendborg blev heller ikke til noget. Til gengæld kan regeringen tilbyde en ny værdipolitik, som angiveligt skulle samle danskerne, i stedet for at splitte dem. Mens den borgerlige regering delte folket i får og bukke, så har den nye regering sat sig i spidsen for en værdipolitik, der ifølge tre fremtrædende ministre bygger på intet mindre end åbenhed, tillid, frisind, tolerance, helhed, balance, frihed og skabelsen af verdens stærkeste fællesskab.

Sikke noget vrøvl!

Regeringen har sine egne »værdikrigere«, og de er langt fra så »hellige«, som de påstår at være. De fører nemlig en rød værdikamp, der har en lang tradition for at samle udvalgte borgere om, at der er nogle andre borgere, det bør gå ud over. Den røde værdikamp skaber ikke samling – den er opskriften på splittelse, mistillid og eksklusion!

For eksempel er den såkaldte »kamp mod social dumping« et slet skjult forsøg på, at forene danske arbejdere om, at fattige rumænske arbejdere bør blive hjemme i Rumænien. Utrætteligt har regeringens hellige værdikrigere beskyldt især Dansk Folkeparti for, at ekskludere fremmede fra vores samfund, men sandheden er, at man skal lede længe efter en politik, der er mere ekskluderende end rød arbejdsmarkedspolitik. Selv den ukritiske hyldest til alt, hvad er der er dansk, har regeringen arvet, når den ustandseligt taler om »danske lønmodtagere«, »danske lønninger« og »danske ansættelsesvilkår«. De hellige værdikrigere benægter naturligvis, at rød politik går ud over de fremmede, men når fagbevægelsens egen avis kan se, at skatteministeren og beskæftigelsesministeren er på »polakjagt«, så kan danske arbejdere nok også gennemskue budskabet. Rød arbejdsmarkedspolitik skaber splittelse.

Flirten med kvindekvoter er et andet eksempel på, hvordan regeringens hellige værdikrigere deler befolkningen. Når man lytter til ligestillingsdebatten, får man let det indtryk, at kvinder er hjælpeløse får, der må samles om behovet for positiv særbehandling, mens mænd er fremturene bukke, der rimeligvis må hegnes inde. Om det er værst at være får eller buk, det er svært at afgøre, men et er sikkert: Rød ligestillingspolitik skaber splittelse.

En strømning i den røde værdikamp er den forestilling, at det ikke er afgørende, om du lever lykkeligt, mens det derimod er altafgørende, at dine dages ende indtræffer så langt ude i fremtiden som muligt. Er du ryger, spiser du chokolade eller nyder du alkohol, så er du én af »dem«, der må pålægges drakoniske skatter og afgifter. Følger du Sundhedsstyrelsens kostplan og dyrker du motion fem gange om ugen, så er du én af »os«, der ikke skal betale en eneste krone, når lægen skal se på vores løberknæ. Rød sundhedspolitik skaber splittelse.

I værdikampens hede sker det usmagelige, at der ligefrem udvises stolthed over, at der er nogen, som den røde politik går ud over. Således markedsfører man sin politik med budskaber som »fra banker til børn«, »fra bilister til buspassagerer« og »fra millionærer til pensionister«. Minoritetsbeskyttelse gælder kun for udvalgte minoriteter, mens fravalgte minoriteter behandles, som var de fredløse. Rød fordelingspolitik skaber splittelse.

Hvis regeringen vil føre en værdipolitik, der skaber samling i stedet for splittelse, så må klassekampens konfrontatoriske retorik smides på historiens mødding. Havde regeringens altid hellige værdikrigere ikke allerede skamreddet begrebet, så fristedes man næsten til, at efterlyse »en ny tone i debatten«. Stop for eksempel den evindelige dæmonisering af millionærer, direktører og bankfolk. Den retoriske forfølgelse af disse grupper appelerer til det laveste i menneskeheden. Det er pinligt at være vidne til. Det er som at være til en fest, hvor en bordherre indleder et verbalt overfald på homoseksuelle, fremmede eller handicappede. Det er så nemt at fordømme mennesker, blot fordi de tilhører en bestemt gruppe, men det vidner ikke om et menneskesyn, som er en folkevalgt værdigt.

Hvis regeringen vil føre en værdipolitik, der samler, så må den kæmpe for frihed. Frihed kan gives til alle mennesker, uden at nogen behøver miste den. Frihed er en værdi alle anstændige mennesker kan samles om!

Kilde: