De Radikale har interessere i en aftale med regeringen

I den seneste tid, er medier gået i selvsving over at Vestager hemmeligt skulle havde: "meddelt Socialdemokraterne, at de satser på at være med i regeringens filbagetrækningsretorm sammen med Dansk Folkeparti.". Medierne konkluderer på hvad, der ret beset er løse rygter, og lige så godt kan være mediespin fra R, S eller for den sags skyld regeringen.

Mere interessant er det, at se på hvad der er i de radikales interesse. Let karikeret, vil R gerne føre værdipolitik med venstrefløjen og økonomisk politik med højrefløjen.

Så hvad skal de Radikale's mål være i forhandlingerne om en tilbagetrækningsreform? Hvis de laver en aftale med regeringen, binder de sig stærkt. Denne binding vil også være gældende efter et valg. Hvis de ikke indgår i en aftale, står de mere frit efter et valg og eventuelt kommende forhandlinger med S og SF.

Men frit er ikke altid godt i en forhandlingssituation. Hvis oppositionen vinder valget, vil R, S og SF alle havde meget stor interesse, i at indgå en aftale. Trusler om at forlade forhandlingerne, vil være utroværdige, da man har mere at miste ved sammenbrudte forhandlingerne, end man har at vinde, ved at reform X kommer med i regeringsaftalen. Hvis R derimod allerede har bundet sig stærkt til en tilbagetrækningsreform, vil det være dyrt for dem, at bryde aftalen med VKO. Da det vil være dyrt for R, at bryde aftalen om tilbagetrækningsreform, bliver deres trusler om at forlade forhandlingsbordet langt mere troværdige. Dette forhold bliver S og SF, også nød til at erkende.

Men vil S og SF gå med til et regeringsgrundlag, der inkludere afskaffelse af efterlønnen? Hvad er deres alternativ? At opgive regeringsmagten, hvilket resulterer i nyvalg eller en borgerlig mindretalsregering. Det første vil næppe give pote ved et kommende valg, da R, S, SF, og E vil stå som dybt utroværdige, da de ikke engang kan blive enige med sig selv. En borgerlig mindretalsregering vil derimod betyde, at efterlønnen alligevel bliver afskaffet. Det vil ikke kun S indse, men det er også et budskab, S kan sælge til sine vælgere. Oveni for S og SF muligheden for at føre en ansvarlig økonomisk politik, uden selv at skulle stå som skurken - en drømmesituation. Vil Helle Thorning stå som en svækket leder? Muligvis, men ikke nær så svækket, som hvis Løkke sider for enden af bordet i statsministeriet.

Hvad hvis regeringen beholder sit flertal? Ja, så har R da i det mindste fået en tilbagetrækningsreform og del i den indflydelse de ønsker efter mange år ude i kulden. Så en aftale med regeringen, vil betyde at R står bedre, både hvis oppositionen vinder valget, og hvis regeringen vinder valget.

Vil en aftale mellem R og regeringen, fører til en svækket opposition i et kommende valg? Måske, men det trækker lidt i begge retninger. En aftale mellem R og regeringen, udstiller uenigheden internt i oppositionen, men den uenighed er jo ikke nogen hemmelighed. Løkke vil vinde på aftalen, da han fremstår som en ansvarlig regeringsleder, der i en svær situation, kan lave vigtige kompromisser med en del af oppositionen. Og S vil få sværere ved, at score billige point på efterløn og pensionsalder i den kommende valgkamp. På den anden side, er der nok en del potentielle R og S vælgere, som er skræmt af en S-SF økonomisk politik helt uden realitetssans. Disse vælgere kan så finde tryghed i, at R allerede har bundet sig til en ansvarlig økonomisk politik.

Så alt i alt har R, en hel del at vinde ved en aftale regeringen.