Integrationsborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev, som også sidder i Det Radikale Venstres Hovedbestyrelse, skrev i sit første blogindæg i JyllandsPosten at “En tredjedel af de københavnske folkeskoleelever har en anden baggrund end dansk, og cirka 20 procent er muslimer“. Læg mærke til de 20 procent muslimer. Det er potentelle radikale stemmer, der gemmer sig i den nye unge generation. Derfor skal der bejles til dem i god tid. Det er stemmefiskeri i det, som man i Indien, Pakistan og Bangladesh kalder for “Muslim Vote Bank“.
Som vi for nylig har oplevet, foreslår Det Radikale Venstre derfor at ophæve forbuddet mod at flage med andre flag end det danske i Danmark. Forslaget vil sikkert få støtte fra både SF, Enhedslisten, salafister, islamister, sekulære muslimer og naive danskere, som ingen forståelse har for, hvad der i disse tider rører sig på den internationale arena.
[...]
Forslaget falder sammen med, at USA har besluttet at forhøje dusøren for tilfangetagelse af en militant islamisk leder fra Pakistan, Hafiz Mohammed Saeed, der er leder af terrororganisationen Lashkar-E-Toiba (Hæren Af De Rene). Han taler konsekvent om, at han vil hejse Islams flag i Tel Aviv og New Delhi. I den sammenhæng har han ingen grund til at nævne København, for her vil Det Radikale Venstre gøre det fuldt ud lovligt at flage med Islams flag.