Christianias beboere er en etnisk og kulturelt homogen gruppe, der lever i en selvvalgt afsondring fra resten af samfundet.
Langt hen af vejen lever Christiania op til definitionen af en ghetto. Ordet ghetto blev oprindelig anvendt om et område i Venedig, hvor jøder var tvunget til at bo, men i dag anvendes betegnelsen ghetto ikke alene om kvarterer, hvor en gruppe mennesker er tvunget til at bo, men også om etnisk og kulturelt homogene grupper, der lever i en selvvalgt afsondrethed fra omverdenen.
Afsondretheden er bestemt kun delvis, for området besøges hver dag af hundredvis af københavnere og turister. Der er fri adgang for enhver, og der er ikke nogen – bortset fra politi og myndigheder – der på forhånd udelukkes fra at færdes frit på området. På det (måske afgørende) punkt lever Christiania ikke op til den klassiske definition af en ghetto. Afsondretheden er først og fremmest i forhold til myndighederne, for Christiania udgør et parallelsamfund med selvforvaltning og egne regler. Christiania har sin egen ”grundlov”, sin egen valuta, udsteder borgerkort og holder (hård) justits med, hvem der bosætter sig på området. Ydermere modsætter de sig at følge (en del af) landets almindelige love, og flere offentlige myndigheder udelukkes fra at håndhæve love og regler med trusler, vold og stenkast. Således kan genopretning af bygninger og nedrivning af ulovligt byggeri ikke foregå uden massiv politibeskyttelse, politiet kan ikke patruljere uden fare for deres liv og helbred, Post Danmark uddeler ikke post på området, christianitterne står selv for renovationen, Københavns kommune håndhæver ikke fjernvarmepligten, ligesom kommunen ikke gennemfører bygningstilsyn som i andre kvarterer. Også i forhold til de fredede voldanlæg og bygninger afstår kulturarvsstyrelsen fra at håndhæve lovgivningen på normal vis.
Christiania er et dejligt sted, hvis ikke lige…
Fra min side ligger der ikke noget værdiladet i at kalde Christiania for en ghetto. Christiania har mange positive sider. Det er et område, der blomstrer med sociale og kulturelle aktiviteter, og det store antal erhvervsvirksomheder vidner om en betydelig virkelyst. Christiania er også dejlig fredfyldt og bilfri oase midt i storbyen. Det er et område med spredt, lav bebyggelse, fredede statsbygninger indimellem arkitektonisk fantasifulde selvbyggerhuse, det ligger tæt på vand og natur og midt i byen. Der er ikke noget at sige til, at christianitterne kæmper for deres fristad, for der findes næppe et dejligere beboelsesområde i hele København – hvis det ikke lige var for christianitterne.
Christiania er også relativ fattigdom, forslumring, miljøsvineri, stoffer og kriminalitet
For Christiania er også et kvarter præget af relativ fattigdom, en fremskreden forslumring, boligmæssigt forfald, ødelagt natur, ødelagte kulturværdier, massive sociale problemer og misbrugsproblemer samt omfattende kriminalitet. Det er en myte, at der ikke sælges hårde stoffer på Christiania, og rockere med tilknytning til HA har trængt sig ind på området, så der nu er 3 deciderede rockerborge på Christiania. Rockerne og pusherne udgør selvsagt et særligt problem på et område, hvor retsstatens beskyttelse af individet ikke fungerer som i resten af landet. De negative stærke beboere behøver ikke bære rygmærker for at intimidere og skabe frygt blandt de øvrige beboere.
Der er meget hykleri på Christiania. De gamle hippier er imod vold, og våben er forbudt på området, men ikke desto mindre holder christianitterne sig ikke tilbage fra at anvende vold og trusler mod almindelige håndværkere, når disse skal fjerne et ulovligt opført byggeri.
Hykleriet gælder også selvopfattelse af egen miljøbevidsthed, for sandheden er, at Christiania er en miljømæssig og energimæssig katastrofe. Bygningerne er i energimæssig dårlig stand, og i stedet for fjernvarme fyres med energiintensive, forurenende og CO2-udslippende varmekilder som brændeovne, oliefyr, petroleumsovne, gasovne og pillefyr. Respekten for kultur- og naturværdier er heller ikke stor. Det historiske voldanlæg er sine steder så ødelagt af byggeri og anlægsarbejder, at en genopretning vil koste mindst 30 mio. kr. – såfremt den ikke skal ske under massiv politibeskyttelse, hvilket vil fordyre genopretningen enormt.
Christiania er et bilfrit område, men beboerne har flere biler i gennemsnit end i resten af København, så bilerne parkeres på Christianshavn til gene for de andre beboere i bydelen. Hensynet til naboer er i det hele taget ikke et fremtrædende karakteristika ved Christiania.
Et liberalt eksperiment?
Nogen vil hævde, at Christiania er et liberalt eksperiment. Det er et område, hvor mennesker kan leve deres liv på den måde, der passer dem stort set uden statslig indblanding, fællesudgifter betales som en kopskat, der er en stor sort økonomi, og mange er nulskatteydere. Er det måske ikke liberalt? Både ja og nej, for kernen i liberalismen (efter min opfattelse) er ikke at være hævet over loven, men derimod at respektere privat ejendomsret og retsstatsprincipper, og christianitterne hverken ejer eller lejer deres egne boliger. Deres såkaldte ”Fristad” er dybt afhængig af tilskud og indkomstoverførsler fra det offentlige. En tredjedel af christianitterne er på overførselsindkomst, og en fjerdedel har ikke nogen registreret indkomst overhovedet. De lever formentlig af kriminalitet. Christianitterne betaler ikke husleje, men de betaler brugsafgifter og ejendomsskatter.
…nej
Hvis Christiania havde været et ægte liberalt eksperiment, så havde de for længst købt området og bygningerne af staten, og så havde de ikke bare krævet selvforvaltning, men også taget det økonomiske ansvar for egen selvforsørgelse, og så ville der ikke rigtig være noget at indvende mod Christiania ud fra en liberal synsvinkel. Men christianitterne har aldrig ønsket at tage det økonomiske ansvar for den frihed, de forlanger til at leve, som det passer dem uden statens indblanding. De har lige siden christianialovens vedtagelse i 2004 fået tilbud på tilbud om at overtage området på fordelagtige vilkår, men har hver gang svaret nej.
Der må være grænser for statens langmodighed, hvis Christiania ikke selv vil tage et ansvar
Og hvis de fortsat ikke – heller ikke efter Højesterets dom, der fastslog, at staten er i sin gode ret til at opsige/undlade at forny christianitternes brugstilladelse – ønsker at købe deres egne boliger, så er det spørgsmålet, hvor langt samfundet skal strække sig yderligere for at give særbehandling til en lille gruppe uintegrerbare, ansvarsfrie og rent ud sagt snotforkælede mennesker, for at de kan fortsætte med at bo gratis på de bedst beliggende byggegrunde i København?
Christiania har fået mange chancer, man må også som liberal forlange, at mennesker tager et ansvar for deres eget liv. Ellers må de tage konsekvenserne.
