Denne historie stammer så vidt jeg husker fra en af C. Northcote Parkinsons bøger (ja, det er ham med Parkinsons Lov).
Forestil dig en lille vej med tre huse, hvis ejere sammen udgør en grundejerforening.
På generalforsamlingen er der stillet tre forslag:
Forslag 1:
Familie A foreslår at der der bygges en legeplads på fællesarealet. Legepladsen koster 300 kr., men Familie A mener kun at de vil ofre 100 kr., så i stedet for at bygge den i sin egen have foreslår familien at grundejerforeningen bygger en.
Forslag 2:
Familie B har en teenagedatter, som er utryg ved at komme hjem i mørket. Familen vil gerne betale 100 kr. for at få gadelys, men desværre koster gadebelysning 300 kr. Familie B foreslår derfor at grundeejerforeningen etablerer gadebelysning.
Forslag 3:
Asfalten på vejen er efterhånden hullet og slidt, Familie C har derfor foreslået at bruge 300 kr. på ny asfalt. Værdien for ham er omkring 100 kr. så det passer jo fint at dele udgifterne med de andre på vejen.
Familie A og C er enige om at en legeplads er 100 kr. værd og stemmer for, mens Familie B ikke er interesseret. Forslag 1 er derfor vedtaget med stemmerne 2-1 og grundejerforeningen har en udgift på 300 kr.
Gadelyset bliver også godkendt fordi Familie B og A mener at gadebelysning er omkring 100 kr. værd. Familie C mener ikke at det er nødvendigt. Forslag 2 er derfor vedtaget med stemmerne 2-1 og grundejerforeningen har en udgift på 300 kr.
Familie A synes at det er dejligt at bilerne ikke kører så hurtigt, så de stemmer imod ny asfalt. Famile Bog C vil gerne have ny asfalt for 100 kr., da en deres biler bliver ødelagt. Forslag 3 er derfor vedtaget med stemmerne 2-1 og grundejerforeningen har en udgift på 300 kr.
Resultatet af generalforsamlingen er derfor at der er godkendt udgifter for 900 kr., og der opkræves derfor 300 kr. i kontingent pr. medlem.
Alle familierne stemte for 2 forslag og fik derfor værdi for 200 kr., men skal betale 300 kr. i kontingent.
Historien viser at demokrati og fællesskab ikke altid samlet set er en gevinst.
Og det bliver endnu værre hvis vi forestiller os at de ikke alle betaler det samme i kontingent (ligesom vi betaler skatter i DK).
