Den eneste sande liberalistiske tro!
Udgivet for 774 dage siden i Politik
Tilføjet 30/12 10:17 til Boblere af Anders Samuelsen
Først og fremmest: Tak for de mange positive kommentarer til min klummerapport fra en julefrokost!
Tag næste skridt og meld jer ind via http://www.liberalalliance.dk/meld-dig-ind.html.
Jeg er stolt af at stå i spidsen for Danmarks eneste liberale parti. Jeg er tilfreds med, hvor partiet står i dag, sammenlignet med hvor det stod, da jeg overtog ledelsen, og jeg glæder mig til at tage de næste skridt.
Men lad mig på årets næstsidste dag forsøge samlet at svare de få kristiske indlæg, som klummen også gav anledning til. Lad mig være lidt ekstra skarp:
Det, der hurtigt sker i liberale kredse, er, at alle hiver hver deres absolutte, men perifere mærkesag op af lommen (DR, kollektiv trafik, udlændinge, biogas og hvad ved jeg) og insisterer på, at hvis man ikke 100 procent går ind for deres synspunkt på netop dette felt, ja så er man bare en forklædt socialdemokrat (eller endnu være en ækel radikal).
Det - og kun det - er grunden til, at det ikke lykkes at skabe et troværdigt liberalt alternativ. Det liberale miljø splintres i små selvglade celler, som så kan klappe sig selv på skulderen, fordi de alene har forstået, hvad det vil sige at være liberal. Man slås kort sagt internt i stedet for at slås mod en fælles fjende. Og hvad gør fjenden imens? Står og slår sig på lårene af grin - med god grund!
Det er præcis det, jeg med klummen i går forsøgte at gøre op med!
I stedet skal vi fokusere på max 5 emner, som forener. 5 emner som i sig selv er meget større end samtlige små Hassan'er og vil få langt større betydning for, hvor Danmark bevæger sig hen, end hvorvidt DR bliver privatiseret i morgen (gerne for min skyld - det hele er jo alligevel gået op i ligegyldig X-Factor m.m.), eller hvordan man engang forholdt sig til biogas og madpakkeordninger.
Som jeg skrev:
"For det første vil LA tilbyde sig som partiet, der i et og alt vil stemme med en borgerlig regering, men vi vil altid tage os betalt i form af mindre skat, mere vækst, effektivisering af staten samt individuelle frihedsrettigheder. Det er faktisk et budskab, jeg tror, der er en kæmpe sult efter."
Så jo, hvis vi kommer ind, så kommer I til at opleve LA stemme for mystiske ting - men det kommer til at koste VKO på de fem for os langt mere afgørende områder.
Og som jeg også skrev:
"For det andet bliver det vigtigt at få forklaret, at man ikke behøver være enig med os i alt for at stemme på os. I god tid før valget melder vi præcist ud, hvad vi vil have for vores afgørende mandater, så alle kan se, at hvis vi bliver tungen på vægtskålen, får man en stemme på borgen, der er der med ét eneste formål, nemlig at presse V, K og DF mod en mere liberal og vækstorienteret politik."
Så enkelt er det kære venner! Så hvis DR, hvad vi har ment om biogas og andet er afgørende frafaldsargumenter, jamen så støt op om V og K.
Hvis I synes, at LA, på trods af markante forslag omkring, skat, moms, virksomhedsbeskatning og vækststrategier, står til venstre for V og K, jamen så genstart liberalisterne eller stem på V og K som belønning for deres markante indsats for et mere liberalt DK!
Men hvis I ønsker, at se mandater der IKKE er bange for at miste magtens symboler, men som vil gøre en reel forskel, ja så bak op NU. Det er knald eller fald ved næste valg. Enten kommer der rødt flertal. Eller også kommer der VKO. Begge dele er samme ørkenvandring. Eller også får I LA ind i tinget med de afgørende mandater - og som "er der med ét eneste formål, nemlig at presse V, K og DF mod en mere liberal og vækstorienteret politik".
Der er faktisk en grund til, at jeg ikke har taget imod gentagne følere fra V og K sådan som andre har gjort. Den grund er enkel: Jeg har mistet tålmodigheden og troen på, at Danmark bliver trukket i en mere liberal retning af de to partier.
Så enkelt er det. Rigtig godt nytår til alle - og gå så til http://www.liberalalliance.dk/meld-dig-ind.html.
Meget fin artikel;)
Glædeligt nytår Anders!
Du skriver polemisk:
"Det - og kun det - er grunden til at det ikke lykkes at skabe et troværdigt liberalt alternativ. Det liberale miljø splintres i små selvglade celler, som så kan klappe sig selv på skulderen, fordi de alene har forstået, hvad det vil sige at være liberal."
Liberal Alliance har jo faktisk formuleret, hvad vi selv mener er liberal politik i vores princip- og arbejdsprogram, og det er et rigtig godt udgangspunkt for praktisk politik. Det siger meget klart, hvad vi mener om skat, erhvervspolitik, indvandring osv. Vi kan vel alle finde knaster i programmet, som vi kunne ønske anderledes, men i det store hele er det et program, som alle liberale skulle kunne bakke op.
Men der er også andre partier, der har partiprogrammer med mange flotte ord, og det helt afgørende for Liberal Alliance må være, at I som folketingspolitikerne i Jeres daglige politiske arbejde holder fast i vores principper (hvad Venstres ministre og folketingspolitikere jo åbenlyst ikke gør), så der bliver skabt den kontinuitet og konsistens, Liberal Alliance har mere brug for end noget andet parti.
Og det er vel her, det har knebet. Der har i det forløbne år været for mange skud ved siden af skiven i forhold til vores programmer, men jeg ser frem til, at Liberal Alliance i det kommende år forhåbentlig får en skarpere fokus på at føre politik i overensstemmelse med vores principper, så alle skeptikernes tvivl kan gøres til skamme, og Liberal Alliance kommer til at fremstå som et troværdigt liberalt alternativ til den konsensuspolitik, der ellers hersker på Christiansborg.
Enig med Torben i at de grundlæggende liberalistiske ideer skal skærpes. Det skulle sagtens være muligt at ramme 2+ %. Lad fortiden ligge, se fremad. Vær fokuseret. Det skal nok gå.
Hej, Anders Samuelsen
Hvis I engang bliver liberale, kan det være, I bliver interssante igen.
Ved kommunalvalget og regionsrådsvalgene var man ret sikker på, at en stemme på LA ville gå til socialdemokraterne.
I Slagelse ville Villum Christensen ikke melde ud, om han ville støtte de borgerlige eller socialdemokraterne. Han havde en aftale med socialdemokraterne om for skatteydernes penge at få bygget sig en giganthal til 0,2 milliarder kr til det sportshold, han ejer noget af. LA indgik valgforbund med radikale og et mystisk mikroparti.
Kun 46 stemmer mere havde givet en borgerlig borgmester i Slagelse. Mon ikke, de 46 var kommet i hus, hvis LA havde haft valgforbund med de borgerlige?
I Nordsjælland kunne LA ikke samarbejde med Konsevative og heller ikke med Dansk Folkeparti pga. nogle udtalelser fra Christiansborgpolitikere.
Jeres daværende næstformand går ind for statslige smagsdommere til at dirigere kunststøtten, i partiprogrammet står der det modsatte, nemlig at statslig kunststøtte skal minimeres og at kunstnere skal betragtes som selvstændige erhvervsdrivende.
Det er da mærkeligt.
I Horsens skal skatteyderne, læs: bilisterne, tvinges til at betale for gratis buskørsel for alle og enhver.
Så måske skulle du begynde med jer selv, og finde ud af, om der overhovedet nogle af LAs opstillede politikere, der er så liberale, at de går ind for partiprogrammet.
Vh Abel.
Er allerede medlem.
Naturligvis er jeg ikke 100% enig i alt hvad partiet står for, men det gælder jo alle partier. Og der er absolut INGEN troværdige, liberale alternativer til LA i dagens politiske billede.
Så godt nytår, og lad os så komme op over de 2 og helst også 4-6-8-10% ved næste valg!
Først blev den lokalt meget respekterede Jens Jørgensen, fhv. konservativt folketingsmedlem og forhenværende borgmester i Slagelse samt fhv.gymnasierektor i Slagelse, så overrasket over de kryptoradikale - socialdemokratiske sympatier, der regerede i LA, at han valgte at melde sig ud af LA og ind i Venstre.
Så lavede Villum Christensen en aftale med Socialdemokraterne om en gigantisk sportshal. Den skulle bygges efter valget.
Så var der ingen liberale i Slagelse at stemme på. Så må vi stemme på Venstre i stedet.
Når LA ved kommunalvalget og regionsrådsvalget 2009 ikke giver os liberale kandidater at stemme på, er det da bare om at få sig meldt ud af LA i en fart.
> Så var der ingen liberale i Slagelse at stemme på. > Så må vi stemme på Venstre i stedet.
Hvaba ??
Der er da ingen der tvinger dig til at stemme på Venstre. Stemmer du på Venstre, så må du jo støtte Venstre. Ellers må du jo stemme på noget andet eller også stemme blankt. Underlig "logik" synes jeg - men du er vidst ikke alene. "Nå de har ingen letmælk i Bilka ? Jamen så må jeg jo købe en havestol. Et eller andet skal jeg jo købe".
Sandt, Andersen, sandt....
Men hvis man ønskede en borgerlig borgmester, var det Venstre, man måtte stemme på. Efter kommunalvalget i 2005 kunne de konservative ikke samarbejde med Jens Jørgensen og hans borgerliste, så konservative i Slagelse støttede socialdemokraterne, der fik borgmesterposten.
Det var til trods for, at V, C og O havde indgået valgforbund!
Hvis 46 vælgere mere havde tænkt som mig og ikke som dig, var der en borgerlig borgmester i Slagelse i dag.
@Abel Du fordrejer tingene og af alle fejl begår du den at kigge tilbage. I nordsjælland nærmere betegnet Frederikssund valgte Liberal Alliance ikke at samarbejde med Konservative grundet deres forslag om Burka forbud som fik de lokale til at gå et skridt videre og forbyde burkaere i kommunen. Hvis det er Liberal politik Abel så stem du da på de Konservastive det er dit eget valg.
Du fortsætter med at skrive "Jeres daværende næsteformand..." Yes Abel læs hvad du selv skriver DAVÆRENDE. Jeg ved ikke om du har et handikap der gør dig ude af stand til at se frem af hvilket selvfølgelig ville være synd for dig, ellers så prøv dog at lyfte dig op over vindues karmen og se det store billede.
Liberal Alliance er som Anders korrekt skriver Danmarks eneste liberale parti og det eneste parti der holder fast i at vi skal have reformeret den Danske velfærdstat fra grunden af og i dette projekt må jeg give Anders ret i at der betyder DR eller kunsstøtte altså ikke meget.
Godt nytår
Hej, Gotlieb!
Jeg beskriver KV09, for knapt 1½ måned siden, det er kun tilbage til den første og eneste gang, man har kunnet stemme på LA til kommunalvalg og regionsrådsvalg. Hvis du er født i går, er det selvfølgelig et langt tilbageblik.
Da var der ikke en hujende fis fra LA at stemme på.
Det, jeg hørte, var lopper, der gøede om alle de partier, der ikke var anstændige nok til, at LA kunne samarbejde med dem. UHA! -UHA! Hvor var de dog slemme, de konservative og hvor var de dog stygge i Dansk Folkeparti. Hvor måtte de borgerlige partier dog ryste i bukserne, når LA truede med deres 0,4% med ikke at ville støtte V, K og O.
Og sikke mange chancer for gennemførelsen af LAs partiprogram, når man så belærer andre om, at de ikke er fine nok til LA. Selv de liberale punkter i LAs partiprogram blev undsagt af næstformanden. Efter at have hørt på LAs skabsradikale idioti, må man indse, at LA egentlig ikke er liberale, men kun hellige og radikale.
Jeg måtte udlede, at dybt totalitære organisationer som Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, kan LAs fimsede kandidater sagtens samarbejde med.
Det er muligt, at LA engang bliver liberale, men i dag vil de ellere være radikale og socialdemokrater.
Kære Abel
Nej jeg er ikke født igår og jeg tror også jeg har en del år mere på bagen end Du. Men jeg tager din kommentar som et komplement til min åbenbart ungdomlige og friske stil, så tak for det.
Jeg er godt klar over at du hentydede til KV09 det var også det jeg svarede på men nu er det jo sådan at et kommunal valg jo holdes lokalt indenfor Kommunen og eftersom du endnu ikke har specificeret nermere hvilken kommune (udover nordsjælland der jo har en del kommuner) du hentyder til så er det jo lidt svært. Jeg prøvede så at hjælpe dig ved at gætte på Frederikssund men kan forstå på dit svar at det var det ikke. Så nu prøver vi så med Hillerød, Her var jonathan og undertegnet kandidater og jeg kan oplyse at vi havde et fremragende samarbejde og valgforbund med venstre,Konservative og DF. Ved konstieringen valgte de konservative imidlertid at sprænge fra indgået valggrundlag og støtte en Social demokratisk borgmester hvilket desværre betyder at udgiftspiralen og gældsætningen af Hillerød kommune forsætter. Men det er en anden historie.
Så jo Jeg kender til to Kommuner (Hillerød og Frederikssund) i Nordsjælland hvor der var seriøs kandidater og hvor man forsøgte at køre seriøs liberal politik.
Men Abel denne diskotion kan vi jo føre længe med mindre du kunne konkretisere dine påstande lidt men det er måske din svaghed at du helst holder dig i generalle vedninger for ikke at kunnne blive hængt op på noget, den debat form kender jeg godt fra 70'ernes venstre fløj.
Hilsen
Den gamle Gotlieb
Helt ærlligt, venner. Anders Samuelsen er uden sammenligning den bedste partileder på tinget i dag. I må da helt ærligt se på alternativerne - de er jo til at græde over. Stem nu LA, ikke fordi LA er perfekt, men fordi en stemme på de andre partier (eller sofaen) er det værste i kan gøre. Så der skal ikke være nogen tvivl om at undertegnede stemmer LA, og folk der ikke gør det, går glip at årtiers chance.
Men der er dog én lille fejl, som Anders begår. Det som de "eneste sande liberalister" siger, er ikke at LA skal repræsentere nogle særlige mærkesager, men de efterspørger en politisk konsekvens. LA har en meget liberal økonomisk politik, men alligevel en noget socialidemokratisk medie- og kulturpolitik. Vi har en meget liberal arbejdsmarkedspolitik, men en socialdemokratisk asylpolitik. Så det de højtråbende og selvglade 180-læsere spørger er: Hvorfor ikke føre en ren liberal linie, uanset hvilket politisk område vi snakker om? Hvorfor ikke lade markedskræfterne styre på kultur(DR)- og idrætsområdet, hvis vi nu mener at markedskræfterne er bedst til at forsyne borgerne med det de efterspørger?
Liberalisme er meget, meget mere end skat og dagpenge. Det er et sæt (livs)værdier der kan benyttes uanset om man snakker om topskat eller ligestilling og efterløn eller folkeskole. Og det er dét 180-læserne efterspørger.
Men 100% opbakning til Samuelsen herfra. De 2% er lige rundt om hjørnet.
Kære Anders Samuelsen
Rigtig mange tak for det store arbejde du har lagt i partiet det seneste år. Du er en god formand, og du repræsentere partiet godt.
Det er ikke nemt at skulle lede det eneste liberale parti i folketinget, og selvfølgelig skal formanden have råderum til taktik. Eneste lille 'men', er ønsket om en klar profil, da det igennem Ny Alliances historie, var akilles-hælen for partiet. Der ønskes - som Filip siger - en politisk konsekvens af partiets grundholdning til frie markeder og frie mennesker.
Hvis den i 2010 følges mere konsekvent, håber og tror jeg vi får et rigtig godt år!
Fuldstœndig enig med Filip og Michael.
LA er ikke perfekt, men det er stadig uden sammenligning det mest liberale parti Danmark har set reprœsenteret i folketinget i mange år.
Det der gør mig ekstra fortrøstningsfuld er at LA er i stand til at nå de unge med et liberalt budskab. Hvis denne tendens kan forstœrkes i de kommende år er der håb.
Kære Anders.
Jeg må desværre erkende, at det ikke er din hensigt at være et liberalt parti. Det er jeg naturligvis meget skuffet over, men takker for at du endelig melder det officielt ud. Der er intet i vejen med at være et borgerligt midterparti. Og du skal vide, at jeg hellere end gerne ser et borgerligt midterparti bryde VKO blokken og få en ny magtfordeling der sikre en mere liberal-økonomisk politik på de store områder.
Jeg er selv et meget principorienteret menneske, da jeg er af den opfattelse, at alt andet giver en relativisme til egen fordel og udvanding af principperne til der til sidst ikke eksisterer egentlige principper, men derimod en subjektiv stillingtagen i det enkelte tilfælde. Derfor vælger jeg at lægge mine kræfter et andet sted end Liberal Alliance fremover og ønsker jer alt muligt held og lykke på vejen.
Et sidste råd fra min side. En politikers eneste aktiv er sin troværdighed. I øjeblikket forsøger Liberal Alliance at favne alt fra liberalister til social-liberale i det midter-borgerlige segment. Det er at blæse og have mel i munden. Forskellen er faktisk næsten lige så stor som fra S til V idag - Blot forskudt en smule til højre. Det kommer I ikke heldigt ud af. Derimod er jeg overbevist om, at hvis I ændre princip og arbejdsprogram til at være i overensstemmelse med jeres førte politik, eller simpelthen dropper et skriftligt grundlag (det ligger ikke til Radikale at lade sig diktere af principper), vil I opleve en stor fremgang i kraft af væsentligt øget troværdighed.
Der er to sider at hugge ind fra i VKO's blok. Højre og venstre. Jeres holdninger til udlændinge spørgsmålet og en hel del andre ting udelukker segmentet fra højre side. Til gengæld kan I opnå stor troværdighed og den nødvendige vælgertilslutning fra venstre side af segmentet, da det i virkeligheden er der I befinder jer. Det vil også frigøre jer fra en masse interne diskussioner om hvad den rette linie er, som I i stedet kan anvende konstruktivt på politik og markedsføring af jer selv. I kan frit gå ind i alle enkeltsager uden ansvar overfor et principprogram i ikke går helhjertet ind for og derfor ikke kommer til at stå og se undskyldende ud på TV når I godt ved I er på tværs af grundprincipperne.
Liberal Alliance burde i samme omgang tage konsekvensen ved at foretage endnu et navneskift der helt lægger afstand til NA dagene. Det vil ikke være en urimelig handling taget fusionen mellem BC og LA i betragtning. Hvad navnet skulle være ved jeg ikke, men burde klart signalere det I står for. En borgerlig liberal økonomisk politik med en socialdemokratisk velfærdspolitik. Borgerligt Centrum var i virkeligheden et godt navn til det. Eller Borgerlig Velfærd måske? Alt andet end ny, liberal og alliance i hvert fald. Og gå væk fra et slogan som "Danmarks eneste liberale parti" da det kun skaber utroværdighed. "Danmarks anstændige borgerlige parti" ville være langt bedre (eller noget helt andet).
Med alt det sagt vil jeg ønske alle et godt nytår
Peter Stidsen
Forhenværende medlem af Liberal Alliance
Det beroliger mig, at du ikke længere er i LA og styrker bestemt min lyst til at støtte LA ved næste valg. For hvis det var din "radikale højre"-linje med venstreorienteret værdipolitik der var linjen var jeg løbet hastigt væk.
Så du vælger den prinsessefornærmede indstilling og stemmer blankt? Eller den hjernedøde indstilling og stemmer V/K ?
Stidsen: "....men burde klart signalere det I står for. En borgerlig liberal økonomisk politik med en socialdemokratisk velfærdspolitik.
____________
Oh! Rædsel!
____________
Eller Borgerlig Velfærd måske?
____________Oh! Rædsel!____________Alt andet end ny, liberal og alliance i hvert fald.
____________Oh! Rædsel!____________Og gå væk fra et slogan som "Danmarks eneste liberale parti" da det kun skaber utroværdighed. "Danmarks anstændige borgerlige parti" ville være langt bedre...."
____________Oh! Rædsel!____________
Vh Abel
Når en eller anden tosse påberåber sig "anstændighed" ringer alle alarmklokker. Man ser for sig toptossen Gitte Seeberg (nu med det røvhamrende anstændige job som Generalsekretær i Verdensnaturfonden) stå på Rådhuspladsen sammen med Ritt og være pisse anstændig medens de sammen slukker for lyset på en kæmpekontakt i klimaets hellige navn.
Enig, Frihed..
At bruge selve ordet "anstændig" er en direkte modsætning til det liberale fundament, da det indebære anerkendelsen af, at et værdisæt er mere "rigtigt" end et andet og derved fratager individet retten til selv at vælge (den "anstændige" politiker vælger for dig... hvor er det nu vi kender det fra!)
På nøjagtig samme måde har muslimer i øvrigt lov til at gå ind for nogle værdier du og jeg ikke ser som "anstændige"... Så længe de ikke udøver deres forskruede holdninger i vold mod andre, hvor de med det samme mister alle deres frihedsrettigheder.. Præcis som alle andre kriminelle!
Hej Anders Samuelsen
Blot et enkelt spørgsmål til min egen forståelse, og nu hvor Peter Stidsen har meldt sig ud af partiet. Er LA tilhænger af socialstaten eller ej?
Til Peter Stidsen
Du skriver at man er "til venstre for VKO" hvis man ikke er på linie med DF i udlændingespørgsmålet. Jeg anser mig selv for at stå ret langt til højre for VKO-blokken (som vel må anses for direkte venstreorienteret), og jeg konstaterer at DF er et kollektivistisk hjemstavnsparti - også i udlændingespørgsmålet! Udlændingespørgsmålet skal i parentes bemærket "løses" ved at staten stopper med at importere bistandsklienter fra udviklingsområder - og i det hele taget stopper den tvangsfinansieret støtte til passivt ophold i samfundet, det sidste gælder selvsagt alle herboende.
@Frihed; Det glæder mig, på anders' vegne, at min udmelding er stemmeneutral for LA.
@Anders S; Man må fatte årene i den båd man mener har den rette kurs. Det er til alles fordel, at jeg ikke sidder i din båd og ror en anden retning end dig. Lige som det vil være en stor fordel for LA, at du nu klart fortæller hvilken retning du ønsker folk skal ro i. Og tak for kampen ;-)
@Afskaf skatten; Skylder dig oprejsning fra tidligere debatter, hvor jeg har forsvaret LA's liberale linie. Jeg har vist ikke nævnt DF nogen steder. Anser, som dig, DF for et nationalsocialistisk parti der vil fortsætte udbygningen af den socialistiske stat indtil de sidder med alt magt over hvad folk skal tro, mene, gøre og dømmes. Den kommunistiske stat med omvendt grænsekontrol. Men jeg er ikke tilhænger af en afvikling af staten som dig. Heller ikke socialstaten. Men den diskussion har vi jo været igennem flere gange før.
Vi tror på dig Anders!
Godt nytår
Kristian
Perfekt bliver det ikke medmindre jeg får lov at bestemme det hele, men min stemme har i :) Tak for at i kæmper hårdt for sagen !
"den eneste sande liberalistiske tro"...
Hvem er det, der opfatter liberalismen som en tro???
Flere artikler fra Politik
Avis: S og SF skjulte regnestykke bag ringen
Udgivet for 3 timer siden i Politik
Tilføjet 12/02 08:49 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: jp.dk
JP's leder om leksikon.org: Propagandisterne
Udgivet for 3 timer og 24 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 06:54 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: jp.dk
Uden for kategori: Halløj i godhedsindustrien
Udgivet for 1 time og 20 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 10:29 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: jp.dk
S og SF fuskede med ring-milliarder
Udgivet for 2 timer og 3 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 09:08 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: ekstrabladet.dk
Statsministeren hedder Noa
Udgivet for 1 time og 24 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 10:20 til Boblere af Morten Dreyer
Ny rapport: Offentligt ansatte arbejder for lidt
Udgivet for 1 time siden i Politik
Tilføjet 12/02 10:50 til Boblere af Kim Ursin
Kilde: bt.dk
Feministernes opgør med det åbne samfund
Udgivet for 10 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 11:39 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Grøn afgift giver minimal miljøgevinst
Udgivet for 1 time og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 10:33 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: b.dk
Lars Trier Mogensen: Regeringen er sin egen værste fjende
Udgivet for 43 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 11:06 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Så hårdt er livet på kontanthjælp
Udgivet for 9 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 10:51 til Boblere af LarsLarsen1
Radikal: Jeg håber jeres kæreste dør
Udgivet for 17 timer og 30 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 18:18 til Boblere af Afskaftopskattennu
Kilde: jp.dk
Groft Sagt: Græsk gidselleg
Udgivet for 12 timer og 51 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 22:51 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: b.dk
Ny stramning af rygeloven er det rene vanvid.
Udgivet for 12 timer og 51 minutter siden i Politik
Vindmøller og den forbudte kernekraft.
Udgivet for 22 timer og 55 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 12:42 til Boblere af Holger Skjerning
Landbrugsminister er ligeglad med den private ejendomsret | Fair Forbud
Udgivet for 18 timer og 33 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 17:16 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: fairforbud.dk
Radikal kovending om døds-debat
Udgivet for 15 timer og 21 minutter siden i Politik
Kong Kokain
Udgivet for 14 timer og 54 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 20:30 til Boblere af sorenh
Kilde: tobak-jatak.dk
Pensionsalderen i Sverige sættes op fra 65 til 75 år - for at finansiere indvandringen fra ikke-vestlige lande?
Udgivet for 1 dag, 4 timer og 25 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 07:00 til Boblere af Winston Smith
Kilde: blogs.jp.dk
Smuk og slank på statens regning
Udgivet for 16 timer og 47 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 18:53 til Boblere af Mac
Kilde: ekstrabladet.dk
Betalingsringen: SF's kronjuvel
Udgivet for 23 timer og 10 minutter siden i Politik
|
Om Anders Samuelsen Opvokset i Horsens, i Hobro og på Samsø 1986: Student, Viborg Katedralskole 1993: Cand.scient.pol, Århus Universitet Under studierne diverse... Se Anders Samuelsens profil eller Følg Anders Samuelsen |
Avis: S og SF skjulte regnestykke bag ringen 12/02 08:49 - 137 klik
JP's leder om leksikon.org: Propagandisterne 12/02 06:54 - 126 klik
Svend Auken: Betal mine dummebøder, eller jeg smadrer dig! 11/02 23:50 - 119 klik
DMI totalt til grin: 2011 var et meget varmt år! 11/02 22:33 - 113 klik
Juicekæde risikerer kæmperegning efter kontrolbesøg - Media | www.business.dk 11/02 10:36 - 953 klik
Vindmøller og den forbudte kernekraft. 11/02 12:42 - 447 klik
Radikal: Jeg håber jeres kæreste dør 11/02 18:18 - 433 klik
Gallup: Blå blok udbygger sit solide forspring 11/02 07:21 - 431 klik
|
|
Danmark som forgangsland Tilføjet 09/02 17:21 af Allan H. Nielsen |
|
|
Fra Hayek til de Historieløse Tilføjet 05/02 13:50 af Kasper Planeta Kepp |
|
|
Tobinskat: Den forkerte løsning på det forkerte problem Tilføjet 31/01 09:44 af Henrik Ræder Clausen |
|
|
Er de nyuddannede og studerende simpelthen bare for forkælede? Tilføjet 28/01 19:19 af Maria Holme Overgaard |
|
|
Skolens stjernestunder Tilføjet 26/01 08:37 af Lasse Birk Olesen |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

