Dagpengereformen blev indfaset i 2010 under forudsætningerne at konjunkturerne var vendt, som har vist sig ikke at holde. Regeringen troede, at ca. 3000 kunne vil miste dagpengeretten om året. Nu forventes, at det ender på 30.000 i 2013.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) bekræfter, at det er udelukket med en dagpengeperiode på mere end to år; men der indfases nu fælgende nye dagpengereform:
• Den særlige uddannelsesordning forlænges.
• Forlængelsen betyder, at personer, som har opbrugt dagpengeretten i 2013, får ret til uddannelsesydelse frem til 31. december 2013.
• Der indføres en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse pr. 1. januar 2014.
• Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 pct. af det maksimale dagpengeniveau for ikkeforsørgere og 80 pct. for forsørgere. Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af familie- eller formueindkomst.
• Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse gives til personer, som har opbrugt dagpengeretten og/eller den særlige uddannelsesordning.
• Personer, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014 har ret til arbejdsmarkedsydelsen i op til 1¼ år.
• Den samlede periode, hvor man kan modtage dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse kan ikke overstige 4 år.
• Varigheden af arbejdsmarkedsydelsen for personer, der opbruger dagpengeretten frem mod 2. halvår 2016 aftrappes gradvis.
• Den toårige dagpengeperiode er fuldt indfaset for personer, hvis dagpengeperiode udløber i 2017 eller senere.
• Den nye indfasning betyder, at en stor gruppe dagpengemodtagere og modtagere af den særlige uddannelsesydelse vil få forlænget ydelsesperioden.
• Indfasningen af dagpengereformen bliver mere nænsom. Det forebygger at større grupper risikerer at opbruge dagpengeretten på omtrent samme tidspunkt.
• Når færre bliver ledige på samme tid, giver det også bedre mulighed for, at den enkelte finder en plads på arbejdsmarkedet, også hen imod slutningen af dagpengeperioden.
Kilde: Altinget: "Ny og bedre indfasning af dagpengereformen", maj 2013
Spørgsmålet er, om regeringens nødløsning på dagpengeområdet hjælper de passive men straffer de aktive. De passive arbejdsløse får en ny arbejdsmarkedsydelse i over et år, mens det arbejdende mindretal skal - gennem et forhøjet a-kasse-bidrag af 60 kr. - finansiere en forøget forsørgerbyrde. Desuden: Ved at fastholde de ledige på passiv forsørgelse gør regeringens nye nødløsning erhvervslivet endnu mere afhængig af arbejdskraft fra det øvrige Europa.
EN TRAGEDIE: 30.000 mennesker ventes i år at ryge ud af dagpengesystemet. Mange af dem ville gå voldsomt ned i indtægt uden justeringer. De stod til at miste deres forsørgelsesgrundlag i år og riskerede at måtte forlade hus og hjem og evt. et ægteskab. I en periode med lavvækst er konsekvenserne en tragedie for de berørte mennesker og deres familier.
Dagpengesystemet burde måske være konjunkturbestemt dvs. der bør tages højde for arbejdsløshed og økonomiske kriser.
EKSPERTUDVALG – KOMMISSION - Vedr. dagpengesystemet skal et ekspertudvalget, med fhv. skatteminister Carsten Koch i spidsen, fremlægge sine betragtninger inden slutningen af 2013. Herefter vil regeringen nedsætte en kommission, hvis arbejde skal være færdigt i foråret 2015 (når næste valg trænger sig på!). - Men: Kommissionen kan kun handle indenfor snævre økonomiske rammer, hvor facit i sidste ende skal give nul eller samlet set indeholde endnu flere stramninger. Kommissionens forslag skal være fuldt finansieret inden for dagpengesystemet og skal som minimum føre til besparelser og stramninger i samme størrelsesorden, som dem VKO aftalte med sin reform i 2010. (Kilde: Dagpenge-kommission er bundet på hænder og fødder - Altinget
http://www.altinget.dk/artikel/dagpenge-kommission-er-bundet-paa-haender-og-foedder
AKTIVERINGSINDSATS - DYR OG INEFFEKTIV: Den nuværende beskæftigelsesindsats har IKKE leveret virksomhederne den arbejdskraft, de skal bruge. - Iflg. Rockwool Fondens Forskningsenhed er der voldsomme udfordringer på beskæftigelsesområdet på vej. "Ser man bort fra samtaler mellem de ledige og jobkonsulenter, så er den gennemsnitlige effekt af de sidste milliarder kr., som bruges på såkaldte aktiveringsprogrammer, meget beskeden," lyder det i Rockwool Fondens analyse.
Rockwool Fondens Forskningsenhed konkluderer at de sidste 1,6 mia. kr., ud af de i alt 16 mia. kr., der bruges på aktivering, fører til godt 1400 ekstra personer i beskæftigelse ved en ledighed på 5 pct. Ledigheden er i øjeblikket på 5,8 pct.
Noget tyder på, at regeringens værktøjskassen tømmes ligeså hurtigt, som fattigdommen vokser hos Mor Danmark.
