Vi danskere får alt for få børn.
Hvert 11. barn bliver i dag til på en fertilitetsklinik.
Og selvom man må lykønske hvert eneste forældrepar med de dejlige unger de har fået, hvad enten de nu er blevet lavet på den ene eller den anden måde, må man samtidigt holde fast i at udviklingen hverken er sund eller normal.
Det er en meget alvorlig udvikling.
Så meget desto vigtigere er det derfor, at denne udvikling kategoriseres korrekt.
Og derfor er det et problem at fertilitetslægerne betegner den lave fertilitet som en folkesygdom.
Det er efter min mening udtryk for en SYG holdning til hvad sygdom er!
Det lave fødselstal skyldes at vi får vore børn alt for sent, og er alt for stressede.
Når vi får vore børn så sent og er så stressede så skyldes det at der over de seneste 40-50 år er sket en social forandring i vore liv.
Denne sociale forandring er sket af politiske årsager.
Det politiske mål var at kvinderne skulle kunne forsørge sig selv uden nødvendigvis at være gift.
Og det skulle nås ved, at alle unge kvinder skulle have en uddannelse, før de fik børn.
Et andet mål var at undergrave ægteskabet. For eksempel ved at udskille sex fra ægteskabet. De "revolutionære" marxister og freudianere betragter nemlig sex som noget materielt (kropsligt), og støtter altså heri den modsætning mellem krop og sjæl, der har behersket den vestlige civilisation gennem hundreder af år, og som blev udtrykt ultimativt i perverterede, totalitære ideologier som kommunisme og nazisme.
En politisk motiveret pædagogisk indsats blev derfor sat i gang for at ændre de unges holdninger og værdier. Fra 70 og frem bliver børn og unge indpodet med, at kvinder først skal have en uddannelse og at sex ikke har noget med kærlighed og ansvar for hinanden at gøre.
Kampagnen blev gennemført pædagogisk på alle platforme: i den offentlige debat, af medierne (hovedsageligt DR) og af pædagoger og lærere i børnehaver og på institutioner og uddannelsessteder. Og selvfølgelig af de politiske partier, hovedsageligt venstrefløjen.
Sex er vigtigt. Og det samme er uddannelse. Ingen tvivl om det.
Men de sociale følger af denne politisk initierede værdi- og holdningsændring er, at de unge kvinder venter for længe med at få børn, og at de - når de så endelig skaber familie - er frygteligt stressede fordi de er i starten af deres karriere.
Endnu en grund til stress er tvivlen om ægteskabets holdbarhed, samt de udfordringer det giver at have fremmede til at arbejde dybt inde i familien, sådan som det er tilfældet med pædagoger. Mange kokke fordærver maden.
Familien har svære kår i dag. Og de unge kvinder er indoktrinerede med nogle værdier, der gør dem ude i stand til at andet end at foragte den vegetative og omsorgsfulde moderrolle.
Kravet er - set fra disse unge kvinders side - at de først og fremmest skal have en karriere. Og denne karriere-forventning lægger de ofte også henover deres egen seksualitet, sådan at det bliver vigtigere at få "lavet nye bryster" end at kunne amme sine børn.
Derfor gør rigtig mange unge kvinder i dag meget for ikke, at skulle sænke sig ind i dén bløde, vegetative tilværelse, hvor hensynet til og opgaverne for andre overskygger opgaverne for dem selv, og hvor de først og fremmest skal være (til).
Den værens-bevidsthed og dette fokus på andres behov, som det indebærer at være mor, er næsten umulig at anlægge i dag. I sær hvis kvinden er privatansat.
Det politiske mål med indoktrineringen er nemlig nået, fordi netop dén vegetative, læsende og omsorgsfulde tilgang til medmennesket som er central i moderrollen, i dag i vid udstrækning er blevet tyvstjålet, professionaliseret og politiseret* ) af offentligt ansatte faggrupper, som pædagoger og sygeplejersker og lærere m. fl.
Moderrollen er tabt for den almindelige unge pige, der gerne vil arbejde i det private, og som gerne vil have en familie. Disse værdier er blevet revet ud af det civile samfund, af grådige offentligt ansatte faggrupper.
Et tydeligt tegn er amningen. Kvinden kan kun få gang i amningen hvis hun formår at synke ind i den vegetative tilstand og give sig hen i forhold til barnet. Og det er så viseligt indrettet at netop denne tilstand også er en af de bedste måder hun kan få øje på det lille barn og dets behov.
Samtidigt er amningen også fysisk sund både for den unge kvinde og barnet.
Men for at kunne det, kræves en tro på at det er det rigtige og at det kan lykkes og at man har ret til det, som nutidens samfund bare ikke støtter op om. Blandt andet pga. brødnid fra de offentligt ansatte.
I stedet støtter nutidens samfund det serielle monogami, seksuel promiskuitet og sen debut som forældre. De unge kvinder opdraget til at være stressede skaffedyr, med karriere-planer, masser af arbejde og meget lidt tid til at føle efter og undres.
Og de beslutninger de tager bærer præg af dette: de er forhastede og ofte ødelæggende for den unge kvinde selv, også for hendes relation til eventuelle børn der måtte komme før hun "er klar".
Kunstige bryster, serielle fædre og mælk på flaske til de små. Og en hæsblæsende skaffedyrstilværelse til den unge kvinde der vil have en karriere.
Det er ikke så sært at mange unge kvinder er ulykkelige, når de værdier og holdninger de har lært at tro på, i den grad er i uoverensstemmelse med det de oplever og det de er.
De opdrages til at leve i et singlesamfund, hvor sociale relationer er noget overfladisk, der skabes og vedligeholdes gennem institutioner.
Derfor er det SYGT når lægerne kalder den lave fertilitet for en folkesygdom.
Den negative udvikling i fertiliteten er ikke en sygdom. Den er et resultat af en målrettet politisk indoktrinering og en målrettet politisk indsats for at forandre samfundet hen imod et single-samfund.
De unge kvinder er blevet indpodet med politisk motiverede ideer og værdier, som ikke tager hensyn til at de faktisk ikke er ....mænd! Det har været - og er - et politisk mål for både børnehaver og skoler, at de unge kvinder kommer til at tro på disse værdier. Også når det skader dem.
Den dårlige fertilitet er ikke en sygdom.
Det er politik.
mvh
Ane Due
NB: Den samme argumentation har i øvrigt også en vis ret, i forhold til ”sygdomme” som ADHD, stress, depression m.fl.
*) "...og politiseret". Dette er en tilføjelse efter at artiklen først blev publiceret. Undskyld til læsere og kommentatorer.
Lægernes definition på en folkjesygdom:
Folkesygdom
- En folkesygdom er en sygdom, som rigtig mange mennesker har.
- Mindst en procent af befolkningen skal have sygdommen for, at man kan kalde den en folkesygdom.
- Læger siger nu, at barnløshed er en folkesygdom.
Kilde: Den Store Danske Encyklopædi
Læs her.
