Grunden til at jeg har skrevet denne note, det er at jeg synes det er vigtigt, at før man begynder at debaterer burkaer, halal, efterløn, skatte-tryk, så er det vigtigt at forsøge at se det hele det Danske samfund lidt fra oven og også i høj grad i et globalt og historisk perspektiv, fordi det kan fortælle en hel del om hvor vi er nu og hvor vi er på vej hen. Og grunden til at dette er så super-vigtigt, det er at hvis man ikke overordnet forstår dette, så bliver det politiske løsninger symptom-behandling, kortsigtede og oftest forkerte. Og det var præcist, hvad der er sket i forbindelse med den nuværende VKO blok ved magten. Jeg ved godt den er lidt halv-lang, men jeg håber du finder den interessant nok til at læse den grundigt og til ende.
God fornøjelse
I forrige århundrede kom der en opfindelse, som var så stor at den ændrede den globale verdensøkonomi og struktur. Og den opfindelse var internettet. Omkring den opfindelse voksede der en helt ny form for industri op. Det var en industri, som var centreret omkring viden og teknologi. I den industri kan jeg feks nævne brancher som medicinal, biotech, IT osv osv. Og internettets opfindelse bevirkede at det var som at sætte fut i den raket.
Den uhindrede tilgang til viden, globalt set, bevirkede bl.a. at værdien af produktionen på de varer denne industri producerede steg med uhørt kraft, og forventningerne til markedet blev så store, at det ikke kunne leve op til dem. Det var bla. det der bevirkede at den store IT-bobbel sidst i 90erne pludselig eksploderede. Man kan sige det var en naturlig konsekvens af den overophedning. Men det forhindrede naturligvis ikke industrien i at komme sig, og den dag idag er den større end nogensinde, og pt er den en af verdens mest betydningsfulde industri-segmenter, som producerer en gigantisk værdi til den globale verdensøkonomi.
I kølvandet på denne moderne industri, kom der også en moderne arbejder-klasse. Og her er det super vigtigt at forstå, at den nye arbejder-klasse er underlagt nogen fundamentalt anderledes principper end den traditionelle arbejder-klasse. Pga den nye industri's natur kræves der IKKE en særlig stor kapital, for at starte en ny virksomhed, da der ofte kun kræves investering i en PC. Desuden er det billigt at drive en virksomhed, da produktions-omkostningerne er lig arbejdskraften, og marketing og afsætning kan foregå via internettet. Det betyder at mængden af virksomheder i højere grad bliver en dynamisk størrelse af små virksomheder end en traditionel statisk størrelse. Store dele af den traditionelle produktion flytter til udlandet, hvor prisen på manuelt, monotont arbejde er meget lavere. Samtidigt betyder det også, at der i en virksomhed ikke er en stor kapital, som skal forrentes. Og alt det betyder også at arbejderen i højere grad kommer i fokus end virksomhederne. Man kan på en måde sige, at de opnår en fælles identitet, hvilket er fundamentalt anderledes end på det klassiske arbejdsmarked. Den nye arbejder-klasse ejer selv virksomhederne enten via anparter, indskud, obligationer osv eller via deres opsparing (dvs pension osv). Og arbejderen i den nye arbejder-klasse har ofte ikke faste arbejdsopgaver eller arbejdstider (i modsætning til den traditionelle arbejderklasse), men skaber i høj grad deres eget job og virksomhed. Lønnen til den nye arbejder-klasse er ikke underlagt overenskomster, som for eksempel den traditionelle arbejder-klasse. Deres løn er ret præcist værdien af det de producerer, som en konsekvens af der ikke er noget kapital der skal forrentes, og at driftsomkostningerne i en virksomhed er lave. Og derfor er deres løn dikteret af de helt fundmentale økonomiske udbud/efterspørgsels-principper. Og nu begynder vi at nærme sig essensen af det hele, for lige præcis det faktum at arbejderens løn er ca. værdien af hans produkt på verdensmarkedet, så giver den traditionelle arbejder-kamp slet ikke mening, da den netop går ud på at minimere forskellen mellem lønnen og prisen på det resulterende produkt på dens marked. Arbejderen's "kampe" i den nye industri kommer nemlig til at blive et personligt spørgsmål udi at få maksimeret værdien af sit eget arbejde. Og derfor er konsekvensen af at udjævne arbejdernes løn, som vi jo gør i Danmark med diverse plan-økonomisk midler som skat, at man stikker en kæp i hele systemet vedrørende aflønning og motivering af den moderne arbejder. Helt overordnet kan man sige, at resultatet af at anvende planøkonomi på den moderne arbejder-klasse er at der bliver produceret mindre. Og hvad der er endnu værre er at ved at beskatte arbejdet, så lægger man faktisk skat direkte oven i produktets pris, hvilket gør den usælgelig på verdensmarkedet. Og skatten er nu en skat der hedder 50-60% af omsætningen og ikke en meget mindre sats af overskuddet. Og konsekvensen er selvfølgelig at samfundet stagnere, da man ikke kan konkurrere
Denne arbejder-klasse kan naturligvis ikke identificere sig med traditionelle arbejder-klasse værdier, som f.eks. "kapitalens udnyttelse af arbejder-klassen", da det er dem selv der ejer kapitalen. I den nye arbejder-klasse eksisterer begrebet "arbejdsløshed" heller ikke i særlig stor udstrækning, da arbejderen sådan set bare kan sætte sig ved sin laptop (evt. på Mallorca) og starte med at producere. Og den løn han opnår, det er præcist den pris han kan opnå på verdensmarkedet med det han har produceret. Man kan sige at den nye arbejder-klasse er blevet liberaliseret.
Som nævnt, kan den nye arbejder-klasse som oftest arbejde hvor som helst, idet der ofte bare kræves in laptop computer og en fungerende internet-forbindelse. Dvs en arbejder fra denne arbejder-klasse kan i princippet bosætte sig hvor som helst og udføre sit hverv. Denne øgede mobilitet af arbejderne i et industri-segment, som bliver vigtigere og vigtigere, betyder at begrebet arbejds-kraft pludselig får en helt ny dimension. Den øgede mobilitet betyder nemlig at arbejds-kraften langsomt bliver til en global vare. En vare præcis som alle andre varer, som er under kontrol af de globale markedsprincipper, dvs den globale udbud og efterspørgsel.
Og dette er præcist, hvad begrebet "globalisering" går ud på. "Globaliseringen" er IKKE et eller andet luftigt, hypet fremtids-begreb. Det er nutiden, fortiden og i høj grad fremtiden.
Lang historie, men det er vigtigt at forstå denne histore, når vi nu skal til at snakke politik. For sagen er, at vi har på den ene side den traditionelle arbejder-klasse med dens principper. Og på den anden side den nye arbejder-klasse med et sæt af nye og fundamentalt anderledes principper. I Europa har den traditionelle arbejder-klasse i høj grad haft success med at implementere plan-økonomiske principper, da deres fundamentale holdning er at "kapitalen udnytter arbejderen". Problemet er så at den plan-økonomiske model simpelthen ikke fungerer i kombination med den nye arbejder-klasse og dens tilhørende industri.
Problem 1 (Mangel på arbejdskraft).
For at økonomien skal fungere i den nye industri er det bydende nødvendigt at det er nemt at bosætte (få opholdstilladelse) sig i et vilkårligt land. I og med at arbejdskraften er hyper-mobil, så betyder det nemlig at lukkede grænser og begrænsninger i den frie indvandring rammer et lands økonomi HÅRDT. Og det er helt simpelt fordi landet med de lukkede grænser IKKE får tilført den tilstrækkelige arbejdskraft i opgangstider og dermed stiger efterspørgslen, da det er urimeligt svært at opnå en opholdstilladelse. Præcist dette så vi ske i Danmark i 2007. Og resultatet var at virksomhederne i den nye industri måtte opgive at vokse eller flytte til udlandet. Og samtidigt var en konsekvens af dette at der kom et kæmpe lønhop (da efterspørgslen på arbejdskraften steg), vel at mærke UDEN at der var nogen reel produktion bag det. Dette bevirkede at varen, der blev produceret, blev for dyr og umulig at sælge. Og det er ret beset derfor vi har en (moderat) arbejdsløshed i 2011.
Et af de aller største problemer vi har i Danmark i 2011, er at der bliver mindre og mindre arbejdskraft, idet indbyggerne føder for få børn og at der bliver flere og flere ældre. Og med de indvandrer-regler vi har, er det ikke muligt at skaffe den manglende arbejdskraft i udlandet. Og det er præcist derfor at der bliver diskuteret efterløn i stor stil. For dette ville kunne frigive 70.000 sæt hænder til arbejdsmarkedet. Dog er det slet slet ikke nok. Den bonus der er på statsfinanserne ved at afskaffe efterlønne er faktisk mindre vigtig. Og husk at det NETOP er arbejdskraften, som er vores "vare". Så når vi arbejder mindre, så bliver vi alle sammen fattigere. Og en af de andre konsekvenser er at vi ikke længere kan få de offentlige finanser til at hænge sammen, da indtægterne ikke længere ruller ind.
Som eksempel, en nation som Singapore har valgt en strategi, som gør det ekstremt nemt at få opholdstilladelse og det er idag et af de samfund med aller størst velstand, dynamik og vækst, idet de formår at tiltrække den nye arbejder-klasse. VKO blokken i Danmark har valgt den stik modsatte strategi. Nemlig fortsat at basere økonomien på plan-økonomi og samtidigt gøre det mere og mere umuligt at bosætte sig i Danmark, som udlænding. Og jeg mener at lige præcis dette er den foreløbigt største politiske fejltagelse i dette årtusinde, da det faktisk er det STIK modsatte, det det nye marked kræver. Faktisk er det vi i Danmark kalder "indvandrer-problemet" en direkte konsekvens af at planøkonomi ikke fungerer sammen med globaliseringen. Men det vender jeg tilbage til senere.
Problem 2 (Beskatning).
Den traditionelle plan-økonomiske model med høj beskatning på arbejde og en masse offentlig velfærd fungerer ikke for den nye industri. Når man beskatter en vare, så gør man det som regel med den hensigt at regulere markedet. Som eksempel kan nævnes cigaretter. Man ønsker ikke at folk skal ryge så meget, så derfor beskatter man varen. Og grunden til at det virker er at beskatningen medfører pris-stigning, hvilket så medfører at efterspørgslen på den pågældende vare falder og at der dermed vil blive produceret mindre af den.
Der hvor det så går galt, det er at politikerne ikke har indset at den aller vigtigste og mest værdifulde vare vi har i Danmark, netop er arbejdskraften fra den nye arbejder-klasse. Og indkomst-skat er helt præcist en beskatning af denne vare. Og som sædvanligt, når man beskatter noget, ja så betyder det at efterspørgslen på den pågældende vare falder og at der vil blive produceret mindre. Med andre ord, væksten går i stå samtidigt med at konkurrence-evnen bliver udhulet. Og det vigtige her er det faktum, at denne konsekvens bliver mere og mere katastrofal for vores land, efterhånden som den nye industri bliver vigtigere og vigtigere på globalt plan.
Og næsten det værste er, at "den nye vare", som jo består af en ultra mobil arbejdskraft, udvandrer til lande, som kan tilbyde en bedre løn og konkurrence-vilkår ved at have en lavere indkomst-skat.
Problem 3 (Invandrer-problemerne).
Den traditionelle plan-økonomiske model med høj beskatning på arbejde og en masse offentlig velfærd betyder også at den offentlige velfærd tiltrækker indvandrere, som i høj grad er resource-svage. Og samtidigt betyder den høje indkomst-beskatning at den frastøder de resource stærke indvandrere fra den nye arbejder-klasse. Og resultatet er en helt vanvittig skæv fordeling mellem resource stærke og svage indvandrere. Og denne skæve fordeling af indvandrere medfører et had mod indvandrere generelt, da dem der opholder sig i landet, ikke er i stand til at producere noget.
Og dette er præcist hvad vi også har set i Danmark. Og problemet er så stort, at vi som en direkte konsekvens af dette fik VKO blokken og deres fremmed-fjendske politik. Det paradoksale i hele denne misere er så, at det vi havde brug for, var faktisk præcist den modsatte politik end den der blev ført. Nemlig en politik, hvor skatten på arbejde bliver drastisk reduceret, en sanering af hele det offentlige velfærds-system og hvor grænserne skal åbnes for næsten uhindret indvandring.
Problem 4 (Statens underskud vokser)
Efterhånden som det nye marked udvikler sig og bliver endnu vigtigere, så får konsekvenserne af planøkonomien større og større fatal effekt på stats-finanserne. Da produkterne samfundet producerer bliver for dyre pga skat, kan man ikke konkurrere + at man tager motivationen væk fra arbejderen. Så betyder det naturligvis at der bliver arbejdet mindre, hvilket så betyder hul i kassen. Og problemet bliver desværre mere og mere udtalt. Og hvad der er værre, det er at de traditionelle virkemidler, såsom at øge skatten i en underskuds-situation får den stik modsatte effekt. Og kort sagt, så kan man sige at mekanismerne i det nye marked er så komplekse, at det ikke længere er muligt for politikerne (eller nogen andre) at overskue konsekvenser af indgreb i arbejds-markedet.
Danmark
Ja, og hvor er så Danmark i alt dette her i 2011? Indtil nu er det faktisk gået acceptabelt. I kraft af vores udviklings-niveau, kommer vi med i Globaliseringen fra starten.
Nu bliver der jo konstant snakket om finanskrisen, men faktum er at det slet ikke var finans-krisen, der blev startskuddet på de problemer der faldt i kølvandet af den umulige cocktail af semi-planøkonomi og Globaliseringen. Som nævnt havde vi jo allerede indvandrer-problemet. Men det var faktisk den store opgangs-tid vi havde, der skabte de første problemer. I 2007 løb vi som nævnt, kort og godt tør for arbejdskraft. Og resultatet var høj rente og meget lav vækst, så vi mistede pusten. USA er siden blæst derudaf, og er i 2011 langt foran alle andre. Og det man oplever er at Asien nærmest blæser ind på scenen. Nu havde vi jo lige vænnet os til de bare var vores globale "fabrikshal"..
Hørte lige i radioen imorges, at det globale opsving kører for fuld hammer! Og vores nabolande, Sverige og Tyskland, de er i den grad med.
Men Danmark... Vi er ikke med på vognen i dette opsving. Desværre. Og det kommer vi heller ikke.... Desværre... I 2014 er alle konjunktur-økonomer enige om, at der vil være fuld beskæftigelse.. Og så er det løb ligesom kørt... For så er vi løbet tør for arbejds-kraft.. Ligesom vi gjorde i 2007, hvilket medførte stigende renter og stigende lønninger, uden produktion bag... Desværre... Og vi kan ikke skaffe mere... Ergo den gunstige position, vi har haft i det globale økonomiske billede, den bliver lige netop nu bombet helt tilbage... Sverige og Tyskland har formået at lave nogen reformer, således at deres (og vores) aller aller vigtigste globale vare, nemlig arbejdskraft, bliver beskattet mildere, og det ser vi resultatet af nu.
Danmarks 2 vigtigste problemer er, at vi ikke kan skaffe den nødvendige arbejdskraft, og at vi ikke kan konkurrere på verdensmarkedet med vores vigtigste vare. Og så kan vi jo så fortsætte med at symptombehandle, men hvis vi ikke får løst de 2 problemer, så er det fuldstændigt ligemeget.
Min konklusion er, at i 2011 er vi nu i den situation at værdien af arbejdet fra den nye arbejder-klasse så småt er ved at betyde mere end værdien af arbejdet fra den tradtionelle arbejder-klasse. Så det vi står over for nu er en radikal ændring i vores økonomiske samfunds-model for at kunne konkurrere og få del i den globale velstand. Og min pointe er at denne udvikling er helt uundgåelig, og det vil SAMTLIGE politikere snart indse, og som sådan betyder det ikke det store, hvem der vinder valget. Hvis S-SF skulle få held med at få magten, så betyder det, at vi lige skal have overstået et eksperiment (kaldet FAIR løsning) først. Et eksperiment, som vel og mærke ingen økonomer uden for fagbevægelsen kan skrive under på er en god idé. Og man sidder med den fornemmelse at det er den døende plan-økonomis sidste krampetrækninger, og set med længere perspektiv vil det jeg her skitserer, ske før eller siden (snart). Og så er det sådan set underordnet om det er den ene eller anden farve, der tager skridtet. Efterløns-debatten er kun en lille bitte brik i det store billede, som kort og godt går ud på at afvikle store dele af den offentlige velfærd, øge den private velfærd og åbne vores lande-grænser for indvandring.
Nu er det jo snart valg igen, og jeg håber den note kan sætte nogen af de temaer i perspektiv, der rører sig i debatten, for ellers mister vi nemlig hurtigt overblikket, og kommer for eksempel til behandle efterløn-debatten som et isoleret tema. Og lige netop det er den største grobund til politiske fejltagelse. Det så vi jo selv med VKO blokken og den resulterende politik, for der sker nemlig det at løsningerne alt for ofte bliver symptom-behandling, i stedet for at gøre det rigtige, nemlig at omstille samfundet, således at årsagen til problemet løses. Og det var faktisk præcis hvad der IKKE skete i f.eks. VKO blokkens regerings-periode (ja, ved godt DF som sådan ikke er med i regeringen)
Til dem der har nået hertil, vil jeg lige sige tak for tålmodigheden, men håber det har været spændende læsning.
(Det skal lige nævnes at artiklen er skrevet i Feb. 2011, dvs før gældskrisen for alvor satte i karakter. Så derfor er der visse ting vedr. en kommende højkonjunktur, som ikke holder. Men det gør så bare at udviklingen kommer til at gå stærkere)
