Undervisningsministeren er i fuld gang med at oversælge, vildlede og komme med tal der er rigtige, men lyder langt bedre end de er.
Klummen her er skrevet udfra denne:
http://www.bt.dk/danmark/anders-bondo-kraever-3-mia.-kr.-mere-til-skolereform-ans jeg sætter linket klikbart ind, bliver al tekst umuligt at læse)
Jeg har skrevet den på denne måde for at undgå debatten kommer til at handle om der burde ansætte 6000 lærere mere eller ej. Derimod om den måde ministeren argumenterer på.
Der skal investeres yderligere tre milliarder kroner i reformen af folkeskolen, hvis den skal fungere.
Sådan lyder en opsigtsvækkende melding fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, skriver BT.
»Hele reformen står og falder med, om skolen får mulighed for at løfte reformen. Det lyder meget godt med flere skoletimer. Men det skal også være bedre skoletimer. Og der må politikerne tage over. Der er brug for flere ressourcer, flere penge.«
Spørgsmål: Hvor mange penge?
»Tre milliarder. Der er brug for at ansætte flere lærere, hvis reformen skal leve op til ambitionerne.«
Spørgsmål: Hvor mange lærere taler du om?
»6.000-9.000 lærere. Og det er såmænd bare sådan cirka, hvad der er skåret ned med de seneste fire år, og det vil jo sige hovedsageligt under den nuværende regering. Antallet af lærere er i den periode blevet skåret med 11 procent,« siger Anders Bondo, der også er utilfreds med, at børn med særlige problemer som ADHD og lignende bliver sluset ind i almindelige skoleklasser.
»Det er en skidt begyndelse for reformen. Almindelige lærere bliver kastet hovedkulds ind i problemstillinger, de ikke er uddannet til at løse,« siger Anders Bondo.
Der er jo ikke så meget overraskende i at DLF's formand forsøger at skaffe mest muligt arbejde. De påstande, som jeg kan oplyse er korrekte, er:
Der er skåret ca. 6800 lærerstillinger væk siden 2011, det svarer til 11% lærere (men ikke 11% årsværk)
På landsplan nedlægges 75% af specialklasserne og disse børn skal så ind i almindelige klasser.
Dette er altså fakta. Ministeren har jo selv har vedtaget det, det så skulle man synes, hun mener der er en god grund. Lad os høre hvad hun svarer:
Undervisningsministeriet oplyser, at nedskæringerne falder sammen med, at der har været mindre årgange i skolerne. Der har været et fald i antallet af folkeskolelærere på cirka otte procent fra 2010 til 2014 - hvilket betyder, at antallet af elever pr. lærerårsværk er uændret på 12,2 elever pr. lærer.
Når børnene begynder på det nye skoleår i august, er meget lavet om, og nogle steder er det i en proces. For det første får børnene en længere skoledag - de mindste elever slutter omkring klokken 14 og de ældste omkring klokken 15.
Der bliver flere dansk- og matematiktimer, engelsk fra 1. klasse, tysk eller fransk fra 5. klasse og et valgfrit fremmedsprog fra 7. klasse.
Desuden bliver der lektiehjælp hver eftermiddag og 45 minutters daglig motion i snit.
Den første uenighed kommer ved om det er 8% eller 11%. Ministereren svarer rigtigt og Bondo siger rigtigt. For Antorini tæller nemlig frem til sidste skoleår. Og medtæller altså ikke de fyringsrunder der har været i foråret 2014.
Uændret årsværk? Her er hun så midt i skoleåret 2014/15. Man er i fuld gang med at ansætte, i første omgang, 500 nye ledere, fordi reformen kræver mere ledelse, og når hun kommer på 12,2 elev, så er det fordi hun medregner pædagoger. Det er derfor hun skynder sig at medtælle lektiehjælp, motion og børn med særlige behov. Ellers passer regnestykket ikke.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) siger:
»Vi har ladet rigtig mange penge følge med reformen allerede, omkring fire milliarder frem til 2020.
Det er de fire milliarder, der blev vedtaget i 2010, der er tale om.
Det var penge for at "løfte eleverne læsekompetence". 4 mia svarer til 400 mio om året og skulle iøvrigt deles med gymnasier, universiteter og ungdomsuddannelser. Altså 400 mio om året til godt 100.000 lærere. Et (netbaseret)semester på CVU koster typisk mellem 12 og 25.000 kroner. Et ledelseskursus koster (op til) 300.000 over 3 år og jeg vil være overrasket hvis ikke alle ledere kommer på det. Men nu skal de penge, der var afsat til "læseløft" altså bruges på noget helt andet. II andre sammenhænge fortæller samme minister iøvrigt fortsat om puljen, der er afsat til "læseløft".
Heraf målretter regeringen i alt en milliard kroner i 2014-2020 til kompetenceløft for lærere og pædagoger.
Udad de fire mia er der altså 1 mia der er målrettet lærere _OG PÆDAGOGER_. Så voksede gruppen lige til at tælle børnehave, SFO, men også ungdomsvejledere og lignende. Og husk vi taler altså om 400 mio om året, af dem er der altså 100, der er afsat specifik til lærere og pædagoger.
Så enten må alle få meget lidt eller nogle få meget mere end andre. Men alle skal jo arbejde i "den ny folkeskole". Er det fair at mit barn har en lærer, der ikke aner hvordan man håndtere de to ADHD børn, der ødelægger undervisningen? Det er jo en ringe trøst at mit barns lærere på kursuset i 2018.
Samme pulje skal altså bruges nu til kompentenceløft, læseløft og til at implantere reformen. Og ledelseskurser.
Og det drejer sig om, at lærerne skal undervise to timer mere om ugen. I dag har de 16 undervisningstimer, fremover vil de have 18. Men det sker alt sammen inden for de 37 timers arbejdsuge, alle har.
Her glemmer man så at fortælle at de 3 ekstra lektioner i snit, dog altså kun opnås når man medtæller pædagogtimerne (motion, lektiehjælp, inklusion), reelt er der mere tale om 5-6 lektioner pr. lærere og det er på samme forberedelsestid som man tidligere havde 5-6 lektioner færre til.
Spørgsmål: Hvad bliver de fire milliarder ellers brugt på?
»En stor del af det er efteruddannelse, og så bliver de brugt på konsulenter og andre folk, man kan sparre med, så det lykkes at få en bedre skole.
Hov! Nu er efteruddannelsespuljen altså til lærere, voksenlærere, pædagoger, ledere og nu siger hun altså det er til konsulenter OG ANDRE FOLK. Hvem er andre folk? Ja, det er i hvert fald konsulenter, der taler med lærere om det psykiske arbejdsmiljø og psykologbistand til ansatte.
Og så skal man iøvrigt huske på at når en ansat er på kursus, så skal der også betales vikardækning af puljen.
Samme pulje skal altså bruges nu til kompentenceløft, læseløft og til at implantere reformen. Og ledelseskurser. Og konsulenter. Og andre folk.
Hånden på hjertet, hvor penge tror I der er tilbage til at sikre reformen? Som ministeren altså fortæller os er nødvendigt for at reformen lykkes?
Spørgsmål: Mener du slet ikke, at der skal ansættes flere lærere?
»Jamen, der bliver da ansat flere lærere rundt om i de forskellige kommuner. Det er noget, man må finde ud af lokalt.
Det er selvfølgelig rigtigt at der ansættes folk. Men når man fyrer 100 og derefter ansætter 30, så er der altså ikke kommet flere til. Grunden til man opnåede samme antal personer var jo at man valgte at sætte pædagoger ind i skolen fra SFO'en). Og de 500 lærere er blevet udskiftet med ledere. KL mener der skal bruges over 1000.
Spørgsmål: Er planerne for ambitiøse i forhold til midlerne?
»Vi skal være meget ambitiøse. Vi skal have en bedre skole med nye måder at lære på, mere leg og læring og undervisning. Og jeg håber, at alle bliver glade for det, når det nye skoleår begynder,« siger Christine Antorini til BT.
Når den der står med ansvaret for det hele _HÅBER_ at det lykkes, ja så er jeg dælme ikke tryg. Hun kunne have sagt hun var sikker på at alt ville lykkes, men hun håber, altså.
Ja, det gør vi andre også.
Gad vide om Hr. Møller lancerede sine visioner med ordene: "tjahhh bum bum, jeg håber da det lykkes, måske, altså ligesom...."
Skuffelsen rammer som en boomerang og skaber politikerlede
Alt det hun siger er altså i og for sig rigtigt, alligevel så vil alle både lærere, forældre og børn opleve det helt anderledes. Når politikerne konsekvent oversælger tingene ved at dappe rundt og oversælge tingene, så bliver folk skuffet. Rigtig mange vil tro at der bruges 4 mia om året på uddannelse af folkeskolen, sandheden er et pænt stykke fra
Når Peters lærer ikke aner hvordan han skal håndtere de fire knægte fra inklusionsklassen eller den handicappede dreng, så forstår forældrene det ikke. De forstår slet ikke at der "bruges 4 mia på efteruddannelse" (og mange vil tro det er hvert år), men åbenbart sker det ikke på lige præcis deres barns skole, for der har hverken Peters lærere eller lillesøsters lærere været i nærheden af et kursus. Og det med at, er er uændret antal lærere, ja forældrene oplever i hvert fald at der 2 lærere mindre på barnets skole og nu er der 4 nye elever i hver klasse.
Og så skal vi da iøvrigt huske på at ud af 4 mia (fordelt over 10 år), så er det altså kun den ene, der rent faktisk er sikret til efteruddannelse. De tre andre kan kommunerne helt frit disponere over, så i nogle kommunerne bruges penge så på helt andre ting.
Her skærer man bare ned på folkeskolen, flytter de "nye" penge over i fx en ny hal, mens ministerens penge så bruges på folkeskolen. Status: Folkeskolen blev ikke beskåret (og fik ingen efteruddannelse), men vi fik en ny hal. Og det kan man se som borger (=så vælger de nok mig igen).
Politikerne kommer til at fremstå som nogle, der intet aner om hvad der sker ude i virkeligheden. Og dem, der troede vi talte om 4 mia om året, de antager hendes som utroværdig, en løgner og en bedrager. Der er en grund til at politikere anses som de mest utroværdige i landet.
(Og jeg vil gerne undskylde for længden af indlægget).
