Den unge Skatteministers lidelser

af Lars Helleskov Engelbrektsen Med udnævnelsen af Thor Möger Pedersen til Skatteminister rejstes en debat om flere interessante emner

Podia Ikke angivet,

29/10/2011

af Lars Helleskov Engelbrektsen

Med udnævnelsen af Thor Möger Pedersen til Skatteminister rejstes en debat om flere interessante emner. Mest problematiseret og debatteret er Thor Möger Pedersens alder. Unge alder. At han som blot 26 år "gammel" er blevet minister, forarger flere debattører. Enkelte har foreslået, at man skal have erhvervserfaring for at komme i folketinget (Andreas Hastrup, kandidat for LA, men ikke indvalgt). Det er svært at definere erhvervserfaring, næsten ligeså svært som at definere livserfaring. Og tæller erfaring fra politisk arbejde, herunder organisatorisk arbejde med? Og tæller frivilligt arbejde med? Tæller arbejde i udlandet med, når man vil være medlem af det danske Folketing? Skal man også stille krav om erhvervserfaring for at blive minister? Diskussionen fører nok ikke nogen vegne hen og vi har fat i fænomenet valgbarhed og demokrati. Og at fratage nogle muligheden for at lade sig opstille og vælge. Det er langt mere demokratisk problematisk og betændt end Thor Möger Pedersens alder. Og at fratage en Statsminister muligheden for at stille det hold hun vil er også problematisk. Hun skal stille med det bedst tænkelig hold, naturligvis.