Den venstreorienterede klerikale magtelite har en festdag. De forenede røde kræfter af politikere og journalister har fået frit løb ikke bare til undersøgende journalistik men en ren hetzkampagne, hvor insinuationerne fyger tykt gennem luften. Al mudderkastning, alle beskyldninger, alle tilsvininger har pressen tilladt sig selv. Den samlede røde presses gribbe har lugtet blod og de begraver grådige deres næb i alt kød indenfor rækkevidde. Det er fuldstændig ligegyldigt hvem der er skyldige og uskyldige. Der er borgerlige der skal dø og det skal være nu. En undersøgelse kunne jo bare stille og roligt skille skæg fra snot og bure eventuelle lovbrydere inde.
De røde journalister simulerer så uendeligt kritiske, men deres "dybdegravning" stopper med det, der kan ramme den borgerlige side. Man taler normalt om at whistleblowere skal have frit løb, men det er kun, når det er til venstrefløjens gavn; nu er argumentet omvendt. Man dækker sig med figenbladet, at ulovligheder ikke skal fremmes gennem whistleblowere. Men hvor var det argument dengang Frank Grevil brød loven? Ham hyldede venstrefløjen og dens samlede presse. Hvor var argumentet, da Wikileaks forrådte den vestlige verden? Hykleri. Hvorfor stopper man ved spørgsmålet om, hvorvidt nogen har forsøgt at påvirke Skats afgørelse? Hvorfor går man ikke et trin dybere og spørger om Skat i virkeligheden har holdt hånden over Thorning og hendes mand og gået deres ærinde. Hvis det er tilfældet, så ville en whistleblower jo være en helt, ved at afsløre magtmisbrug i Skat i færd med at frifinde deres politiske venner. Hvis en undersøgelse skal være "tilbundsgående", så er det vel også en yderst relevant "forbrydelse" at undersøge sammen med de andre "forbrydelser".
Og en tusind gange alvorligere sag med en forræder, der ville sælge Danmark til et brutalt diktatur, en fremmed magt, kammerat Ole Sohn ... det gør ikke så meget. En venstreorienteret "forbrydelse" skøjter man ligeglad henover, mens en borgerlig "forbrydelse" skal piskes til det yderste.
Jeg har ingen forståelse, sympati eller respekt for dansk presse længere.
