Derfor blev jeg SF'er !

Derfor blev jeg SF'er !

Man må ikke stjæle.. Med mindre man er mange nok

En klumme jeg længe har tænkt på at skrive -og nu, ansporet af debatten om anarkokapitalismen i Torben Mark Petersens klumme des angående, blev provokeret til at gøre. Den er blevet noget for lang i forhold til den oprindelige hensigt, men jeg har forsøgt at dele den lidt op i emner med overskrifter. Håber man kan tilgive det blev en roman i stedet for en klumme, men der var meget der skulle ud.

Lafferkurven for frihed.

Ana virker præcis lige så fint som rendyrket kommunisme, da de begge baseres på tilstedeværelsen af en menneskelig moral (i absolut form). Denne præmis er imidlertid modbevist og derfor virker hverken fuld frihed eller fuldt forpligtigende fællesskab. Som konsekvens indføres straks frihedsberøvende aktiviteter i forskellig art og størrelsesforhold for at imødegå menneskets sande drift; Egoet.

Folk har tendens til at glemme et par ting hen ad vejen når begge systemer debatteres;

1) Staten er jo i udgangspunktet oprettet af frivillighedens vej. I erkendelse af, at man måtte løse fælles problemer i samfundet. Primært for at beskytte sig mod fjender i udgangspunktet. Enten individuelle eller andre stammer / stater / krigsherrer. 

Dermed har man jo i tidernes morgen alle steder erkendt nødvendigheden af et fællesskab med fælles regler og en fælles magt. 

2) Særligt for anarkokapitalismen gælder der det paradoks, at man her bekender sig til markedernes egen regulering ud fra udbud / efterspørgsel. Men samtidig nægter at anerkende, at "markedet" har reguleret sig derhen, hvor der findes en stat til at varetage sine rettigheder og beskyttelse ud fra efterspørgslen. Ergo er den ultimative frihed ikke bæredygtig jvn.f. efterspørgslen. Ellers ville den jo eksistere.

Dette har historien allerede bevist. Fra det vilde vesten til det kommunistiske styre i øst !

Og derfor vil jeg bare afslutte denne del af debatten med følgende citat; Det var vist Albert Einstein der skulle have sagt: The definition of insanity is to do the same thing over and over and expect different results...
- Hvorfor skulle vi forvente at lande et andet sted end der hvor historien gang på gang har vist vi ender? Med en stat i en eller anden form.

Derfor må toppunktet af den sande frihedskurve ligge et sted imellem.. I social-liberalismen.

Cyklus af det lige demokrati

S jeg indledte med; Man må ikke stjæle.. Med mindre man er mange nok

Da det er almindeligt kendt, at der nogenlunde hersker en normalfordeling af befolkningens indtjeningsformåen og, som vi har erkendt ovenfor, at mennesket ikke besidder moral (i absolut form), vil der i sagens natur altid være et flertal for at tage fra dem der har mere end en selv. Ligeledes gælder i særdeleshed dem der lever direkte af statens opkrævninger fra den produktive del af befolkningen. De skal have deres lønforhøjelse her igennem.

Set fra begyndelsen efter indførelsen af det lige demokrati fungerer tingene fint. Der hersker en relativ høj moral i flertallet fordi der fortsat eksisterer en vis respekt for hinanden. Man er ikke lige og man er bevidst herom fordi det kun er kort tid siden der var en ganske anden orden. Doktoren, advokaten og andre højtuddannede havde en højt agtet status i samfundet (endda betragtet som autoriteter) og der var ligeledes en respekt for manden på gulvet, selvom han havde en anden status end den uddannede. Så længe man i øvrigt passer sine ting og indordner sig hierarkiet, forstås.

Men snart synes mange at have for lidt og få for meget. Her indtræffer første seriøse skridt til den deroute der senere skal vise sig at føre til samfundets økonomiske ruin. Arbejderklassen gør oprør, stifter sit eget parti der får stor opbakning til folketingsvalget, qua de mange vælgere i denne klasse, og får gennemført sin første progressionsskat. Progressionen starter selvsagt et stykke over arbejderklassen og dennes vælgeres indkomstniveau. For dette nye skatteprovenue etableres de første ”velfærdsydelser” til stor glæde for alle. Også for dem der bidrager ekstra til festen med den højere skatteprocent. Alt andet ville jo være særdeles uføfligt -trods alt!

Man kan jo vænne sig til meget siges det.. Habitus er iboende mennesket. Derfor varer det ikke længe inden både de som giver og dem som tager har vænnet sig til den nye normaltilstand. Det er blevet almindeligt accepteret i samfundet, at ”de brede skuldre skal bære det tungeste læs”.. Også selvom det er et progressivt tungere læs med bredden af skulderen! Derfor, som følge af sidste fordelingspolitiske sejr, kommer der nu nye krav til fordel for ”de svage” i samfundet. Skatterne må stige endnu engang og incitamentet til at gro brede skuldre udhules lidt mere. Nu bliver der lidt færre af de brede skuldre som konsekvens heraf– godt det samme for det gør jo ondt i misundelsen at kigge på alle dem der bare må

Og her kommer vi så til overskriftens pointe. Hvis det er givet, at vi uanset hvad skal gennemløbe ovenstående cyklus, så vil en hurtig død være at foretrække frem for en lang og pinefuld død. Så vi kan genopstå til ny storhed. Mulden skal pløjes før vi sætter nyt frø! At plante i det gamle bed blandt selvdødt plantevæv giver ikke et stort udbytte.. hvis noget overhovedet. Men netop betingelsen for at dette kan ske er, at der ikke er et valg tilstede. Det vil aldrig blive accepteret i tide af et flertal der ikke forstår alvoren komme. Først når alvoren rammer og det gør ondt på alle står det klart for enhver, at der ikke er noget at diskutere (græske borgere måske undtaget??).

Alt den tid der går fra nu af indtil vi kan genopstå til ny storhed vil være spild af tid med ekstrem lavvækst og tab af økonomisk terræn til vores konkurrenter. Kun de der har en alder, hvor man kan satse på at ride den af inden det går galt kan have interesse i at forhale processen. Men det er, ironisk nok, også dem der som udgangspunkt stemmer i retning af den hurtige undergang. Og oven i købet er langt det overvejende flertal både i indkomstspredning og generation. Det kan og bør udnyttes!

Derfor bør det være anset for enhver borgerligs pligt at melde sig ind i et af de socialistiske partier, støtte Ole Sohn på facebook og så bruge mest muligt af sin fritid på at få trukket så mange ydelser ud af det offentlige som muligt. Alt er i spil! Få mange børn og dermed mange børnechecks, bliv arbejdsløs og kom på dagpenge (så er der endnu mere tid til at finde offentlige ydelser i øvrigt!), sørg for at kræve at komme på aktiveringskurser i rigeligt omfang, søg boligstøtte, brillegodtgørelser, bliv skilt og sørg for at komme i gruppen af særlige tilfælde, skift ofte bolig (kommunen betaler herefter depositum hver gang du vil flytte for at få dig over i en anden kommune!).. Og så det absolut vigtigste; Hvis du kender nogen der har mulighed for at gå på efterløn, men opfører sig usolidarisk og går på arbejde: Få dem STRAKS til at holde op med det!! De må overtales til uden ophold, at gå på efterløn hurtigst muligt.

Med lidt held varer det ikke alt for længe før det er overstået. Jeg er sikker på Ole Sohn vil være meget behjælpelig i den henseende!

(..fik jeg i øvrigt nævnt, at jeg ligger short i C20?)

Efter statens kollaps

Men hvad er så efterfølgende optimum set fra en samfundsarkitektonisk vinkel ?

Jeg vil starte denne debat med følgende universelle behovsforudsætninger;

Menneskets primære drift er egoet Egoets højeste mål er overlevelse og derefter opnåelsen af lykke og velvære Menneskets primære grundforudsætning for dettes lykke og velvære er tryghed for overlevelse Grundforudsætning for menneskets overlevelse er føde, undgå at blive slået ihjel og nødvendigt tidsrum til at restituere (uforstyrret søvn).

Optimum ligger derfor indenfor den ramme, hvor føde ikke er et problem, man ikke konstant skal være på vagt for sit liv og hvor man har den nødvendige ro tilstede for at sove uforstyrret. Eventuelle udfordrere til sidstnævnte nødvendighed kan prøve at tage en snak med soldater der over længere tid har skullet sove i fjendtligt territorium (uden beskyttelse fra allierede).

Men det giver også en meget bred ramme. Skal man starte med erkendelsen, at denne ramme ligger indenfor det social-liberale samfund (social-liberal starter i denne definition med, at der overhovedet er en stat) vil følgende være givet set fra min vinkel;

Der skal være defineret en stat med et territorium, indenfor hvis rammer der gælder et bestemt sæt love. Der skal være defineret en dømmende magt, hvis afgørelse fællesskabet er enige om at følge Der skal være defineret en udøvende magt, som fællesskabet er trygge ved Men der er ingen der siger disse tre skal være tre-delt / adskilt (om end det nok vil være tjeneligt) Der er ingen der siger, at 2 og 3 ikke kunne være udliciteret til private aktører Er ovenstående tre betingelser tilstede er grundforudsætningen for borgernes sikkerhed og retssikkerhed tilstede. Og dermed også det frirum der skal til for at få opfyldt behovet for sikkerhed, føde og restituering. Herefter kommer friheden til at søge egen lykke i det man finder givende her for. Uanset om det er tid til at arbejde mere så man kan få råd til en jaguar eller stå i frelsens hærs køkken som frivillig.. Tiden til det er skabt, da man ikke skal bruge tiden på at beskytte sig overfor diverse aggressorer!  

Moderat minimalstat

Her er mit eget syn på, hvor optimum ligger.

Staten skal bygges op om følgende grundsætninger;

Ejendomsretten etableres som i dag og er ukrænkelig. Helt ukrænkelig. Dermed ingen ekspropriering og ingen fredning af bygninger eller på anden vis lovgivning der rækker ind over privat ejendomsret. Kun ejerens suveræne ret. Hertil høre den fulde ret til at forsvare sig selv med alle midler overfor enhver indtrængen på privat grund. Udenfor den private ejendomsret har staten voldsmonopol. Ejendomsretten rækker naturligt videre til andre værdigenstande end jordretten. Samme ukrænkelighed gælder her. Eneste undtagelse er statens ret til at opkræve ejendomsskat der i øvrigt er den eneste skattekilde. Kun ved at binde skatteopkrævning af grunden sammen med de rettigheder der tildeles som borger i samfundet kan en effektiv uomgåelig relation skabes mellem disse. Og derved er skatter og afgifter effektivt fjernet fra alle de steder, hvor de gør skade (arbejde, varer, services etc). Der vælges politikere til statens styrelse og beslutningsorgan i et kvalificeret demokrati. Alle borgere, med adresse i samfundet har grundlæggende stemmeret, men alle borgere skal gennemgå et 5 dages kursus i samfundsforhold afholdt af statens embedsværk (faktuelle forhold) og statens erfarne politikere (holdninger og påståede konsekvenser) før denne stemmeret kan udøves. Der er ikke eksaminering i kurset, da evner ikke må blive en frasorteringsmekanisme der kan manipuleres ift. og i øvrigt for at sikre demokratiet, men det er obligatorisk at være tilstede hele kurset. Derved sikres, at kun de der har en interesse for at tage ansvar, samt er et minimum kvalificeret til at tage stilling til politik, høres. Staten må ikke selv producere, men skal alene fungere som individets beskytter i henhold til loven samt fungere som fællesskabets pengekasse. I henhold til at sikre opfyldelsen af borgernes universelle behov jvn.f. forudsætningen, samt imødegå store samfundsproblemer som følge af nogle borgeres mangel herpå, skal der være et sikkerhedsnet i form af kontanthjælp. Størrelsen af dette beløb afgøres politisk, det skal være skattefrit og der skal ikke være nogen former for aktivering og kontrol af hensyn til minimering af administrationen. Incitamentet for at tjene sine egne penge kommer alene i kraft af den stærkt nedsatte økonomiske formåen som kontanthjælpsmodtager (her tænkes overlevelse som sagt) samt æren / selvværdet. I alle spørgsmål der inkludere opkrævninger fra borgerne (ejendomsskatter og valutakurspolitik) skal der afholdes valg her om. Stemmeberettiget er kun den der i øvrigt er stemmeberettiget jvn.f. 1) samt ikke modtager nogen form for ydelser fra statskassen. Herunder ikke modtager understøttelse fra staten, ikke er ansat i staten og ikke arbejder som selvstændig eller er ansat i en virksomhed der har sin primære indtægt fra statsydelser (over 50% af omsætningen).

Det var grundsætningerne for staten. Herudover mener jeg det er mest tjeneligt hvis staten betaler 

• Sundhedsområd så alle er dækket ind i forhold til lægehjælp, operationer etc. (tryghed). Her udbyder staten i fri konkurrence de forskellige operationer og services med jævne mellemrum og der kan bydes på den enkelte service. Der kan således være et utal af private udbydere der forestår sundhedsvæsnet med hver deres speciale og den bedste pris opnås. Men det frie valg består for borgeren, hvor vidt man vil gøre brug af denne grundservice (som man derved er sikret) eller selv vil tilkøbe yderligere service / gå et andet sted hen. Staten udsteder således en rekvisition på den pågældende operation / service som borgen kan vælge at indløse, hvor man vil; hos service-aftaleindehaveren, der er bundet af denne grundpris, eller et andet sted / tilkøb af service og selv betale restbeløbet.

• Infrastrukturen (veje, skinner, lufhavne, EL og kommunikationskabler etc.), så fundamentet for samfundets uhindrede udvikling er sikret mht. den frie bevægelse for arbejdskraften, varer, service, kommunikation osv. Men staten skal ikke betale de services der udbydes på infrastrukturen (tog, busser, fly, telefonselskaber, energiselskaber, vejvedligehold etc).

• Undervisningsområdet, så alle har mulighed for at blive oplyst og kvalificeret til at yde for sig og samfundet. Dog på den måde, at alle borgere får tildelt en uddannelseskonto mærket til uddannelse og med samme beløb. Man kan således ikke hæve et ikke-forbrugt beløb ligesom man selv må betale differencen til en dyrere uddannelse. Som altid kan man gå på kontanthjælp når man ikke har anden indtægt. Således også som studerende. Samfundsmæssigt betragtet er det mest fordelagtigt, at man bliver hurtigere færdig med sin uddannelse og dermed yder mere kvalificeret til samfundet end at gå i lang tid som studerende fordi man skal arbejde på tankstationen på deltid. Jobbet på tankstationen er i øvrigt bedre besat af en der ikke har i sinde / er i stand til at tage en uddannelse og dermed sparer han samfundet for sin byrde samt får en basis for sin tilværelse. Mht fornuftige uddannelsesvalg skal man her huske, at alternativet til et job i denne samfundsmodel er kontanthjælp på overlevelsesniveau. Det burde være incitament nok til, at de humanistiske studier ikke bliver overfyldte ! Kvaliteten af uddannelserne sikres helt naturligt i det frie marked. Hvis det ikke er et godt sted får det hurtigt ry af det og folk vil undgå stedet. Med efterfølgende konkurs til følge for stedet, da der ikke foregår subsidiering af nogen sektorer.. Heller ikke skolerne og universiteterne.

Og hermed indlader jeg sagen til det ærede panel.