(Artiklen er let redigeret i forhold til den, jeg tidligere har lagt op, men som jeg ikke kan finde på nettet d. 29.10.12. Den må siges at være aktuel igen, fordi det tilsyneladede ikke står helt klart for alle, HVORFOR Kinnocks seksuelle orientering er relevant).
Der er tre centrale punkter af interesse i sagen: 1. Opgørelsen af det antal dage, som Kinnock har opholdt sig i Danmark, 2. Har Stephen Kinnock arbejdet i Danmark, for så skal han svare skat her? 3. Stephens Kinnocks seksuelle orientering – i relation til det såkaldte tilknytningskrav. Det bliver en lang gennemgang, men sagen er også meget kompleks.
Ad 1) Opgørelsen af det antal dage, som Kinnock har opholdt sig i Danmark
Her henholder jeg mig til en artikel af Kaare Kronberg i BT under overskriften: Eksperter undres over Kinnock-afgørelse: Er der kommet ny praksis ? (d. 28.8.12). Jeppe Stokholm, advokat og partner hos Stokholm & Lindegaard, undrer sig over Kinnock-afgørelsen. (og her følger resten af artiklen i citat): ”Enten har Skat begået en fejl, eller også er der tale om ny praksis, siger han til BT. - Det, der er interessant for mig, er sagens betydning for retspraksis. Vi er inde og røre ved noget helt fundamentalt, nemlig om det er OK at tælle dage for at slippe for dansk skat samt, hvordan der skal tælles.
Et afgørende forhold i den ni-siders lange skatteafgørelse, der frikendte statsminister Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock, er antallet af dage Kinnock opholdt sig i Danmark. Afgørelsen, som Thorning offentliggjorde lørdag, giver parret ret i, at Kinnock opholdt sig færre end 180 dage om året i Danmark. Men det har vakt opsigt hos flere advokater, at Skat har valgt at tælle dagene i løbet af et indkomstår [altså fra d. 1. januar til d. 31. december, hvilket ellers har været i strid med lovgivningen - optællingen skal nemlig foregå således, at lige meget på hvilken dato i året, man går 365 dage tilbage, må man ikke opholde sig mere end 180 dage i landet – min kommentar LN] Jeppe Stokholm, der blandt andet har skrevet en Ph.D. om EU-skatteret, vil ikke afvise, at han må fremover må ændre praksis. - Det er jo ikke uden betydning, om der skal tælles i en løbende 12 måneders periode eller i forhold til indkomståret. Loven er meget klar, den siger løbende 12 måneder. Men ifølge afgørelsen er der talt dage i forhold til indkomståret, hvilket kan undre. Enten er det en fejl, eller også er der tale om ny praksis, jeg som advokat skal forholde mig til, fortsætter Jeppe Stokholm.” (citat fra BT-artiklen slut).
Det er ikke kun i BT, advokater undrer sig. Også i Berlingske bliver sagen taget op af Simon Bendtsen under overskriften: Eksperter forundrede over skatteafgørelse (26.8.12). ”To skatteeksperter påpeger, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock er sluppet påfaldende let i afgørelsen af nyere tids mest omtalte skattesag (…) De sidste par års mest omtalte skatteafgørelse blev i går offentliggjort, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes mand Stephen Kinnock selv fremlagde afgørelsen sammen med et læserbrev i dagbladet Politiken. Dermed kan hele Danmark for første gang selv vurdere præmisserne for afgørelsen i skattesagen, der slog fast, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig i Danmark i indkomstårene 2007, 2008 og 2009.
To skatteeksperter har gennemlæst afgørelsen for Berlingske, og begge er dybt forundrede over, at afgørelsen faldt ud til statsministerparrets fordel. Advokat Søren Aagaard, skatteretsekspert hos Advodan, undrer sig over den metode, som Skat anvendte ved opgørelsen af dagene i Danmark. Det helt centrale spørgsmål i sagen var, om Kinnock havde opholdt sig mere eller mindre end 180 dage om året i Danmark. Her opregner Skat, at han i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 opholdt sig henholdsvis 157, 161 og 149 dage. Men den måde at afgøre et af de allermest centrale spørgsmål i skattesagen er ikke korrekt, vurderer Søren Aagaard. »Det er en forkert metode rent skatteretligt. Man skal tælle antallet af dage op over en løbende 12 måneders periode og ikke i forhold til indkomståret. Man kan ikke af afgørelsen se, om personen har opholdt sig i Danmark i mere eller mindre end 180 dage fra eksempelvis juni til juni. Grundlaget for afgørelsen er derfor uklar, da man i princippet kan være her langt mere end 180 dage om året, hvis det fordeles over to indkomstår. Det er helt centralt for, om Kinnock skulle betale skat i Danmark,« påpeger Søren Aagaard og henviser til, at Skat flere gange i afgørelsen påpeger, at det retlige grundlag er ophold indenfor en 12 måneders periode og ikke indkomståret. Skattepligtige for mindre I den ni sider lange skatteafgørelse står det ellers klart, at Skat har været særdeles grundige i behandlingen af skattesagen og spørgsmålet om, hvorvidt Kinnock har været skattepligtig i Danmark. Skat skriver i kendelsen, at man har gennemgået Kinnocks kalendere, hans køb af flybilletter, ansættelseskontrakter, kontoudskrifter fra banker i ind- og udland, kreditkorthævninger og selvangivelser fra Storbritannien og Schweiz.
Direktør Michael Nielsen fra skatterådgivningsfirmaet Care Udland har også gennemlæst de ni sider fra Skat, og han er dybt forundret over afgørelsen. Opgørelsen af, om opholdet i Danmark har overskredet 180 dage sammenholdt med, om Kinnock har arbejdet under sine ophold, er det helt afgørende for sagen. Og især det sidste hæfter Michael Nielsen sig ved, da afgørelsen lister op, at Kinnock i 2009 og 2010 har deltaget i tre møder i Danmark og i enkelte tilfælde besvaret arbejdsrelaterede mails eller telefonopkald. »Det er jo naturligt som direktør, men jeg har haft klienter, som er blevet erklæret fuldt skattepligtige for mindre. Det er en afgørelse, som balancerer på en knivsæg, og de har været meget heldige. Hvis jeg havde en kunde med de her vilkår, så ville jeg nok forberede kunden på, at man er skattepligtig. Det er selvfølgelig et skøn i sådanne sager, men Skat har været meget flinke ved dem,« siger Michael Nielsen, der også undrer sig over opgørelsesmetoden af de 180 dage: »Det er en klokkeklar fejl, at man opgør det i forhold til indkomstår. Det skal være over en 12 måneders periode,« siger han.
Ad 2) Har Stephen Kinnock arbejdet i Danmark, for så skal han svare skat her?
Her henholder jeg mig til et klip fra ovenstående artikel: ”Direktør Michael Nielsen fra skatterådgivningsfirmaet Care Udland har også gennemlæst de ni sider fra Skat, og han er dybt forundret over afgørelsen. Opgørelsen af, om opholdet i Danmark har overskredet 180 dage sammenholdt med, om Kinnock har arbejdet under sine ophold, er det helt afgørende for sagen. Og især det sidste hæfter Michael Nielsen sig ved, da afgørelsen lister op, at Kinnock i 2009 og 2010 har deltaget i tre møder i Danmark og i enkelte tilfælde besvaret arbejdsrelaterede mails eller telefonopkald.”
Det forholder sig sådan, at det øjeblik Stephen Kinnock har deltaget i bare ét arbejdsmøde eller skrevet bare én arbejdsrelateret mail – ja, så arbejder han i Danmark, og så skal han betale skat her. Ikke mindst fordi han jo har sin familie her i Danmark og må formodes dermed at have den stærkeste tilknytning her. Hvilket bringer mig til det tredje og sidste punkt:
Ad 3) Stephens Kinnocks seksuelle orientering – i relation til det såkaldte tilknytningskrav
Jeg er sikkert ikke den eneste, som har undret mig såre over, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks forhenværende revisor Frode Holm har ”lækket” oplysninger om Kinnocks seksualitet. Hvor dum kan man være at lægge sig ud med et af de mest magtfulde mennesker i Danmark? Der MÅ være en grund, medmindre manden er blevet ramt af vanvid, hvilket der ikke er noget, som tyder på. At Helle Thornings revisor overfor SKAT har fremhævet Stephen Kinnocks homo-/biseksualitet har formentlig at gøre med at opnå økonomiske fordele (skattefrihed i Danmark) for ægteparret Thorning. Altså en økonomisk kalkyle. Ikke en utidig snagen i et ægtepars seksuelle orientering, som det søges fremstillet af Politiken. Oplysningen skulle støtte, at Kinnocks primære tilknytning ikke er til familien i Danmark, men at han lever et eget (homoseksuelt) liv i Schweiz. Hvis den primære tilknytning er til Schweiz og ikke til Danmark, er det et argument, der støtter, at Kinnock ikke er skattepligtig i Danmark. Jeg citerer fra en kommentar af Francois Adriansen (d. 25. 8) vedr. sagen: ”Nu har jeg selv en del kolleger, der pendler mellem DK og Schweiz, og de opholder sig mindre end Kinnock i Danmark. Alligevel er svaret fra SKAT: FULD SKATTEPLIGT i Danmark - fordi det er der de har tilknytningen (ægtefælle, børn mv). (https://politiken.dk/mitpolitiken/f4d35943-8619-43f8-b794-95153b6db671/.action) I 2010 sad Thornings familie og SKAT og talte dage ... og der er vist blandt fagfolk ikke megen tvivl om at Kinnock ville være blevet erklæret skattepligtig i Danmark som alle andre, hvis han havde tilknytning til Danmark (familien). Og det var jo ikke heldigt når man samtidig som leder af oppositionen råbte op om de borgerliges 'ufinansierede' skattelettelser og selv ønskede højere skatter (bare ikke for een selv).” (citat Adriansen slut)
På baggrund af ovenstående kan jeg mere end at gætte på, at det i denne sag er penge – ikke seksualitet – der er kernen. Men at det særdeles velstående ægtepar Thorning-Schmidt lader til at have villet sætte først den socialdemokratiske statsministerkandidats, siden statsministerens position og renomme på spil for ussel mammons skyld (skatteunddragelse i Danmark) er tankevækkende.
