Derfor lever rige 10 år længere end fattige

Størrelsen på pengepungen afgør din sundhed og dermed din levetid

Ikke angivet Ikke angivet,

05/10/2014

Størrelsen på pengepungen afgør din sundhed og dermed din levetid.

En af forklaringerne er, at de veluddannede og rige danskere er bedre til at gøre krav på velfærdssystemet.

Det ses eksempelvis, når den rige, veluddannede advokat og den fattige, ufaglærte fabriksarbejder kommer ind på et dansk hospital med den samme kræftsygdom:

– Kræft rammer forskelligt. Eksempelvis er der flere veluddannede, der får brystkræft. Men for alle kræftformer gælder det, at veluddannede har større overlevelseschancer end uuddannede, siger Jes Søgaard, kvalitetschef hos Kræftens Bekæmpelse.

Blandt de patienter med lymfekræft, som ikke har uddannet sig efter folkeskolen, er dødeligheden 63 procent højere end blandt de patienter, der har en videregående uddannelse. Det viser en undersøgelse, som forskere fra Glostrup Hospital, Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse har lavet.

– Der er nogle kommunikations-mæssige barrierer, der kan forhindre, at lavindkomstgrupper har den samme adgang til sundhedsvæsenet som veluddannede, siger professor John Andersen fra Roskilde Universitet, der har forsket i fattigdom og sundhed.

Han peger på, at højtuddannede har langt større mulighed for at forstå lægens besked, forstå behandlingssystemet og – ikke mindst – kæmpe for deres ret, når det er nødvendigt.

http://ekstrabladet.dk/velfair/article5110620.ece

Kilde: