I et debatindlæg i Berlingske Tidende d. 7. september skamroser indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder (V), regeringens indsats på kræftområdet som modsvar til flere stærkt kritiske indlæg af Claes Kastholm i netop Berlingske Tidende.
http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Artikler%20og%20indlaeg/2010/September/claes_kastholm.aspx
Ministeren fremhæver i sit modsvar særligt indførelse af kræftpakkeforløb og kontaktpersonordningen, hvilket naturligvis også er formidable tiltag, hvis de altså virkede og blev overholdt.
Medianventetiden for behandling kræftpatienter er ganske vist faldet fra 44 til 40 dage fra 2008 til 2009. Der er dog stadig mange kræftpatienter, der ikke kommer i behandling indenfor de fastsatte 42 dage. Sidste halvår af 2009 var det eksempelvis kun gennemsnitlig hver anden lungekræftpatient, som oplevede ventetid, der lå indenfor de fastsatte ramme jf. tal fra Dansk Lunge Cancer Gruppe. Langt mere alvorligt ser det ud for mænd med kræft i kønsorganerne, der på trods af gennemsnitligt 15 dages fald i ventetid på behandling fortsat må vente hele 76 dage, før behandling iværksættes. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.
Ifølge Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009 oplevede en fjerdedel af patienterne, at de ikke informeres om eller tildeles en fast kontaktperson, som ministeren ellers er så stolt af. Resultatet stemmer godt overens med de henvendelser vi modtager i Patientforeningen fra patienter og pårørende, der er frustrerede over ikke at have en fast kontaktperson.
Second opinion-ordningen fremhæves også som et særligt tilbud til kræftsyge, der kan gennemgå eksperimentel behandling i ind- eller udland. Det sørgelige er blot, at muligheden udnyttes i al for ringe grad, da det er danske læger ansat på Rigshospitalet, der skal vurderes kollegers diagnose og behandling. Vi oplever endda at henvisning til behandling i eksempelvis Tyskland betalt af det offentlige afvises netop med henvisning til, at der er tale om eksperimentel behandling uden videnskabelig evidens.
Jeg har kendskab til adskillige kræftpatienter, der er opgivet af danske læger, som reelt har afsagt en dødsdom, hvilket den kræftsyge nægter at acceptere og derfor søger behandling i udlandet for egen regning. Flere af dem er i dag raske og kræftfri, men de har haft en kæmpeudgift, som regionerne stædigt nægter at refundere på trods af EU’s regler om patientmobilitet.
Danmark ligger lavere end en række andre nordiske lande på kræftbehandlingsområdet skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside d. 6. september, hvilket understøttes af de reaktioner danske patienter får fra udenlandske læger, når disse konsulteres. En typisk reaktion fra tyske kræftlæger er, at den behandling der tilbydes i Danmark, stoppede de med for adskillige år siden. Så når Claes Kastholm hævder, at den danske kræftbehandling er 5-10 år bagud, er det på visse områder ikke skudt helt forbi.
Bedre bliver det ikke af, at psykologhjælp til patienter med livstruende sygdomme er sparet væk på sygehusene – med mindre man er under 16 år. Paradoksalt nok er der dog fortsat tilbud om krisehjælp til sundhedspersonalet.
Naturligvis skal ministeren forsvare den siddende regerings indsats på kræftområdet, men mon ikke han vil få et mere nuanceret syn på kræftpatienternes behandlingsmæssige situation, hvis han gik i direkte dialog med dem, det hele handler om - patienterne og deres pårørende?
Kræftventetider: http://www.metroxpress.dk/dk/article/2010/09/01/12/0104-89/index.xml
Nordisk status for behandlingskvalitet: http://www.sst.dk/Nyhedscenter/Nyheder/2010/NordiskStatusBehandlingskvalitet.aspx
Dansk Lunge Cancer Gruppe: http://www.lungecancer.dk
http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Artikler%20og%20indlaeg/2010/September/claes_kastholm.aspx
Ministeren fremhæver i sit modsvar særligt indførelse af kræftpakkeforløb og kontaktpersonordningen, hvilket naturligvis også er formidable tiltag, hvis de altså virkede og blev overholdt.
Medianventetiden for behandling kræftpatienter er ganske vist faldet fra 44 til 40 dage fra 2008 til 2009. Der er dog stadig mange kræftpatienter, der ikke kommer i behandling indenfor de fastsatte 42 dage. Sidste halvår af 2009 var det eksempelvis kun gennemsnitlig hver anden lungekræftpatient, som oplevede ventetid, der lå indenfor de fastsatte ramme jf. tal fra Dansk Lunge Cancer Gruppe. Langt mere alvorligt ser det ud for mænd med kræft i kønsorganerne, der på trods af gennemsnitligt 15 dages fald i ventetid på behandling fortsat må vente hele 76 dage, før behandling iværksættes. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.
Ifølge Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009 oplevede en fjerdedel af patienterne, at de ikke informeres om eller tildeles en fast kontaktperson, som ministeren ellers er så stolt af. Resultatet stemmer godt overens med de henvendelser vi modtager i Patientforeningen fra patienter og pårørende, der er frustrerede over ikke at have en fast kontaktperson.
Second opinion-ordningen fremhæves også som et særligt tilbud til kræftsyge, der kan gennemgå eksperimentel behandling i ind- eller udland. Det sørgelige er blot, at muligheden udnyttes i al for ringe grad, da det er danske læger ansat på Rigshospitalet, der skal vurderes kollegers diagnose og behandling. Vi oplever endda at henvisning til behandling i eksempelvis Tyskland betalt af det offentlige afvises netop med henvisning til, at der er tale om eksperimentel behandling uden videnskabelig evidens.
Jeg har kendskab til adskillige kræftpatienter, der er opgivet af danske læger, som reelt har afsagt en dødsdom, hvilket den kræftsyge nægter at acceptere og derfor søger behandling i udlandet for egen regning. Flere af dem er i dag raske og kræftfri, men de har haft en kæmpeudgift, som regionerne stædigt nægter at refundere på trods af EU’s regler om patientmobilitet.
Danmark ligger lavere end en række andre nordiske lande på kræftbehandlingsområdet skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside d. 6. september, hvilket understøttes af de reaktioner danske patienter får fra udenlandske læger, når disse konsulteres. En typisk reaktion fra tyske kræftlæger er, at den behandling der tilbydes i Danmark, stoppede de med for adskillige år siden. Så når Claes Kastholm hævder, at den danske kræftbehandling er 5-10 år bagud, er det på visse områder ikke skudt helt forbi.
Bedre bliver det ikke af, at psykologhjælp til patienter med livstruende sygdomme er sparet væk på sygehusene – med mindre man er under 16 år. Paradoksalt nok er der dog fortsat tilbud om krisehjælp til sundhedspersonalet.
Naturligvis skal ministeren forsvare den siddende regerings indsats på kræftområdet, men mon ikke han vil få et mere nuanceret syn på kræftpatienternes behandlingsmæssige situation, hvis han gik i direkte dialog med dem, det hele handler om - patienterne og deres pårørende?
Kræftventetider: http://www.metroxpress.dk/dk/article/2010/09/01/12/0104-89/index.xml
Nordisk status for behandlingskvalitet: http://www.sst.dk/Nyhedscenter/Nyheder/2010/NordiskStatusBehandlingskvalitet.aspx
Dansk Lunge Cancer Gruppe: http://www.lungecancer.dk
