Det er naturligvis ikke en myte, at der efter anden verdenskrig blev født nogle nogle historisk store generationer og i firserne nogle historisk lave.
Men det giver først mening, at tale om at de store generationer forlader arbejdsmarkedet, når de forlader et arbejde.
Det gør de i mindre grad, end der kommer friske unge til:
De som forlader arbejdsmarkedet, altså dem der faktisk arbejder og nu er mellem 45-64 år: er i årligt gennemsnit 53.259 personer. De store årgange arbejder altså mindre, end de små og mindre årgange.
De nye generationer, der kommer til, altså født de sidste tyve år - eller født mellem 1990 og 2009: er i gennemsnit: 65.851. årligt.
Altså er det reelt forkert, når vismændene skriver i forårsrapporten 2010:
Den demografiske udvikling indebærer, at de generationer, der i de kommende årtier forlader arbejdsmarkedet, er større end dem, der kommer ind på arbejdsmarkedet.
De forlader nemlig ofte overførselsindkomster og ikke netop arbejdsmarkedet.
Sandheden er, at vi har kasseret og udrangeret en masse mennesker på sidespor i det offentlige, overførselsindkomster og offentlig beskæftigelse, og det er der ikke fortsat råd til, hvilket egentlig er godt nyt, for det vil gavne statskassen - offentlige kasser, hvis vi får en højere andel af arbejdsstyrken ind i det private.
