Ole Birk Olesen kritiserer igen og igen Lars Hedegaard for at sige, at det kan blive nødvendigt at oprette parallelle institutioner og udøve civil ulydighed i en situation, hvor en række af samfundets institutioner er brudt sammen. Men er det i virkeligheden ikke meget liberalt?
Det afhænger selvfølgelig af situationen, metoderne og hvilke institutioner der er tale om. Lad os se, hvad Lars Hedegaard siger i talen fra Bruxelles i oktober 2007:
“Perhaps we must realise that it is no longer possible to preserve freedom throughout all of our national territories but that we shall be forced to relinquish control over parts of them.
We need to develop a strategy that may allow us to achieve our objectives. This means that we must develop a comprehensive and deep strategy equal to that of islam. This strategy must take into account that some of our public and private institutions may opt to side with our enemies unless we force them to side with us.
A successful defensive strategy may necessitate the creation of parallel institutions under our control accompanied by civil disobedience vis-à-vis the official, dhimmified ones – which is a classical occurrence in occupied countries.”
Det er klart rent sprogligt, at Lars Hedegaard taler om fremtiden: Han bruger konsekvent ord som ”shall” og ”may”.
Mere konkret taler han i første afsnit om en tilstand i fremtiden, hvor der er dele af Danmark eller dele af danske byer, der ikke længere nyder retsstatens beskyttelse, og hvor vi har været tvunget til at overgive kontrollen over bydelene til islamister og sharia.
I det næste afsnit henviser Lars Hedegaard til en tilstand, hvor offentlige og private institutioner måske vil bryde sammen og spille med på islamisternes side. Og det er i den situation, at det kan blive nødvendigt at tale om oprettelsen af parallelle institutioner. Hvilke institutioner, Lars Hedegaard har i tankerne, er uklart.
Det ville imidlertid flugte godt med liberale synspunkter, at borgerne opretter private vagtværn til at opretholde sikkerhed og fred, private skoler og børneinstitutioner for at sikre ens børn ikke skal opdrages/undervises i en dansk folkeskole, mange danske forældre ikke mener opfylder deres ønske til, hvordan deres børn skal undervises.
Der kan være tale om en situation, hvor det ikke længere er tilladt at nævne den etniske oprindelse på forbrydere i pressen. Det har næsten været tilfældet i Sverige, og det er slet ikke utænkeligt, at det kan blive tilfældet en dag. Det er i hvert fald det, som Lars Hedegaard forestiller sig. At en række af vores institutioner er brudt sammen. I den situation kan der være behov for at oprette radiostationer og netmedier, der nægter at undertrykke nyheder, hvor islam eller muslimer er på anklagebænken. Og i den situation, hvor ytringsfriheden krænkes, der vil vi vel som som liberalister vil gå ind for civil ulydighed? Jeg gør.
Det vil være på sin plads at etablere netaviser fra udenlandske internetudbydere, radiostationer og tv sendt fra udlandet med nyheder på dansk, der skærer igennem den politiske korrekthed og fortæller de historier, der bliver undertrykt i de almindelige medier.
Ole Birk Olesen fremstår som en at ytringsfrihedens helte den dag, han startede 180GRADER, og vi endelig fik en daglig avis, der ikke var skrevet af venstreorienterede journalister. Det samme vil være tilfældet, hvis ytringsfriheden begrænses af hensyn til religiøse mindretal og sammenhængskraften, der jo kan bruges som undskyldning for at forbyde hvad som helst.
Der er intet i Lars Hedegaards tale, der peger på, at han går ind for anvendelsen af vold eller vil sætte demokrati eller retsstat ud af kraft i en situation, hvor retsstaten fungerer. Det er netop ikke den situation, han taler om. Og det må være meget liberalt, at borgerne opretter parallelle institutioner af næsten enhver art. Lidt overraskende, at en meget liberal netredaktør ikke netop vælger den vinkel på historien …
Det afhænger selvfølgelig af situationen, metoderne og hvilke institutioner der er tale om. Lad os se, hvad Lars Hedegaard siger i talen fra Bruxelles i oktober 2007:
“Perhaps we must realise that it is no longer possible to preserve freedom throughout all of our national territories but that we shall be forced to relinquish control over parts of them.
We need to develop a strategy that may allow us to achieve our objectives. This means that we must develop a comprehensive and deep strategy equal to that of islam. This strategy must take into account that some of our public and private institutions may opt to side with our enemies unless we force them to side with us.
A successful defensive strategy may necessitate the creation of parallel institutions under our control accompanied by civil disobedience vis-à-vis the official, dhimmified ones – which is a classical occurrence in occupied countries.”
Det er klart rent sprogligt, at Lars Hedegaard taler om fremtiden: Han bruger konsekvent ord som ”shall” og ”may”.
Mere konkret taler han i første afsnit om en tilstand i fremtiden, hvor der er dele af Danmark eller dele af danske byer, der ikke længere nyder retsstatens beskyttelse, og hvor vi har været tvunget til at overgive kontrollen over bydelene til islamister og sharia.
I det næste afsnit henviser Lars Hedegaard til en tilstand, hvor offentlige og private institutioner måske vil bryde sammen og spille med på islamisternes side. Og det er i den situation, at det kan blive nødvendigt at tale om oprettelsen af parallelle institutioner. Hvilke institutioner, Lars Hedegaard har i tankerne, er uklart.
Det ville imidlertid flugte godt med liberale synspunkter, at borgerne opretter private vagtværn til at opretholde sikkerhed og fred, private skoler og børneinstitutioner for at sikre ens børn ikke skal opdrages/undervises i en dansk folkeskole, mange danske forældre ikke mener opfylder deres ønske til, hvordan deres børn skal undervises.
Der kan være tale om en situation, hvor det ikke længere er tilladt at nævne den etniske oprindelse på forbrydere i pressen. Det har næsten været tilfældet i Sverige, og det er slet ikke utænkeligt, at det kan blive tilfældet en dag. Det er i hvert fald det, som Lars Hedegaard forestiller sig. At en række af vores institutioner er brudt sammen. I den situation kan der være behov for at oprette radiostationer og netmedier, der nægter at undertrykke nyheder, hvor islam eller muslimer er på anklagebænken. Og i den situation, hvor ytringsfriheden krænkes, der vil vi vel som som liberalister vil gå ind for civil ulydighed? Jeg gør.
Det vil være på sin plads at etablere netaviser fra udenlandske internetudbydere, radiostationer og tv sendt fra udlandet med nyheder på dansk, der skærer igennem den politiske korrekthed og fortæller de historier, der bliver undertrykt i de almindelige medier.
Ole Birk Olesen fremstår som en at ytringsfrihedens helte den dag, han startede 180GRADER, og vi endelig fik en daglig avis, der ikke var skrevet af venstreorienterede journalister. Det samme vil være tilfældet, hvis ytringsfriheden begrænses af hensyn til religiøse mindretal og sammenhængskraften, der jo kan bruges som undskyldning for at forbyde hvad som helst.
Der er intet i Lars Hedegaards tale, der peger på, at han går ind for anvendelsen af vold eller vil sætte demokrati eller retsstat ud af kraft i en situation, hvor retsstaten fungerer. Det er netop ikke den situation, han taler om. Og det må være meget liberalt, at borgerne opretter parallelle institutioner af næsten enhver art. Lidt overraskende, at en meget liberal netredaktør ikke netop vælger den vinkel på historien …
