Kontakt 180Grader.dk
8

Skrevet af Afskaf skatten 588 dage siden - Direkte link

Det konservative Folkeparti anser nok de 36% for ultraliberalistisk i ekstrem grad. Det er vist ikke kun Venstre der er blevet socialdemokratisk, og dermed er det nemt for LA at kapre stemmer fra VK.


Skrevet af Henrik Sørensen 588 dage siden - Direkte link

Nej jeg anser ikke 36 % for ultraliberalistisk. LA ønsker jo en højere skat på 40% men mon ikke vi kan mødes på halvvejen med 38%.


Skrevet af Afskaf skatten 588 dage siden - Direkte link

Jeg tror du blander marginalskat og skattetryk sammen. Forslag fra LA vil kun reducere skattetrykket fra 48 til ca. 45%. Alligevel kalder dine partifæller det ultraliberalistisk. Hvad tror du de kalder dig når du nu siger 38%.

 

Dit parti kan hverken regne eller regne den ud.


Skrevet af Niklas Nikolajsen 588 dage siden - Direkte link

Rigsdagen - 1944 - A.H træder op på talerstolen:

 

 ...Ja - vi startede ulykkeligvis en række krige. Ja - vi slavebandt hele befolkningerne, og dræbte millioner. Men - det var en fejl, det kan vi godt se nu. Vi skulle ikke have fokuseret så meget på antisemitiske og fuld statskontrol. I stedet burde vi have givet friheden en chance.

Fremover, hvis vi får mandat, vil vi gøre det helt anderledes. Vi vil <indsæt selv tomme løfter> ...

 

Kan du se hvor hult det klinger, Henrik? Ovenstående er fiktivt og overdramatiseret, men det illuminere min pointe. Pointen er, at du kan ikke føre politik i årevis i øst, og så komme med en lille udtalelse om at den burde føres i vest - og så tro, at det gør nogen-som-helst forskel.

 

VK har fra 2001 stået bag, hvad der i liberale kredse nu kendes som "det store borgerlige svigt". I de 9 år (ja - 9 år!) har Danmark været i frit fald velstands- og værdimæssigt.

 

En ting er, når folk, som det så ofte er sket, glemmer socialismens dårligdom, og stemmer dem til magten i håbet om at naboen samler pensions- og sygesikringsregningen op. Men når samfundsøkonomien lå i ruiner, kom man til fornuft, og lod de borgerlige komme til.

 

Men hvad gør man når det er de borgerlige, man satte sin lid til, som er dem der svigter alle værdier, ekspanderer staten, fejler i at rulle socialistiske ødelæggende tiltag tilbage - og bare gør alting endnu værre? Hvad gør vi så, når det partipolitiske borgerlige Danmark i ussel taburetklæberisk overbudspolitik, underminere al ansvarlighed og kaster borgernes personlig og økonomiske frihed i grams? Giver dem en chance til?

 

Jeg får det fysisk dårligt når jeg konfronteres med politikere - og specielt med VK politikere. I vidste bedre, men i gjorde ingenting. Det gør jer langt værre end venstrefløjen!! Det er meget trættende, når der efter så mange år med frihedsfjendtlige tiltag fra VK, igen og igen dukker apologiske indlæg ala ovenstående klumme op.

 

I fik chancen - og i ikke bare forspildte den, i gjorde muligvis uoprettelig skade på både samfundet og den borgerlige ide. Føj og ti gange føj!

 

Da VK kort tid efter "systemskiftet" måtte indse, af DF's pris var for høj til, at der kunne føres borgerlig politik, skulle man have udvist mod og mandshjerte, og ladet sig stemme ned og gå af, fremfor at lade sig korrumpere.

Efter en kort periode med rød stue og det følgende økonomiske kaos, ville der have været et ægte borgerligt flertal! Så ville man kunen have henvist til konsekvenserne ved rød stue, ældrechecks, efterløn, ukritisk invandring og fri offentlig forsørgelse - og med et bredt folkeligt mandat sætte skik på tingene.

 

Jeg og andre borgerlige har mistet enhver tro på de såkaldte gamle borgerlige partier! Man kan ikke ødelægge alting, og så skrive en lille klumme om, at det er nu også for galt - og at retningen skal ændres. Fra en plads i oppositionen måske, men ikke efter at have siddet på regeringsmagten i 9 år.

 

De danskere der kan, flyger i hobetal fra det Danmark, i den politiske klasse, støttet af 68'erne har skabt. God fornøjelse i lyserød/dyb-rød stue, når I skal udbetale folkepension og efterløn til den ene halvdel af befolkningen, fra det skattegrundlag, den anden halvdel på dagpenge og kontanthjælp generer.

 

For den almindelige dansker, ja, så handler det om frihed - og specielt tabet af den. For det konservative folkeparti, så handlede det, når alt kom til alt, om magten...


Skrevet af Mads N 588 dage siden - Direkte link

Hvor ville jeg dog gerne have en +1 / "like"-funktion til kommentar-sektionen pga. dit indlæg.

 

Selvom jeg dog må applaudere, at der trods alt stadig findes relativt fornuftige folk i K endnu. Klummen er fint skrevet, og hvis man lige fjerner gud og konge fra det virker det næsten helt tåleligt, det billede der dannes. Dog kan man som NN skriver bare ikke tage ord for gode varer på nogen måde, selvom det måske ikke lige er Henrik Sørensen der har været medvirkende til det borgerlige forfald.

 

K har brugt 9 år som DF's bitch, det kommer til at klæde partiet at komme i opposition, hvor medlemmerne kan tale frit uden nogen form for forpligtelser til hverken V eller Pia - så må vi se hvor mange af jer der er enige i ovenstående. De af jer der er tilbage..


Skrevet af LasseAndersen 588 dage siden - Direkte link

Jeg plejer ikke at lave +1 til kommentarer, men det er jeg altså nødt til i dette tilfælde.

 

Giv de konservative 9 år mere med ministerbiler, og det vil være en garanti for at vores frihed vil blive undergravet i endnu højere grad, og jeg kan på ingen måde tage det seriøst når konservative taler om mindre stat og mere frihed. Det er blot pæne ord der støves af på landsråd og i læserbreve.


Skrevet af BoNordahlPedersen 586 dage siden - Direkte link

Det er et meget smukt indlæg!

Det må også tilføjes, at de konservative var partiet der om nogen udhulede den personlige frihed med f.eks. knivloven og stod i spidsen for en række reformer som ødelage statsapparatet og underminerede den lov og orden som partiet ellers slog sig op på.

NN's rigsdagsanalogi passer forstemmende godt


Skrevet af OH 588 dage siden - Direkte link

Det var dog et glimrende indlæg du har her.

De Konservative har et af de bedste partiprogrammer der findes i dansk politik, men hvad pokker hjælper det. Ikke en pind.

Intet af det der står i jeres partiprogram gennemfører i.

Appendixpartiet. I er bare en appendix til V. Det er så trist.

I bund og grund har du ret, der er brug for jer, eller dvs. det i var engang.

Det i er idag, er ligegyldige, i burde overlade alle jeres stemmer til LA og det kommer sikkert også snart.

At i så har en partileder der gør sig selv til grin den ene gang efter den anden gør jo ikke sagen bedre.

Skal i så af med hende er i nok nødt til at lave en "lange knives nat igen" hvilket heller ikke vil klæde partiet.

I har det svært og i er selv skyld i det.

 

Alle de ting du siger i gerne vil er jeg enig med dig i, men kors hvor gider jeg ikke spilde min stemme på jer, vi ved jo præcis hvad der sker. INGENTING.

I har bevist det over de sidste snart 10 år.

At så V er endnu værre rent politisk er kun endnu mere sørgeligt for det såkaldt borgerlige Danmark, der iøvigt kun findes ved hjælp af LA.


Skrevet af Pedersen 588 dage siden - Direkte link

Henrik,

 

Du og Rasmus Jarlov skal være inderligt velkommne i et borgerligt parti.

 

Men helt ærligt: hvad laver du i det pseduo-socialdemokratiet, der kalder sig det konservative folkeparti?


Skrevet af Pedersen 588 dage siden - Direkte link

Tillad mig at demonstrere min point:

 

Liberal Alliance's meningsmålinger er i frit opsving. Vi er på få måneder gået fra 0 % til 7 %, og det Konservative Folkeparti, der i 80'erne var det største borgerlige parti, er nu ved at blive det mindste borgerlige parti. Det er tilfredsstillende!

 

Der er flere liberale i Danmark end de 7 %, der ville stemme på os i dag. Men de andre partier har svigtet deres vælgere med manglende borgerlig politik. De har kun dem selv selv at takke for den lave tilslutning.

 

For mange vælgere fremstår specielt Venstre og Det Konservative Folkeparti som partier uden mål, der gentagne gange er blevet sat på plads af Dansk Folkeparti.

 

Efter 9 år med en borgerlig regering har vi stadigvæk verdens højeste skattetryk og verdens største offentlige sektor. Så mange borgerlige vælgere sidder skuffet tilbage. 

 

De har for at beholde magten måttet give køb på borgerlige kerneområder som den personlig frihed, det personlige ansvar og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræver deres pris for at støtte regeringen med flere ældrechecks og stramninger på integrationsområdet.

 

Ikke just områder konservative eller liberale vælgere har som deres topprioritet. Det Konservative Folkeparti er blevet offer for et samarbejde med et socialdemokratisk Dansk Folkeparti og et Venstre, som har ofret det borgerlige Danmark for statsministerposten. Det borgerlige Danmark, som tabte valget i 1998, var et andet borgerlig Danmark, end det som vandt magten i 2001. VK-regeringen var rykket til venstre i forhold til 1998. Modstanden mod den socialdemokratiske velfærdsmodel var opgivet.

 

Det var forkert, for de borgerlige bør bekæmpe den socialdemokratiske velfærdsmodel, da den fratager borgerne ansvar for eget liv og personlig frihed.

 

Mange borgerlige vælgere var i de glade november-dage i 2001 så euforiske over, at det borgerlige Danmark endelig havde fået flertal, uden at vi skulle tælle de radikale mandater med, at de ikke havde opdaget, at det var med en dagsorden om at bevare den socialdemokratiske velfærdsmodel. De konservative og liberale vælgere havde stemt for mere frihed, mere personligt ansvar og en mindre stat.

 

Der er brug for et liberalt parti i Danmark. Gode liberale dyder som økonomisk ansvar, mindre formynderstat og det personlige ansvar står stadigvæk højt på dagsorden for mange.

 

Liberal Alliance bør stå vagt om Danmark og danskheden. Men det skal ikke være en nationalisme, hvor verden går til grænsen. Men med en national stolthed over Danmark og dansk kultur. Vi skal være stolte af at være danske, uanset hvor vi er i verden. Danskheden styrkes ikke af, at vi lukker grænserne eller tvinger folk til at tale dansk eller på anden måde forsøger at lovgive os til mere danskhed. Danskheden kan kun vokse ved danskernes egen aktive indsats for danskheden. Brian Mikkelsens forslag om en kanon for dansk kultur var et godt eksemple på et forfejlet forsøg på at sætter fokus på danskheden.

 

Frihed under ansvar og personlig frihed er andre vigtige grundsætninger for konservative og liberale. Alle borgere skal anses som selvstændige individer med egne ønsker og mål. Kollektivet må ikke stå over den enkelte, men den enkelte skal respektere andres ret til også at forfølge egne mål.

 

Den enkelte har selv et ansvar for sit liv og handlinger, og de konsekvenser det har. Velfærdssamfundet opfordrer den enkelte til at handle uansvarligt, for det offentlige har pligt til at hjælpe dig med hjælp og tilskud.

 

Den socialdemokratiske velfærdsmodel er mere ”kræv din ret” og mindre ”gør din pligt”, og er i sit inderste væsen mere egoisme end omtanke for sine medborgere.

 

Den personlige frihed er under pres i disse år. Efter 11. september 2001 er der indført en række begrænsninger af den personlige frihed. Som borger bliver vores telekommunikation overvåget og gemt i et år. Der sættes overvågningskameraer op, og borgere kan aflyttes uden dommerkendelse.  Det er et overgreb fra statens side på den personlige frihed. Som liberale ønsker vi lov og orden, men også retssikkerhed for den enkelte. Og i et retssamfund står domstolene centralt og på lige fod med Folketinget og ministrene. Domstolene skal sikre borgerne mod, at Folketinget ikke krænker den personlige frihed. Vi må som konservative tage afstand fra de politikere, der ønsker, at stå over domstolene og som både vil lovgive og dømme.

 

Den tidligere amerikanske præsident Gerald Ford sagde, at en regering, der er stor nok til at give dig alt hvad du vil have, er en regering, der er stor nok til at tage alt fra dig, som du har.

 

Folk, der er afhængige af politikernes vilje, kan ikke siges at være frie. Det må være et konservativt mål, at der i samfundet skabes rammer, så alle borgere har mulighed for at klare sig selv uden hjælp fra staten. For at politikerne kan uddele store gaver til deres vælgere i form af boligsikring, børneydelser osv., må de opkræve store skatter fra de samme vælgere.

 

Realiteten i Danmark er i dag, at borgerne må arbejde hårdt for at se, at politikerne lægger beslag på op til 2/3 af deres indkomst, og så håbe at politikerne vil betale lidt af deres egne penge tilbage til dem.

 

Det skaber ikke frie mennesker, men mennesker der er afhængige af staten. Det kan ikke være tilfredsstillende for os liberale, at størstedelen af borgerne er afhængige af politikernes beslutninger. Vores mål må være, at skatterne nedsættes, så borgerne kan klare sig for deres egen indkomst og blive uafhængige af politikernes luner.

 

Den danske velfærdsmodel er i disse år under pres. Ikke kun finanskrisen truer velstanden og velfærden. Den offentlige sektor er blevet alt for stor, og koster alt for meget. Den offentlige sektor er under den borgerlige regering vokset med 40 milliarder mere end forudsat i SR-regeringens 2010-plan. Og alligevel er der politikere, der mener, den offentlige sektor skal være større. Skal vi bevare velstand og velfærd i Danmark, er det nødvendigt, at den offentlige sektor reformeres og i fremtiden udgør en mindre del af samfundsøkonomien. I 1960’erne, hvor væksten i Danmark var størst, havde Danmark et skattetryk, der var under USA's. I dag med verdens største offentlige sektor og højeste skattetryk stiger velstanden mindre år for år. Lande, vi før var langt rigere end, vil vi blive fattigere end i fremtiden.

 

Vi skal derfor ærligt og åbent sige, at vi ikke sikrer velfærden i Danmark ved at love flere offentlige ydelser til alle, men ved at gøre Danmark et bedre land at investere i og øge produktiviteten. Kun på den måde kan vi øge velstanden og bevare velfærden.

 

Vi kommer derfor ikke uden om en omfattende reform af de mange offentlige ydelser, borgerne tildeles i dag. Vi må sætte en ære i, at flest mulige kan klare sig selv uden hjælp fra det offentlige.

 

Det høje skattetryk fratager borgerne muligheden for at kunne klare sig selv, og gør dem afhængige af offentlige ydelser.

 

I 2007 var skattetrykket 48 % af BNP mod et gennemsnit i OECD på 36 %. Det siger sig selv, at Danmark ikke er et land, der tiltrækker folk, der skaber vækst og velstand. Som vi har sat selskabsskatten ned fra 50 % til 25 %, må personskatterne også nedsættes.

 

Der er brug for et liberalt parti i Danmark, som tager den personlige frihed alvorligt. Vi skal sætte den enkelte borger i centrum, og vores politik må sætte fokus på at styrke den personlige frihed og det personlige ansvar samt styrke den enkelte borger overfor staten.  


Skrevet af ckh 588 dage siden - Direkte link

Kære Henrik Sørensen,

Problemet for Det Konservative Folkeparti er ret enkelt. De sidste 10 års udvikling med indre magtkampe og anden klasses personligheder har fået vælgerne til helt at miste tilliden til liste C. De vælgere der endnu er tilbage er de vanebundne vælgere, som hele livet igennem har stemt på Jer, og som egentlig ikke gider gå højere op i de forskellige tekniske beregninger og udsendelser om, hvad partiet står for og vil stå for fremover. Det Konservative Folkeparti er simpelthen på samme vej som vi tidligere har oplevet med andre partier såsom - "de uafhængige - Starckes Retssamfund - Centrumsdemokraterne.


Skrevet af slettet bruger 4768 588 dage siden - Direkte link

Og hvorfor skulle vi tro på at i vil føre konservativ politik når i ikke har gjort det de sidste 10 år hvor i har været i regeringen?


Skrevet af Marianne 587 dage siden - Direkte link

Henrik Sørensen: "Vi har for at beholde magten måttet give køb på borgerlige kerneområder som den personlig frihed, det personlige ansvar og lavere skatter."

 

Et indlæg der enten manipulerer med sandheden eller fraskriver sig ansvaret, når de konservative, de sidste mange år, er gået forrest i bestræbelserne for at få indført ”big brother”, som eneste løsningsforslag til problemerne i Danmark. Og det værste er, at det også lykkedes dem.

 

Det var åbenbart vigtigere at beholde magten end det var at kæmpe for danskernes frihed.

 

Det ændrer vel ikke på Lene Espersen grundlæggende holdninger, at I nu begynder at føle jer truede af LA:

 

jp.dk - Espersen: Videoovervågning er vejen frem - Politik


Flere visitationszoner
Hun ønsker desuden en udvidet brug af visitationszoner, hvor alle bliver kropsvisiteret, og så ser hun frem til, at videoovervågningen i København bliver fuldt ud implementeret.


Skrevet af Louis B. Knockel 587 dage siden - Direkte link

Og hvis det så endda virkede, men politiet er svagere og mere handlingslammet end nogensinde.


Skrevet af Marianne 587 dage siden - Direkte link

Louis B. Knockel: "Og hvis det så endda virkede"

 

Virkede på hvad? Jeg tror du overså pointen i mit indlæg.

 

Lene fik jo sit ønskede overvågningssamfund.

 

 


Skrevet af Langkilde 587 dage siden - Direkte link

 

 Jacob Axel Nielsen som sundhedsminister er i mine øjne det værste påfund fra de konservative.

 En sådan DDR-kommissær havde jeg aldrig forestillet mig i det parti !


Skrevet af slettet bruger 1578 586 dage siden - Direkte link

Konservartive kunne skifte navn, så navnet afspejler politiken.

 

Man kunne foreslå

De Statsparanoide.

De Overvågningsgale.

Mistillidspartiet.

Politistatspartiet

Ufrihedspartiet.

Skat på Skrømt partiet

Den store skuffelse

De ambivalente

De schizofrene

 

Føj selv til


Skrevet af Marianne 586 dage siden - Direkte link

Langkilde: "Jacob Axel Nielsen som sundhedsminister er i mine øjne det værste påfund fra de konservative."

 

Kan vi ikke mødes på midten og rede dem over én kam. De bombarderede danskerne med utryghed og skræmmekampagner fra begge sider, og resultatet blev en befolkning, der nu selv kræver mere overvågning, kontrol og formynderi.

 

Hvordan får vi det stoppet igen?

Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Politik

64
48
15
3
3
48
41
60
13
15
9
57
16
21
24
14
11
100
5
3
Om Henrik Sørensen
Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Gladsaxe.

Se Henrik Sørensens profil
eller
Følg Henrik Sørensen






Nyeste video