Små 300 milliarder skovler staten ind på moms, men festen stopper ikke der. For momspenge der hentes ind skal også bruges til at give folk momspenge tilbage igen, men sender altså penge frem og tilbage uden noget større formål, hver gang de administreres forsvinder der en lille del.
Moms er grundlæggende asocialt og forkert
Først tjener vi en sum penge, dem betaler vi skat af og når vi bruger de resterende penge, så beskattes vi igen. Det er helt grundlæggende forkert. Samtidig er moms også asocialt, fordi dem der procentvis bruger flest penge på forbrug er de lavestlønnede, dermed oplever de en hårdere beskatning end de egentlig burde. Alle bør betale en del i skat og det var så det.
Hvad vil der ske?
Fjerner vi moms mangler der penge i statskassen. Fjerner vi samme åndedrag erhvervsstøtteordningerne og selskabsskatterne og alle afgifterne, ja så har vi det tilbage at selskabernes eneste regnskabspligt er at oplyse hvad den enkelte medarbejder har tjent. Det burde være ret simpelt, indtast medarbejderens cpr-nummer og beløbet. Regnskab udover det kan virksomheden så lave for sin egen fornøjelsesskyld. Det kan så skæres væsentligt i skattevæsenet.
Et kvalificeret bud vil være at statskassen dermed mangler indtægter på et sted mellem 200-250 milliarder og det er selvfølgelig knap så godt. Men igen, 200-250 milliarder skal findes, er det egentlig SÅ slemt?
Vi kan starte med at spørge os selv: ”Er dette en offentlig opgave?” og så ellers gå i gang.
- I mange byer ligger der kulturcentre, det er rigtig godt for borgerne, det er helt sikkert, men er det en offentlig opgave at sikre Linje 3 kan optræde i ”Holbæk eller Nakskov”?
- Det er dejligt med Superligafodbold, men er det en offentlig opgave at sikre elitefodbold i byen?
- Det er da skønt at Fru Jensen vil spille Banko, men er det egentlig en opgave for det offentlige?
- Man skal kunne leve af kontanthjælp, næh, det skal man ikke, man skal kunne overleve på en bistandshjælp indtil man finder arbejde. (Syge mennesker bør slet ikke være på kontanthjælp). Lad os sænke kontanthjælpen til su niveau og tillade folk at tjene penge uden at blive modregnet. Nogle tusinde vil misbruge dette og være godt tilfredse med at få 5000 offentlige kroner og så nøjes med at arbejde 40 timer om måneden. Og hvad så? Alternativet har vist sig at være passiv forsørgelse. Er det en offentlig opgave at sikre folk uden arbejde fladskærmstv, ps3´er etc.? Der forsvandt også 3 måneders samtalerne. Ydelsen skal være så lav at det i sig selv er motivation nok til at finde arbejde (eller tage uddannelse).
- Er det statens opgave at underholde arbejdsløse, væk med de 16 milliarder til aktivering. Dagpengene varer i to år, så det bør ærlig talt være begrænset hvor længe man ”holder ferie” før man søger på livet løs.
- Hr. Jensen har en have som han ikke selv kan holde, det er da en skam, men er det virkelig det offentliges opgave at holde den?
- Det er dejligt med flotte lysekroner på rådhuset, men så vidt jeg ved så oplyser IKEA´s lysekroner også et lokale.
- Skolerne bør renoveres, kunne man ikke forvente at skolens forældre og børn vil være med til det? (det må de ikke i landets Folkeskoler).
- Kan gulvene ikke vaskes hver fredag af elever? Det kan man i Frankrig og Sydkorea.
Og så videre. Når man løber hver eneste post igennem med disse ”er det en offentlig opgave briller” på, så rammer vi uden tvivl nemt 200 milliarder, ja sikkert 300.
For slet ikke at tale om de dynamiske effekter der vil ske. Når Hr. Jensen ikke får ordnet sin have, så er det jo heldigvis sådan, at Hr. Petersen uden at bøvle med papir kan oprette sit havefirma og nøjes med at indberette, hvad han tjener. Intet regnskab, ingen fradrag, ingen moms. Han kan bruge sin tid på at udføre det arbejde han startede firmaet for at lave. Måske endnu vigtigere, den ikke-boglige kan (og ikke mindst vil) starte og drive en virksomhed.
Det ene lille firma vil opstå efter det andet. Indtægterne vil stige og indtægterne kan bruges til konstant at presse skattetrykket nedad. Altså den gode spiral.
Og så har vi så de store selskaber som øjeblikkeligt vil tænke, ”hov, Danmark! Ingen selskabsskat og en veluddannede befolkning … hmm, vi flytter da vores hovedafdeling til Danmark”. De andre lande kopiere selvfølgelig Danmark i løbet af 10 år, men der har vi jo allerede trukket 3-400.000 administrative stillinger til Danmark.
Men selvfølgelig sker det ikke
Som LA´er kan jeg med sindsro fremføre dette, dels er jeg blot en af kandidaterne og forslaget er ikke en del af partiets officielle politik, dels vil forslaget blive mere eller mindre vel mødt af LA vælgerne, men forstil jer nu reaktionen i den brede befolkning:
Hr. Jensen mister sin havehjælp, egentlig kan han formentlig godt abstrakt se at det ikke er det offentliges opgave at holde hans have, MEN: så kommer tanken, ”jeg har betalt 50-67% i skat hele mit liv og nu kan jeg ikke få hjælp”. For 90% af politikerne er det helt utænkeligt at sige ”det er træls din have ikke er pæn, men det er fortsat ikke dine naboers opgave at holde den”. Det er jo synd at Jensen ikke på sine ældre dage har sin have ligeså flot som da han var 50 år. Og det er det, men det er fortsat ikke det offentliges opgave.
Vi så det med ”Carina-sagen”, en person der havde fjernsyn, barnet gik til fodbold, de havde en lille vovse og en pæn lejlighed, alligevel var det synd. Det er ordene ”det er synd for….” der blevet mantraet i dansk politik.
Politikere i årtier brugt den ene bestikkelse efter den anden til at blive valgt, men grænsen er nået for længst. Og det er på høje tid at stoppe galskaben og sadle om.
