Det Hykleriske Radikale Venstre

Næstformanden hos de Radikale, Morten Østergaard, afviser blankt kritikken fra Socialdemokraternes, Henrik Sass Larsens, der i sin bog ”Farvelfærd”...

Isabella Balkert

09/09/2010

Næstformanden hos de Radikale, Morten Østergaard, afviser blankt kritikken fra Socialdemokraternes, Henrik Sass Larsens, der i sin bog ”Farvelfærd”, beskylder de Radikale for at være blinde, døve og helt ude af kontakt med hvilke integrationsproblemer flere danskere idag er nødsaget til at leve med, og gerne så løst, på så god en måde som overhovedet muligt.

Sass Larsen peger i forbindelse med sit fokus på de Radikale på følgende:  ” Når danskerne der har indvandreproblemerne tæt ind på livet og derfor gør opmærksom på at de oplever problemer med indvandrene i både daginstitutioner og skoler – Samt konsekvenserne af øget arbejdsløshed og kriminalitet i indvandremiljøerne - Så får de at vide at de er racister og bare skal tage sig sammen, mens de Radikale selv sidder i Gentofte, eller et andet sted og drikker kaffe”. Så er det for mig ikke svært at give Sass Larsen ret.

Jeg husker at skolelederen - på den skole på Amager hvor Margrethe Vestagers børn retteligt hører  hjemme, sammen med de indvandrebørn hun ellers påstår hun ser som fremtidens arkitekter og ingeniører -  Har påpeget at det netop er børn af en forældre med overskud som MV, han har brug for som elever på en skole med mange indvandrerbørn - Hvorfor han er ked af at Margrethe Vestager har  fravalgt skolen i sit nærsamfund på Amager, til fordel for Den Classenske Legatskole. En skole der er kendt for at være elitær og ret beset racistisk funderet – Idet man her ikke finder sig forpligtet til at mønstre eller integrere mange indvandrer børn, hvis  overhovedet nogen?

Vestager, Jelved og Nyrup kunne ikke se at uhæmmet indvandring og familiesammenføring fra Muslimske lande ville give problemer i Danmark, hvis man ikke sørgede for at skabe grundlaget for god integration og SR regeringen sad da også med hænderne i skødet og lukkede øjnene for konsekvenserne af en blind, for ikke at sige totalt manglende indvandrer og flygtninge politik i deres regeringstid, selvom indvandreproblemerne voksede i takt med indvandringen.

Opbremsningen af indvandre og flygtningekvoter blev da også først og fremmest gennemført med henblik på at integrere de indvandrere og flygtninge vi allerede havde her i landet, før vi åbnede dørene for flere. Og DF fik netop også så mange stemmer fordi de både forsøgte at samle de masker op der var løbet i SR regeringssamarbejdets sociale sikkerhedsnet og fordi de tog de klager alvorligt, der kom fra folk der boede i de gettoer hvor de selv, på grund af flygtninge og indvandrenes forrang til de gode nye boliger, var blevet det etniske mindretal. Problemer vi anerkender som noget der bør tages hånd om idag.

Idag kan vi se med tilfredshed på at mange indvandrere har integreret sig med udemærkelse og i gode jobs her i landet. At stadig flere indvandrere tager overbevisende gode eksamener og lander i jobs langt over middel.  Især de unge kvinder har taget teten og tegner sig for en stor procentdel på landets universiteter og i videregådende udddannelser, og det skete især efter inførelsen af 24 års reglen som alle andre end DRV mener har været både en gevinst for indvandrekvinderne og det danske samfund, selvom vi stadig hører om tvangsægteskaber og vold mod muslimske kvinder der sidder i overtal og venter på hjælp fra kommunernes socialkontorer og på Danner Stiftelsen.

Der er stadig problemer med indvandrere der ikke har formået at tage de tillbud Danmark har til dem til sig. En del af dem , kom til Danmark under SR Regeringen og mange af deres børn har været så dårligt hjulpne hjemmefra at de også har problemer med at integrere sig idag. At der er problemer med indvandrere er derfor ikke kun et problem for det danske samfund, det er også et problem for alle de indvandrere der gerne vil i arbejde, og som desværre også sættes i bås med de problematiske indvandrere vi ikke må diskutere eller pege på for DRV, Politiken og Tøger Seidenfadens Radikale klackører - Og derfor ligger konstruktive løsninger ikke altid lige for at diskutere som man diskuterer andre problemer i samfundet. Og det er en skam. Vi løser ingen problemer ved at forhale dem.

Uviljen mod at tage de aktuelle problemer der er i samfundet med uintegrerede indvandrere fra muslimske miljøer alvorligt, må opfattes som virkelighedsforflygtigelse, hykleri,  uvidenhed eller et behov for at lefle for de indvandrere man tror kan blive det nye fundament under Det Radikale Venstre, efter den Radikale stemmeflugt.

Vi har i den grad brug for at diskutere de problemer der er i forbindelse med indvandringdet. Se blot hvad manglende diskussioner i Tyskland har ført til. Nu er racismen i fuldt flor og netop fraceret i et racistisk dokument af en bog, hvis art man ikke har set magen til siden Nazityskland.  Trætheden og vreden over problemerne med indvandrene har sået en racistisk indstilling til muslimerne alt for mange finder rimelig, netop fordi man ikke kan tale om det eller finde de gode løsninger der kan opløse problemerne.

DRV overfører problemerne til dem der oplever dem dagligt, med en formaning og helt uden forståelse for at de som folkevalgte også er valgt til at løse de problemer de ikke føler på egen krop.

Mage til hyklerisk, hånende og intrigant facon at håndtere problemer skal man lede længe efter og det eer desværre ikke kun i denne sag at DRV vælger disse værktøjer til at slå igen med. Det Radikale Venstre håner, tilsviner eller taler ned til alle de partier de ikke er enige med – Og det er stort set resten af Christiansborg.

Den Verdensomspændende finanskrise er VK regeringens og DF´s skyld, SSF kan ikke finde ud af det. Enhedslisten taler man hverken til eller om - Kun de alene vide og den selvgratulerende stil de fører sig frem med er synonymt med Det Radikale Venste og har altid været det, og nu åler alle der ser med åbne øjne på indvandreproblemerne. DRV er de gode og alle andre er de onde.

Men hvordan kan det så være at det er DRV vi kan takke for et uværdigt og ynkeligt samarbejde med Nazityskland under anden verdenskrig? Og hvorfor har man ikke brug for at pege på  den Radikale Statsminister Scavenius , der efter han havde indført forbud mod ytringsfriheden i forbindelse med kritik af Nazityskland,  på Politiken hvor han var Chefredaktør. Og hvorfor glemmer man at Scavenius udtrykte sin uforbeholdne beundring for Tyskland og Hitler. Hvorfor lukker DRV øjnene for det faktum at Scavenius kone  ”Pistol Alice” var tysk spion? Og hvorfor var Scavenius ikke ude at fejre befielsen med det danske folk?

På den Radikale hjemmeside der beskriver Det Radikale Venstres historie https://www.radikale.dk/CMS/vis.aspx?id=7185  har man valgt at begynde med FØR DEN ANDEN VERDENSKRIG................ undladt at beskrive Det Radikale Venstres og Scavenius skumle rolle under anden verdenskrig, i stedet har man fokuseret på  følgende :

”Igen fra 1929 til den tyske besættelse af Danmark i 1940, bestod regeringen af Socialdemokrater og radikale, med statsminister Stauning og undenrigsminister Peter Munch i spidsen. Det var især på det sociale område, at de største mål blev nået, og det førte Danmark nogenlunde sikkert gennem 30’ernes krise både politisk og socialt”

 En bekvem omskrivning af de Radikales historie under anden Verdenskrig og en ”sandhed” der skabes på udeladelser og det faktum at ingen partier på Christiansborg fandt Det Radikale Venstre regeringsdueligt efter anden verdenskrig – Hvorfor man først så dem i regering igen i 1957.

Man flytter herefter fokus hen på ”EFTER DEN ANDEN VERDENSKRIG”, hvor man så også vælger at udelade at Det Radikale Venstre var i venskabsforening med Stasi i Østtyskland. Og at Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet i første omgang nægtede at modtage eller behandle de Stasi arkiver man fik tilbudt af Østtyskland mens Marianne Jelved og Nyrup var i Regering.

Men måske Margrethe Vestager kan forklare os hvorfor bogen om Stasi i Danmark, der blev revet væk på udgivelsesdagen, aldrig blev genoptrykt eller hvorfor vi har tidligere Stasiagenter ansat i Stasiarkivet?

http://avisen.dk/stasi-medarbejdere-ansat-i-stasi-arkiv_89393.aspx

Eller hvorfor Det Radikale Venstre, siden anden Verdenskrig haft brug for at pege væk fra sig selv og udpege andre som værende Racister? Det skulle vel ikke være fordi man finder det af så afgørende betydning at pege på andre konstant, netop fordi pilen så nemt peger på dem selv? Eller fordi det føles så godt at opfinde en sandhed der har så lidt med virkeligheden at gøre som overhovedet muligt?

Henrik Sass Larsen definerer det lidt anderledes, han skriver: ”De Radikale har pr. definition alle mulige besværligheder og det har de altid haft”

Måske er Socialdemokraterne og SF ved at være så trætte af Det Radikale Venstres evindelige forsøg på at stikke en kæp i hjulet på SSF`s mærkesager og regeringsoplæg at de vælger ikke at lære at leve med at DRV ønsker at tage styringen i en SSF ledet regering, fordi de har indset at et regeringssamarbejde med DRV vil være som at piske en død hest. De vil aldrig komme i mål med noget som helst der ikke har netop de Radikale fingeraftryk der gør at venstrefløjens vælgere flygter fra dem igen, igen, som venstrefløjens vælgere flygtede til SF og DF efter Nyrup og Jelved havde krænget af sig og sparket nedad i to lange regeringsperioder.

Personligt mener jeg at SSF vil få mere troværdighed hvis de een gang for alle modsætter sig idéen om at lade sig skamride af et lille parti som DRV igen, igen. Historien viser os at det var og er en dårlig idé at give DRV en lillefinger. De vil ikke være tilfredse før de har ædt og fortæret hele armen og derfor går jeg også ind for Danmark som Radikalt frit område ved næste valg.

På Politiken skriver Jesper Vangkilde følgende:

Main articles text ”Det Radikale Venstre minder på tre punkter mere om en sekt end et politisk parti:

De har en fejlfri leder, der ikke må kritiseres. De har en kultur, hvor politiske modstandere betragtes som dårligere mennesker. Og de afviser enhver mulighed for dialog med de »ikke-troende«.

En sådan kritik er sjælden, selv fra politiske modstandere. Men hos de radikale kommer angrebet fra egne rækker – endda fra et medlem af hovedbestyrelsen. ............................

http://politiken.dk/indland/228727/voldsomt-angreb-paa-de-radikale-indefra/

Det er også interessant at læse kritikken af Zenia Stampe her:

http://www.sappho.dk/zenia-stampe-og-ytringsfriheden.htm

 

Kilde: