På det sidste er det som om at en ny "action" dagsorden er kommet frem, måske grundet den nuværende regerings manglende selvstændige resultater og verdensrekord i løftebrud.
Da ministerposter idag stort set er reduceret til administration af embedsmænd, er synlige mærkesager som "almindelige mennesker" bekymrer sig for en kærkommen undskyldning til at føle sig macho og overbevise de samme "almindelige mennesker" at her gør vi satme noget.
To af de mest fremtrædende "Action-mænd" er Mogens og Dan, henholdsvis Transportminister og Fødevareminister.
De har dog hver deres stil, Mogens sidder i toget og lytter (tror dog generelt at den sikre stilhed i Ministerbilen er foretrukken) eller stiller sig op på Hovedbanegården og lytter, hvilket i sig selv er super hvis der overhovedet kom noget ud af det.
Det eneste resultat jeg personligt har set fra denne ellers beundringsværdige bekymring for almene Danskere, er højere togpriser, flere utpiske planer for IC4 samt nye uforhandlede kontrakter og penge til statsmonopolet DSB.
Varm luft er en af de mere smigrende betegnelser jeg vil give til Magnus, de mindre smigrende vil jeg holde for mig selv.
Så er der vores søde svin Dan, der med stor overbevisning kæler for små svin (tror ikke han har kysset en endnu) og raser mod Danskernes spisevaner, mod at de søde svin får klippet halen af og starter et folkeligt fællesskabs eufori over en nationalret.
Løsninger til Dans "terminator" indgang til destruktion af en milliard forretning må vi dog lige vente på, mens man tænker, vurderer, samler oplysninger, overvejer og løser.
Alt imens skærer kommuner snedigt i maden der tilbydes til ældre, her er Dan naturligvis usynlig da det er en tabersag.
Det Magnus og Dan har tilfælles ud over larmende mangel på løsninger på de problemer de selv pointerer, er at de lærer et par frække ord, bebrejder den forrige regering (som er standard for den nuværende regering) og står "i orkanens øje" når de illustrerer de problemer vi alle kender for godt.
Det ville være fantastisk hvis de havde løsninger til deres selvvalgte problemer før de står frem, i stedet for bare at "italesætte" problemerne.
Man kunne - kynisk som jeg er - mistænke at deres strategi er totalt populistisk og selvpromoverende og alle deres bekymringer uden løsninger eller resultater er skabt til at fremhæve dem selv snarere end take borgernes bekymringer seriøst.
Onde tunger kunne påstå at Ministre ikke er på posten lang nok tid til at skabe resultater, og derfor har taget et nyt våben af "folkelighed uden resultater" i brug, og det tror jeg er rigtigt i denne regering hvor pensioner vejer tungere end samvittighed.
Den eneste successfulde langtsiddende Minister er Carsten "isse gir fisse" Hansen, primært fordi det ikke er et rigtigt ministerie han er chef for.
Alt dette er afskyelig politik, håber befolkningen bliver klogere næste gang
