Ved et pressemøde på Borgerkroen i København mandag eftermiddag, meddelte Dansk Folkeparti, at partiet trækker sig fra forhandlingerne om rygeloven:
"DF står af forhandlingerne om en stramning af rygeloven og beder forbuds-regeringen ryge og rejse alene med den sag. Rygeloven fra 2007 er god, som den er. Der skal fortsat være fristeder, som en bodega, hvor folk kan ryge i fred," skriver DF i en pressemeddelelse.
"Regeringen vil gøre rygeloven skrappere. Det vil Dansk Folkeparti simpelthen ikke være med til. Der er ingen tvivl om, at rygning er usundt, og det er fint, hvis flere rygere kvitter deres last, men der må altså være grænser for, hvor mange forbud, der skal dikteres fra den røde regering." hedder det.
Socialdemokratiet er ligeglade med, at DF går. Rygeloven bliver ændret alligevel, siger partiet ifølge BT.