DF og V om Mansour-sag: Dansk demokrati har spillet fallit

Det er utroligt, at dansk-marokkaneren Sam Mansour kun får fire år, og at han ovenikøbet får lov til at blive i Danmark, mener Dansk Folkepartis væ...

Ikke angivet Ikke angivet,

05/12/2014

Det er utroligt, at dansk-marokkaneren Sam Mansour kun får fire år, og at han ovenikøbet får lov til at blive i Danmark, mener Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard.

Sam Mansour blev torsdag idømt fire års fængsel i Retten på Frederiksberg.

Boghandleren fra Brønshøj, som han kaldes i pressen, har i talrige opslag på Facebook og i mails opfordret til terrorisme og til drab på en række navngivne danskere. Desuden har han truet jøderne.

- Jeg synes, vi er til grin, og at det danske demokrati har spillet fallit. Vi er fuldstændig til grin på en sørgelig måde, og det er oprørende, siger Pia Kjærsgaard og fortsætter:

- Det er misbrug, klart misbrug af begrebet ytringsfrihed. Grænsen går, når man opfordrer til vold og terror. Det er helt klart. Det er nøjagtigt det samme med Hizb ut-Tahrir, som også opfordrer til vold og terror. Det har intet, intet, intet med ytringsfrihed at gøre.

Flertallet i nævningetinget pegede torsdag aften på, at det ikke kan udelukkes, at Sam Mansour ville lide overlast, hvis han blev sendt hjem til Marokko.

Tidligere har Mansour nemlig udtalt sig kritisk om regimet i Marokko. Desuden blev der lagt vægt på, at han har opholdt sig i Danmark i flere end 30 år.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/df-og-v-om-mansour-sag-dansk-demokrati-har-spillet-fallit/5339757

Kilde: