DF vil tage stemmeretten fra udlændinge

Efter folketingsvalget i september 2011 fik vi en ny regering

_slettet_bruger_998

02/05/2012

Efter folketingsvalget i september 2011 fik vi en ny regering. Et andet forhold, som ændrede sig, var mediebilledet, idet vi ikke længere dagligt blev mødt med populistiske, hysteriske og forskruede forslag fra VK-regeringens faste livline, DF. Men i længden varer dette naturligvis ikke ved. For DF har Martin Henriksen - tidligere postbud, chauffør, pædagogmedhjælper og lagerarbejder, som ligger inde med et betydeligt arsenal af populistiske paradeforslag, der ikke har en jordisk chance for at opnå flertal, men som nok har mulighed for at tildrage sig mediernes fokus.

Sådant et forslag udbasuneres nu af Martin Henriksen: Tag stemmeretten fra udlændinge (ved kommunal- og regionsvalg, forstås). Ja, det er jo næppe DF-stemmer, der herved vil forsvinde.

Martin Henriksen ønsker altså, at vi på et basalt demokrati-område skal stille os markant anderledes end det øvrige Vest-Europa. Hvis Henriksens tåbelige forslag gennemførtes, ville en konsekvens være, at et stor gruppe borgere i samfundet ville være afskåret fra at yde demokratisk indflydelse på det samfund, som de i øvrigt er en del af.