Kontakt 180Grader.dk
27

Skrevet af PJ 694 dage siden - Direkte link
Velfærdsstaten er et onde vi selv har skabt. Det er ikke en naturlov, men hvorfor er man så vild efter at holde kunstigt liv i den? specielt når man stiller op for et liberalt parti?

Anders Sanuelsen citat "Ingen er bange for at stille krav til den private sektor, men stiller man krav til udgiftstyring i den offentligt sektor mødes man med påstande om, at man ønsker død over velfærden. Sandheden er, at de, der intet gør for at stramme op, dræber væksten og velstanden og dermed velfærden."

Skrevet af slettet bruger 1641 693 dage siden - Direkte link


Der er mange former for liberalisme.

Jeg er glad for at LA kører den nyliberale stil. Jeg syntes det er den mest moderne og humane liberalisme.

Nyliberalisme betoner individuelle rettigheder såvel som lige muligheder for alle borgere.


Skrevet af Tja 693 dage siden - Direkte link
LA kører IKKE nogen nyliberal stil, de har simpelthen kopieret venstres valgløfter og kalder det deres egen politik. De er bare ude efter selv at få fat i nogle fede ben og taburetter.
Jeg mener alene det at man går ind for det socialistiske EU, siger alt.

Skrevet af Lars Seier Christensen 693 dage siden - Direkte link
Jeg tror man skal forstå, at Liberal Alliance er et reformparti, og til dels et protestparti. Vi prøver ikke at opfinde den dybe tallerken, blot at få regeringen til at udvise et ansvarligt forhold til Danmarks fremtid Det er helt rigtigt, at hvis VK havde gjort det rigtige de sidste 10 år, ville der næppe være behov for Liberal Alliance - men det har de altså bare ikke gjort, og der er ingen udsigt til at de kommer til at gøre det de næste 10 år heller - uden hjælp...

Derfor er Liberal Alliance eneste mulighed for at få drejet regeringens politik i den rigtige retning. Det kræver blot at VKO ikke kan tælle til 90 uden LA.

Eller som den igangværende LA kampagne siger det - Giv os 8 mandater, så skal vi genindføre sund fornuft i dansk politik. 180graders læsere burde være de allerførste til at bakke op om dette.

Skrevet af Claus Rasmussen 693 dage siden - Direkte link
Jeg synes, det meste af LAs program er noget pladder.

F.eks bekæmpelse af sort arbejde, der skulle give 10 mia. ekstra i statskassen. Hvis LA var et seriøst parti, og der var nogen substans i det, ville LA forlængst have fremlagt et forslag i folketinget, som uden videre havde fundet tilslutning hele vejen rundt og var blevet sat i værk.

Der er sgu' da ingen partier på Christiansborg, der går ind for sort arbejde ! Og der findes heller ingen skatteminister som med største fornøjelse ville gøre hvad han kunne for at få has på det, så det er bare bragesnak fra Anders Samuelsen, når han slår sig op på bekæmpelse af sort arbejde.

Endnu værre bliver det, når man forsøger at finde ud af, hvordan det skal ske i praksis: Hvad er det for en ide Anders Samuelsen har fået, som med et trylleslag kan eliminere sort arbejde ? Så bliver der pludseligt meget tavst.

Politisk er Anders Samuelsen en simpel amatør, som kun får opmærksomhed i kraft af Saxo Banks millioner.



Skrevet af Lars Seier Christensen 693 dage siden - Direkte link
Det du overser, Claus, er koblingen mellem lavere skatter og mindre sort arbejde. Det giver da sig selv, at incitamentet til sort arbejde er lavere, hvis skattetrykket er lavere. Så der er endnu en dynamisk effekt at tage i betragtning. Og ifm med et mere rimeligt skattetryk, er det da også rimeligt at hæve sanktionen for sort arbejde, der igen vil begrænse det, fordi du får mindre ud af at tage en større risiko. Økonomiske incitamenter virker altså ikke kun på slik og cigaretter. Om 10 mia er det eksakte tal er svært at sige, men Anders slutter jo også af med at sige at selvom kun halvdelen af effekterne blev en realitet var opgaven alligevel løst udover de efterlyste 34 mia.

Skrevet af Claus Rasmussen 693 dage siden - Direkte link
>> Det du overser, Claus, er koblingen mellem lavere skatter og mindre sort arbejde

Så må du nemt kunne argumentere for din påstand ved at sammenligne mængden af beskattet arbejde i højskatttelande med lavskattelande. Der behøves slet ingen luftige teorier (som LA betjener sig af i stor stil), kun empiri.

Det samme med ideen om flad skat (som LA vist har forladt, eller hvad?). Her kan man bare sammenligne med, hvordan det går i fladskattelande som Island og Estland. Eller England. Eller USA. Mønsteret er det samme over hele linien: Det er tilsyneladende meget nemere at give skattelettelser end at financiere dem.

Forstå mig ret: Jeg synes lavere skat ville være en virkelig god ting. Men jeg nægter at lægge øre til politikere, der ikke kan komme med en seriøs financiering.


Skrevet af Lars Seier Christensen 693 dage siden - Direkte link
Finansiering er højere vækst og en ansvarlig offentlig sektor. Men bliv du ved med at lede efter fluen i suppen.

Skrevet af Velstandspartiet.dk 693 dage siden - Direkte link
USA og England har indført progressiv lønbeskatning ligesom Schweiz har og de øvrige OECD lande. Der beskatter man millionærer hårdere. Stadig tror LA desværre at det er millinærer der skaber produktiv ny vækst, men det gør millionærer ikke. Det ved man i hele OECD, men ikke i LA.

Sort arbejde skyldes hovedsagelig verdensrekord høj dansk moms. Og alle de andre ulykker dette medfører.Alle andre lande kan køre med normal beskatning hvorfor skulle Danmark så ikke også kunne gøre dette Claus. Det er da ren Empiri.

En normalisering af de skævvridende danske skatter er selvfølgelig selvfinansierende på sigt.Alle regeringer har kunnet underfinansiere på kort sigt, men har altid skulle ødelægge en spirende vækst efter valget så jantesocialisterne ikke fik ondt i maven.

Skrevet af Claus Rasmussen 693 dage siden - Direkte link
>> Sort arbejde skyldes hovedsagelig verdensrekord høj dansk moms. Og alle de andre ulykker dette medfører.Alle andre lande kan køre med normal beskatning hvorfor skulle Danmark så ikke også kunne gøre dette Claus. Det er da ren Empiri

Hele det argument hænger på en påstand om, at sort arbejde er mere udbredt i Danmark end i de lande, du sammenligner med. Det må du så argumentere for, men umiddelbart vil jeg sige, at du har en vanskelig sag. Skatteundragelse i forskellige former findes overalt - der, hvor det er sværest at snyde, er i gennemkontrollerede lande som Danmark.


Skrevet af Jakob J 693 dage siden - Direkte link
Det er ikke nødvendigvis socialisternes idealer den er gal med (andet end et tåbeligt mål om "lighed", som aldrig kan opnås). Men den er i den grad galt med *metoderne*. Er det ikke lidt ironisk, at kapitalisme historisk set har vist sig, at være den bedste metode til at hjælpe de fattige? Kommunistiske og socialistiske lande ender alle som en, i fattigdom og statsbankerot.

Skrevet af slettet bruger 1641 693 dage siden - Direkte link
Smukt sagt...

Skrevet af Jan Christensen 693 dage siden - Direkte link
Kan det være rigtigt, at Anders Samuelsen ikke nævner de eksplosivt voksende udgifter til integrationsindustrien, eller omkostningerne ved at huse de såkaldt "utilpassede unge", der i gennemsnit koster 100.000 kr. om måneden? Jeg vil prøve at læse kronikken igen, for jeg må bestemt have overset det.

Skrevet af LB 693 dage siden - Direkte link
LA er bare en ny udgave af de Radikale, det er samme kulturrelativisme og kulturradikalisme der gennemsyrer partiet. Dét, sammen med en jubelliberalistisk tilgang og tro på at alle mennesker selvfølgelig helst vil agere arbejdstager fremfor statskassesnylter gør, at LA ikke gider/formår at forholde sig det presserende indvandrerspørgsmål. Dette, på trods af at alle undersøgelser viser at visse minoritetsgrupper er en svær økonomisk byrde for samfundet, og er et sted hvor der kunne spares mange mange penge i fremtiden.

Skrevet af slettet bruger 1641 693 dage siden - Direkte link
Det er jo kun staten der gør indvandring til et socialt problem.

"jubelliberale" har vel den tilgang til det, at indvandring skal skal ses som en styrke og ikke et socialt problem???

Skrevet af Anders Samuelsen 693 dage siden - Direkte link
Kære alle tre ovenfor. Slap dog lige lidt af ;-) Vi lader DF presse regeringen på udlændinge- så må VK selv sætte grænsen hvis de synes det bliver for skingert. Omvendt presser vi så regeringen på reformpolitikken: Lavere skat, mere vækst, mere effektiv offentlig sektor og mere frihed. Det kan man jo kalde arbejdsdeling. Men hvis det kun er udlændingespørgsmålet der optager jer så er det jo ganske enkelt: Stem på DF. Prisen er at I får fuldtonet socialdemokratisk/ sociallistisk økonomisk politik og indskrænket frihed helt ind på tribunerne (senest med forslag om forbud mod øl til fodbold og koncert). Hvis I har andet på hjertet en udlændinge, så er LA til jeres disposition :-)

Skrevet af Lars Seier Christensen 693 dage siden - Direkte link
Hvor jeg dog håber, at I alle læser og forstår ovenstående kommentar fra Anders Samuelsen - alle I, der evig og altid lader friheden komme i anden række, fordi I udelukkende fokuserer på indvandrings- og integrationsproblemerne.

Dette er det helt simple svar på den gordiske knude for jer. DF støtter en borgerlig regering mod indflydelse på deres områder og LA støtter en borgerlig regering mod indflydelse på vores.DF skal nok komme ind med alle de andre socialdemokratiske interessenter man har i det parti. Brug den frihedsorienterede del af jeres stemme på LA. Keine Hexerei.

Skrevet af boppo 693 dage siden - Direkte link
"DF støtter en borgerlig regering mod indflydelse på deres områder og LA støtter en borgerlig regering mod indflydelse på vores"

Det lyder for godt til at være sandt. Som regel er det heller ikke sandt.
Vil det sige, at I vil stemme for et burkaforbud, hvis i teorien et sådant forslag skulle komme?

Eller undlade? Også hvis regeringen kommer i mindretal?

Skrevet af Claus Rasmussen 693 dage siden - Direkte link
Ja. Det vil jeg også gerne vide.

Skal vi se Simon Emil og Anders Samuelsen stemme for en politik, de har brugt det meste af deres karriere på at bekæmpe ? Hvad med "menneskesynet", "medmenneskeligheden", "tolerancen" og alt det andet halal-hippie ævl ? Er disse begreber ikke længere valide, bare LA får lidt skattelettelse ?

Har I nogen rygrad, eller tror I bare, vi er dumme ?

Skrevet af jacobfiil 693 dage siden - Direkte link
Det lyder for mig som en fornuftig arbejdsdeling (når nu regeringen ikke kan finde ud af det selv)...

Skrevet af Monitor 693 dage siden - Direkte link
Mange gode forslag.
Brugerbetaling hos læge burde være hurtigt og nemt at indføre.
Man kunne f.eks have følgende takster
- DKK 100 for konsultation hos lægen
- DKK 200 for at benytte vagtlægeordningen

Det undrer mig meget at det er gratis som det er i dag. 

Skrevet af LB 693 dage siden - Direkte link
Helt enig. Så kan det også være at vi slipper for det mode fænomen, at man går til lægen, bare for at gå til lægens skyld.

Skrevet af Monitor 693 dage siden - Direkte link
Nettop!  Det er måske en vandrehistorie, men jeg har hørt nogle spøgefuldt sige at mange mennesker går til lægen på grund af det sociale aspekt i det.  :-)

Skrevet af Carsten West 693 dage siden - Direkte link
Fremragende artikel. Den er specielt fremragende fordi den giver rum til mange fortolkninger af begrebet liberal. I en politisk verden er der mange liberale underbegreber som der skal være plads til, og som LA skal kunne rumme for at blive et parti med repræsentation i Folketinget. De fleste danskere er socialliberale - nogle med streg under social og nogle med streg under liberal. En kritik af LA for ikke at isolere sig i et liberalt underbegrebs begrænsede verden er det samme som at sige, at LA skal være en loge og ikke et parti. Vi lever i en tid hvor friheden er alvorligt truet. Der er flertal i Folketinget for et praktisere et frihedsbegreb svarende til Indre Missions: "Kun hvis du lukker dig ind i vor menighed og følger (vor udlægning af) Herrens budskab, bliver du et frit menneske. Fri for synd og fri for skyld!" SF'eren Karl Bornhøft er den mest ærlige fortaler for dette frihedsbegreb. Dette sætter for mig Frihedskampen øverst på dagsordenen p.t., men det ændrer ikke ved, at jeg lige derunder vil have en social dagsorden. Muligheder for alle til uddannelse uanset forældrenes indkomst, sikring mod arbejdsløshed og social deroute osv. Alle de velfærdsforanstaltninger som er til gavn for både den enkelte og for samfundet. Derfor er det et vigtigt budskab at LA vil bevare Velfærdssamfundet. Derfor kan man godt gå ind for at begrænse Velfærdsstaten. Stat og samfund er vel endnu to forskellige ting (selvom det til tider er svært at se).

Skrevet af PJ 693 dage siden - Direkte link
Beklager, men hvis S og SF politik er garant for velfærdsstatens død, og LA er garanti for den eksistens, ja hvilken logik ligger der så til grund for at ønske LA i folketinget? Med mindre man er socialist og går ind for omfordeling og statsstyring som Anders Samuelsen?

Skrevet af Velstandspartiet.dk 693 dage siden - Direkte link
AS forfalder desværre til populisme, når påstår at efterlønnere og dagpengmodtagere kan betale nye milliarder til staten. Det kan de selvfølgelig ikke og kunne de gjorde de det også. Der er ingen jobs til disse grupper førend efter 2013, hvor statsunderskuddet alligevel forsvinder af sig selv, fordi de ledige kommer i job helt uden poltisk indgriben og reformer.

Det danske arbejdsmarked er allerede reformeret til verdens bedste set fra samfundets og virksomhedernes side. Der er således ingen som grund til at nogen grupper skal holde for igen med mere nytteløs og dyr administrativ jagt fra det offengtlige.

Vi er glade for at AS har forladt tanken om flad skat og de dårlige eksempler herpå fra Island og Baltikum. AS tror dog stadig alt for meget på at det er millionærer som skal komme og skaffe ny vækst til Danmark, som han derfor vil give en lønbeskatning, der er ultraliberal og neo-konservativ og uden sidestykke i OECD.  
 
Desværre har AS ikke intellekt og rådgivning til at indse, at det forholder sig lige omvendt, at det er borgerne selv gennem normaliserede lønskatter og forbrugsafgifter, der kan og må tilvejebringe den produktive organiske varige ny vækst. 

AS tror også at han ved hjælp at ny dyr administrativ jagt på sort arbejde kan reducere dette. Mere kontrol synes at være AS's medicin mod sort arbejde. Imidlertid er det blot tilstrækkeligt at normalisere den danske verdensrekord høje moms for at reducer sort arbejde, gds-arbejde, udlandsturisme. grænsehandel og få gang i hjemlig detailhandel, hotel og restaurant og turisme.

Kun danskernes velstand og velfærd er på taberkurs. Kapitalen og staten klarer sig.
 

 

Skrevet af Lars N 693 dage siden - Direkte link
Det er fantastisk at der nu findes et borgerligt alternativ der ikke blot baserer sin politik på at markere sig over for de 3% af vores befolkning der tilhører etniske minoriteter, vi er langt flere end 2% af vælgere der  er borgerlige, reform parate og ikke bange for verden omkring os eller den der kommer til os. Nu findes der et borgerligt (socialt) liberalt forum hvor de virkelige udfordringer kan blive taget op  uden man risikere at ens stemme går til SF blokken eller styrker  DF.   Vi må tage et solidt opgør med nationalkonservatismen og restituere det danske frisind, vi skal turde noget.  Der skal skabes en ny dynamik  hvor der bliver gjort med den gamle velfærdsmodel  hvis vi på nogen måde  skal bevare det forspring vi har på visse områder.  Jeg tror der er mange Danskere der er parate til at tage et skridt ud af fortiden og støtte rigtige reformer.Bare klø på Anders og Co
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Politik

18
4
33
63
9
25
10
61
15
17
31
24
16
4
3
31
7
15
45
3
Om Lars Seier Christensen
Administrerende direktør i Saxo Bank
Medejer af 180grader.dk

Se Lars Seier Christensens profil
eller
Følg Lars Seier Christensen