Jeg fik mig et gevaldigt surt opstød da jeg så tv-programmet "Kontant" på DR(hos en bekendt vel at mærke, jeg betaler jo ikke licens) den 23. august i år.
I programmet erfarer vi, at personer frivilligt og med samtykke, har sagt ja til at modtage en såkaldt babypakke, gratis, med en masse produkter til den nybagte moder. Ved bestillingen af en sådan pakke, giver man samtidigt samtykke til, at man bliver kontaktet af en række virksomheder, som er præciseret i betingelserne for modtagelse af babypakken.
De daværende glade og gratis-produkt-modtagende personer, er nu oprevede over, at de betingelser som de gav samtykke til for at modtage pakken, nu bliver ført ud i livet. De er ifølge dem selv og bl.a forbrugerrådet, ofre for "aggresiv markedsføring", da de har modtaget hele 3 henvendelser(ironi) fra samme virksomhed med reklame for deres produkter.
Der bliver fra etisk råd, forbrugerrådet og DR lagt op til, at virksomhederne der sender reklamer(og gratis produkter) er de "onde", og personerne der modtager, med deres eget samtykke, disse gratis produkter og reklamer, er de "gode" eller "ofrene", og nu ligger det jo lidt i kortene, at der burde være en lov der skal forhindre dette.
Lad os for god ordens skyld brække handlingsforløbet op skridt for skridt:
1. En person får kendskab til at tilbuddet om en gratis babypakke eksisterer.
2. Personen går på nettet og finder den side der tilbyder pakken, læser betingelserne, og bestiller varen
3. Personen modtager pakken med alle de gratis artikler og anvender dem.
4. Modtageren får tilsendt reklamer, helt i overensstemmelse med de betingelser de gav samtykke til.
Modtageren er nu sur over at de betingelser, som vedkommende gav samtykke til, bliver opfyldt, for nu har han/hun jo fået sit gratis lort(undskyld mit fransk), og gider egentlig ikke at skulle gøre mere i den sammenhæng.
Vi ser igen et eksempel på, at individer ikke vil tage ansvaret for deres egne handlinger, og ser til staten for at sørge for at de ikke skal gøre noget for at tage vare på dem selv og deres liv. Man forventer kun at få noget på andre menneskers regning. Lyder dette som et bekendt fænomen i dagens Danmark, Jeg siger ja, hvad siger i?
