Mange er forståeligt nok forargede over at supermarkederne placerer slikket i børnehøjde.
Men man burde i ligeså høj grad være forarget over at de der udvikler det offentlige forretningsområde, helt gratis kan placere deres reklamer i ulvetimen, lige der hvor de små familier har allermest travlt med at smøre madpakker.
Her til morgen kunne vi for eksempel på DR høre Per Schultz Jørgensen udtale sig om, at ADHD i virkeligheden skyldes at der er for få pædagoger.
Det må siges at være noget af en påstand.
Her har vi andre i årevis ment at ADHD skyldes institutionaliseringen.
For lige siden alle danske børn i 1970 fik deres liv totalt forandret og blev sat i institution, er børnene i stigende grad blevet sygeliggjort / blevet syge.
Jeg mener det skyldes at mange ikke kan klare institutionslivet.
Det er simpelthen for trangt.
Og jeg tror at mange familier føler institutionslivet er en nærmest ubærlig livsstil.
Og sidst men ikke mindst tror jeg at grunden til at man ikke hører nogen kritik, er at forældrene reelt ikke kan sige deres mening, endsige har mulighed for at udvikle og formulere holdninger der kritiserer systemet.
Det er der mange grunde til.
Lad mig bare nævne 3:
En af grundene er at danske forældre holdes i et jerngreb, hvor de er pisket til at skabe en god relation til børnenes pædagoger. Fordi pædagogerne har total magt over barnets og dermed over hele familiens velfærd.
I den slags relationer er det dødsensfarligt - blot i tankerne - at formulere en reel systemkritik.
En anden grund er at familierne ustandseligt bombarderes med rød propaganda.
Den offentlige sektor, staten, beskæftiger nemlig et utal af "forskere", hvis arbejde det er at analysere det danske samfund på kryds og tværs og opstille teorier om både det ene og det andet. Disse forskere kan man roligt betragte som forretningsudviklere for den offentlige sektor. Det er i hvert fald yderst sjældent at de kommer med resultater der kræver beskæringer i den offentlige sektor.
Og en tredje grund er at disse forretningsudviklere har et stærkt system til at udbrede deres holdninger. blandt andet skoler og andre undervisningsinstitutioner.
Men også Danmarks Radio.
DR er altid villig til at lave udsendelser som støtter op om denne "forskning".
Hvor tit hører man for eksempel ikke i morgenradioen om både den ene og den anden undersøgelse, hvis resultater vi almindelige bør tage højde for? Kostundersøgelser, undersøgelser af skilsmissebørn, af døendes sidste ønsker med meget mere. Alt fyres af i hovedet på de overbebyrdede forældre og voksne, medens de knokler for at få hverdagen til at hænge sammen.
Vi har alle porte på vid gab, om morgenen, i den lille time vi har til at være gode forældre og ægtefæller, før familien bliver splittet for resten af dagen.
Vi er supermodtagelige.
Hvor smart.
Men også: hvor fucking uetisk, totalitært og antidemokratisk!
Mht til påstanden om at ADHD skulle skyldes for få pædagoger, så har der jo altid været børn der var mere omkringfarende end andre.
Men for de fleste har det været sådan at de voksede fra det.
Og ofte var det efterfølgende blandt disse børn, at man - når de blev voksne - fandt de initiativrige, iderige og opfindsomme mennesker, der skabte ny vækst.
Men siden børnene blev sat i fæ... nåh nej, institution i 1970, er antallet af børn som reagerer med denne adfærd steget ganske betragteligt.
Og ikke nok med det, tilstanden har udviklet sig til at blive et langt alvorligere handicap.
Oveni dette kommer så medicineringen, der - selvom den beskrives som noget der hjælper børnene - i langt højere grad er med til at fastholde dem i den udvikling, som de ellers - før institutionaliseringen - som oftest viklede sig ud af. Nogle er endda døde af medicinen.
Men på DRs hylder i forældrehøjde, i morgenradioen, får de offentligt ansatte lov til uantastet at argumentere for deres egne forståelser af forskellige politiske og sociale udfordringer. Oftest er disse udlægninger ét langt argument for at der skal ansættes flere i det offentlige. Og det kan man selvfølgelig ikke fortænke dem i.
Enhver er jo sig selv nærmest.
Men som befolkning bør vi efter min mening overveje hvordan forsvarerne af det civile samfund - altså de der er imod institutionalisering og socialisme - er stillet, når modstanderen er flere hundredetusinder af offentligt ansatte forskere, forretningsudviklere, der har deres helt eget - og helt gratis - propaganda-apparat i den bedste sendetid.
Personligt mener jeg at forskningen må koncentreres om de områder, hvor evidensen er mere videnskabeligt stringent end den er i på de forskningsområder, der arbejder for en større offentlig sektor. Og som derfor må betragtes som hovedsageligt politisk motiverede.
Efter min mening er den totale institutionalisering af børn et totalitært tiltag, fordi institutionaliseringen ikke blot har taget børnenes frihed, men fordi institutionaliserineg giver den offentligt ansatte sociale entreprenør reel magt langt ind i familierne og langt ind i civilsamfundet.
I en situation hvor følgerne af institutionaliseringen er ved at blive tydelige for den danske befolkning, ønsker den socialistiske regering selvfølgelig at kunne tørre ansvaret for denne udvikling af på de borgerlige.
Og derfor vil det være godt for de røde, hvis man kan få den nye borgerlige opposition til at argumentere for ansættelse af flere pædagoger.
Jeg betragter derfor Per Schultz Jørgensens historie her til morgen – om at ADHD skyldes at der er for få pædagoger – som udlagt slik, der skal få forældre og politikere til at kræve flere pædagoger. Samtidigt fungerer historien som propaganda for de offentligt ansattes forklaring på ADHD – at tilstanden ikke er en følge af institutionalisering, men skyldes at der er for få pædagoger .
Men jeg tænker også at historien er en snøre der er lagt ud til den nye borgerlige opposition.
For hvis man kan få oppositionen til at støtte op om kravet om flere pædagoger, kan man jo samtidigt skælde de borgerlige ud for at være dem der har skabt den totalitære socialisme i Danmark?
Vi borgerlige har aldrig ønsket at institutionalisere den danske befolkning.
Tværtimod.
Institutionaliseringen af den danske befolkning er og har altid været – socialisternes mål.
Og Schultz Jørgensens påstand om at ADHD skyldes for få pædagoger er forkert.
Så jeg håber virkeligt ikke at nogen bider på.
mvh
Ane K