Anders Bøtter var manden bag Facebook-gruppen ”Undskyld Muhammed”, efter at flere danske aviser i begyndelsen af 2008 genoptrykte Kurt Westergaards Muhammed-tegning som reaktion på mordplaner mod tegneren. I et manifest opfordrede han de danske medier til at ”bruge deres ytringsfrihed på en eftertænksom og hensynsfuld måde”.
I dag er han vært for DR-radioprogrammet ”Sort Søndag”, som hver søndag sender hård metal-rock til lytterne. I den egenskab sendte han søndag aften musik af gruppen Burzum, hvis forsanger ikke alene er kendt for at håne og spotte kristendom, men også for at have været fængslet for bl.a. ildspåsættelser på kirker.
Hvordan hænger det sammen? Anders Bøtter forklarer til 180Grader.dk:
”For det første er ’Undskyld Muhammed’ et privat projekt. Det er mine private holdninger i min private sfære. Det andet handler om mit arbejde på DR – et job som radiovært og formidler. Der er stor forskel på de to ting. Når jeg spiller den musik i programmet, så er det fordi, mange af mine lyttere er meget interesserede i den musik, og det handler ikke om de holdninger, som er i musikken, eller de holdninger som denne musiker har. Det handler om, at han var en af dem, der startede black metal i sin tid, og at han nu er tilbage efter lang tids albumpause. Derfor sætter vi fokus på det ud fra en rent journalistisk interesse. Det er ikke fordi, vi deler hans holdninger, ligesom TV-Avisen heller ikke deler al-Qaedas holdninger, når de viser en pressemeddelelse fra al-Qaeda,” siger Anders Bøtter.
Kan man godt som privatperson sige undskyld på vegne af en række aviser, som har bragt en Muhammed-tegning, og så i sit arbejde formidle musik, som er mindst lige så hånende, spottende og hadende overfor en religion? Kan man godt på den måde være to personer?
”Ja, det synes jeg sagtens, at man kan. Det bliver man også nødt til. Men som der også står på hjemmesiden for ’Undskyld Muhammed’, så var det ikke et forsøg på at give en undskyldning til nogen som helst, og det er heller ikke et forsøg på at tale på Danmarks vegne. ’Undskyld Muhammed’ er en titel, det er et opråb. Hvis jeg selv skal sige det, har jeg aldrig været helt tilfreds med den titel selv, men der skulle reageres hurtigt, og der skulle være noget power bag, og vi kunne ikke kalde gruppen ’Jeg er ked af, at vi har trykt nogen tegninger og fornærmet nogen’. Det skulle have en titel, der kunne skaffe noget opmærksomhed, og det fik det så også. Men det var ikke en undskyldning, det var blot et projekt med det her navn, som kan være ret misvisende. Med hensyn til mit arbejde, så spiller jeg ikke musikken, fordi den har noget med mine personlige holdninger at gøre, men fordi det er relevant for programmet. Vi have et to timer langt fokus i programmet om black metal, hvor der i den grad bliver skreget og råbt nogle helt forfærdelige ting, og jeg startede også med at sige, at vi bragte det, fordi det er interessant for den musik, vi beskæftiger os med, selvom vi på ingen måde sympatiserer med de værdier, de holdninger og den moral, som nogle af de musikere har.”
Så må vi lige se på, hvad der står i manifestet for ’Undskyld Muhammed’: ”’Undskyld Muhammed’ opfordrer danske medier og borgere til at bruge deres ytringsfrihed på en eftertænksom og hensynsfuld måde. Ytringsfrihed er en særlig rettighed, som bør bruges ansvarligt, på en sober og moden måde; den bør ikke misbruges”. Det er altså en opfordring til bl.a. de danske medier. Nu er du så vært for et musikprogram på et dansk medie. Udnytter du så ytringsfriheden på denne eftertænksomme og hensynsfulde måde, når du udsender musik fra en gruppe, som i den grad udtrykker sig negativt om kristendom, og hvis forsanger sågar har brændt kirker af?
”Ja, det synes jeg helt sikkert, at jeg gør.”
Du synes ikke, det er eftertænksomt og hensynsfuldt at udsende en tegning af muslimernes profet, men du synes altså, at det er eftertænksomt og hensynsfuldt at udsende musik fra nogen, der notorisk hader kristendom, og hvis forsanger har brændt kirker ned?
”Det handler jo om den kontekst, man bringer det i, og hvilken journalistisk relevans det har. Hvorfor skulle de tegninger genoptrykkes? Det var kimen til projekt ’Undskyld Muhammed’. Jeg så ikke nogen grund til at genoptrykke de tegninger, andet end at kaste benzin på et bål, der næsten var dødt, og sælge en masse aviser …”
Forklaringen var, at tegningen var relevant for den historie, som skulle fortælles dengang, nemlig at der var mordplaner mod Kurt Westergaard p.g.a. den tegning.
”Det var relevant for den historie, ligesom det for mit program er relevant at dække de genrer af metal, uanset musikernes holdninger.”
Hvis du erkender, at det dengang var relevant for aviserne at bringe den Muhammed-tegning, hvorfor gik du så ud med den undskyldning?
”Fordi jeg syntes, det var relevant for hele debatten.”
Men det var jo også en opfordring til medierne om, at de ikke skulle offentliggøre tegningen.
”Nej, jeg har aldrig opfordret dem til ikke at bringe tegningen.”
Jeg citerer: ”’Undskyld Muhammed’ opfordrer danske medier og borgere til at bruge deres ytringsfrihed på en eftertænksom og hensynsfuld måde …” o.s.v. …
”Uhm.”
Var det ikke med udgangspunkt i, at medierne havde gjort noget forkert, at du fandt det nødvendigt at opstarte initiativet med den tekst?
”Jo, helt sikkert.”
Men nu siger du så, at det var helt ok, at de puttede den Muhammed-tegning i aviserne?
”Nej, selvfølgelig siger jeg ikke det. Jeg siger, at det var meget vigtigt at skabe ’Undskyld Muhammed’, fordi der var brug for en modpol mod den hetz, som jeg følte kørte mod visse dele af den danske befolkning.”
Er det så en hetz mod kristne, at du nu spiller den musik?
”Nej, det er det da absolut ikke.”
Hvorfor er det så en hetz, at man bringer den tegning?
”Det er ikke nødvendigvis en hetz, men jeg synes, at der i mediebilledet var brug for en modpol, som kunne råbe lige så højt, som mange medier gjorde omkring den tegning. Der var en mere eller mindre hadsk tone i de danske medier, som var meget firkantet og sort-hvid. Jeg syntes, der manglede en stærk modpol.”
Du siger, at når du spiller den musik, så er det rent professionelt, og at det kan ses adskilt fra dine private holdninger. Men i en Facebook-opdatering skriver du samtidig, at du er ”fuldstændig blæst bag over af Burzums nye album ’Belus’. Det er sindssygt godt!” Det er jo så dig som privatperson, som siger det.
”Det er mig som privatperson. Men der er ikke en eneste antikristen holdning i teksterne på det nye album, og jeg sympatiserer ikke på nogen måde med de gerninger, som manden, der har lavet det album, har stået for. Desuagtet kan han godt som musiker lave musik, der berører mig og provokerer mig, som mange andre kunstnere gør,” siger Anders Bøtter til 180Grader.dk.
I dag er han vært for DR-radioprogrammet ”Sort Søndag”, som hver søndag sender hård metal-rock til lytterne. I den egenskab sendte han søndag aften musik af gruppen Burzum, hvis forsanger ikke alene er kendt for at håne og spotte kristendom, men også for at have været fængslet for bl.a. ildspåsættelser på kirker.
Hvordan hænger det sammen? Anders Bøtter forklarer til 180Grader.dk:
”For det første er ’Undskyld Muhammed’ et privat projekt. Det er mine private holdninger i min private sfære. Det andet handler om mit arbejde på DR – et job som radiovært og formidler. Der er stor forskel på de to ting. Når jeg spiller den musik i programmet, så er det fordi, mange af mine lyttere er meget interesserede i den musik, og det handler ikke om de holdninger, som er i musikken, eller de holdninger som denne musiker har. Det handler om, at han var en af dem, der startede black metal i sin tid, og at han nu er tilbage efter lang tids albumpause. Derfor sætter vi fokus på det ud fra en rent journalistisk interesse. Det er ikke fordi, vi deler hans holdninger, ligesom TV-Avisen heller ikke deler al-Qaedas holdninger, når de viser en pressemeddelelse fra al-Qaeda,” siger Anders Bøtter.
Kan man godt som privatperson sige undskyld på vegne af en række aviser, som har bragt en Muhammed-tegning, og så i sit arbejde formidle musik, som er mindst lige så hånende, spottende og hadende overfor en religion? Kan man godt på den måde være to personer?
”Ja, det synes jeg sagtens, at man kan. Det bliver man også nødt til. Men som der også står på hjemmesiden for ’Undskyld Muhammed’, så var det ikke et forsøg på at give en undskyldning til nogen som helst, og det er heller ikke et forsøg på at tale på Danmarks vegne. ’Undskyld Muhammed’ er en titel, det er et opråb. Hvis jeg selv skal sige det, har jeg aldrig været helt tilfreds med den titel selv, men der skulle reageres hurtigt, og der skulle være noget power bag, og vi kunne ikke kalde gruppen ’Jeg er ked af, at vi har trykt nogen tegninger og fornærmet nogen’. Det skulle have en titel, der kunne skaffe noget opmærksomhed, og det fik det så også. Men det var ikke en undskyldning, det var blot et projekt med det her navn, som kan være ret misvisende. Med hensyn til mit arbejde, så spiller jeg ikke musikken, fordi den har noget med mine personlige holdninger at gøre, men fordi det er relevant for programmet. Vi have et to timer langt fokus i programmet om black metal, hvor der i den grad bliver skreget og råbt nogle helt forfærdelige ting, og jeg startede også med at sige, at vi bragte det, fordi det er interessant for den musik, vi beskæftiger os med, selvom vi på ingen måde sympatiserer med de værdier, de holdninger og den moral, som nogle af de musikere har.”
Så må vi lige se på, hvad der står i manifestet for ’Undskyld Muhammed’: ”’Undskyld Muhammed’ opfordrer danske medier og borgere til at bruge deres ytringsfrihed på en eftertænksom og hensynsfuld måde. Ytringsfrihed er en særlig rettighed, som bør bruges ansvarligt, på en sober og moden måde; den bør ikke misbruges”. Det er altså en opfordring til bl.a. de danske medier. Nu er du så vært for et musikprogram på et dansk medie. Udnytter du så ytringsfriheden på denne eftertænksomme og hensynsfulde måde, når du udsender musik fra en gruppe, som i den grad udtrykker sig negativt om kristendom, og hvis forsanger sågar har brændt kirker af?
”Ja, det synes jeg helt sikkert, at jeg gør.”
Du synes ikke, det er eftertænksomt og hensynsfuldt at udsende en tegning af muslimernes profet, men du synes altså, at det er eftertænksomt og hensynsfuldt at udsende musik fra nogen, der notorisk hader kristendom, og hvis forsanger har brændt kirker ned?
”Det handler jo om den kontekst, man bringer det i, og hvilken journalistisk relevans det har. Hvorfor skulle de tegninger genoptrykkes? Det var kimen til projekt ’Undskyld Muhammed’. Jeg så ikke nogen grund til at genoptrykke de tegninger, andet end at kaste benzin på et bål, der næsten var dødt, og sælge en masse aviser …”
Forklaringen var, at tegningen var relevant for den historie, som skulle fortælles dengang, nemlig at der var mordplaner mod Kurt Westergaard p.g.a. den tegning.
”Det var relevant for den historie, ligesom det for mit program er relevant at dække de genrer af metal, uanset musikernes holdninger.”
Hvis du erkender, at det dengang var relevant for aviserne at bringe den Muhammed-tegning, hvorfor gik du så ud med den undskyldning?
”Fordi jeg syntes, det var relevant for hele debatten.”
Men det var jo også en opfordring til medierne om, at de ikke skulle offentliggøre tegningen.
”Nej, jeg har aldrig opfordret dem til ikke at bringe tegningen.”
Jeg citerer: ”’Undskyld Muhammed’ opfordrer danske medier og borgere til at bruge deres ytringsfrihed på en eftertænksom og hensynsfuld måde …” o.s.v. …
”Uhm.”
Var det ikke med udgangspunkt i, at medierne havde gjort noget forkert, at du fandt det nødvendigt at opstarte initiativet med den tekst?
”Jo, helt sikkert.”
Men nu siger du så, at det var helt ok, at de puttede den Muhammed-tegning i aviserne?
”Nej, selvfølgelig siger jeg ikke det. Jeg siger, at det var meget vigtigt at skabe ’Undskyld Muhammed’, fordi der var brug for en modpol mod den hetz, som jeg følte kørte mod visse dele af den danske befolkning.”
Er det så en hetz mod kristne, at du nu spiller den musik?
”Nej, det er det da absolut ikke.”
Hvorfor er det så en hetz, at man bringer den tegning?
”Det er ikke nødvendigvis en hetz, men jeg synes, at der i mediebilledet var brug for en modpol, som kunne råbe lige så højt, som mange medier gjorde omkring den tegning. Der var en mere eller mindre hadsk tone i de danske medier, som var meget firkantet og sort-hvid. Jeg syntes, der manglede en stærk modpol.”
Du siger, at når du spiller den musik, så er det rent professionelt, og at det kan ses adskilt fra dine private holdninger. Men i en Facebook-opdatering skriver du samtidig, at du er ”fuldstændig blæst bag over af Burzums nye album ’Belus’. Det er sindssygt godt!” Det er jo så dig som privatperson, som siger det.
”Det er mig som privatperson. Men der er ikke en eneste antikristen holdning i teksterne på det nye album, og jeg sympatiserer ikke på nogen måde med de gerninger, som manden, der har lavet det album, har stået for. Desuagtet kan han godt som musiker lave musik, der berører mig og provokerer mig, som mange andre kunstnere gør,” siger Anders Bøtter til 180Grader.dk.
