Når Astrid Krag snart udnævnes som parti-leder i SF, som de fleste kommentatorer mener hun gør, så står vi i dansk poltik med den pudsige situation at alle partiledere på venstrefløjen (og regeringen) er kvinder, mens alle partiledere på højrefløjen og oppositionen er mænd.
Det er jo egentlig logisk nok, da kvinder primært stemmer på venstrefløjen. Det er bare lidt påfaldende ironisk at dansk politik nu handler om at en gruppe kvinder forsøger at indrive så meget de kan af en gruppe mænds arbejde der repræsenteres på højrefløjens partier.
Det må man i sandhed sige er 'repræsentativt demokrati'. Nu behøver konen ikke længere spørge sin mand om penge til en ny pels, men kan tage pengene fra naboen. Det sørger pigebanden i folketinget for.
Man kunne også sige at det viser den ubehagelig tendens der er opstået i dansk politik, at man er drevet i retning af pøbelvælde hvor det eneste det handler om er at have 1 stemme mere end modstanderen. Har man det, så behøver man ikke tage hensyn til mindretallets 49%.
Heldigvis stemmer ikke alle danske kvinder efter køn. Vi har jo ikke Obama tilstande, hvor sorte stemmer efter race (0% til Romney blandt sorte i en poll), så derfor er der stadig en god mulighed for at få smidt snakkeklubben på porten efter næste valg.
Det rokker dog ikke en tøddel på det massive problem det er udtryk for - nemlig at politikerne lefler for de største vælgergrupper der hvor de har direkte indflydelse på deres liv. Og det er netop de offentlig ansatte og dem på overførselsindkomst som er nemmest at købe.
Er der en mening med rablerierne her? Tja, man kunne jo ønske sig at Grundloven gjorde det vanskeligere for det lille flertal at tryne det store mindretal, men det virker ikke til at der er indbygget sikkerhed mod kleptokratiet.
Dog kan man jo håbe på at det at den skjulte kønsmæssige omfordeling nu bliver så tydelig at nogle af de 'blå' socialdemokrater også synes det er for meget og skifter side. Vi får se.
