Drømmedrengene og Finansministeriet – hvorfor har kejseren ingen klæder på?

Den danske stats hjertekammer ligger istatsministeriet og hos den kongelige regent, men statens hjerne er placeret iFinansministeriet

Ikke angivet Ikke angivet,

12/10/2014

Den danske stats hjertekammer ligger i
statsministeriet og hos den kongelige regent, men statens hjerne er placeret i
Finansministeriet. Det betyder, at kongedømmet har den ganske særlige
tilfø-jelse, der dog ikke er statsretsligt beskrevet, at der også findes en
kejser. I Finansministeriet kom der en dag helt særligt besøg. En gruppe unge
mænd kom forbi med en helt særlig kuffert. I kufferten var DREAM-modellen. En
helt særlig økonomisk ligevægtsmodel, der kunne gøre kejseren til den fineste
mand i kongeriget og forudsige alle økonomiske bevægelser i fremtiden.

Jesper Bo Jensen,
ph.d., fremtidsforsker

Kejseren er finansministeren (pt. Bjarne Corydon) og
de fine mænd og kvinder er embedsmænd med en uddannelse som cand. oecon.,
polit., scient.pol. eller jur. DREAM-modellen er Danish Rational Economic
Agents Model forkortet DREAM, og de unge mænd arbejder her. Kejserinden hedder
Margrethe Vestager. Sådan en har vi i øjeblikket, hvor økonomiministeriet har
reel koordinerende magt på det økonomiske område. Nu kan vores eventyr begynde.



DREAM-modellen forudsiger f.eks. i en rapport fra
juli 2011, at der vil være godt 2,8 mio. menne-sker i arbejdsstyrken i 2013 og
godt 3,0 mio. i 2050. Men den rapports resultater kan vi i dag kontrollere.
Allerede i 2013 var arbejdsstyrken faldet til 2,65 mio. mennesker – altså en
fejl på 150.000 mennesker. Det er vel at mærke beregninger foretaget efter
finanskrisen indfandt sig i efteråret 2008, så det kan ikke være undskyldningen
for fejlen. Når modellen tager så grundigt fejl på vigtige parametre i
ligevægten allerede to år senere, hvordan skal vi så kunne tro på beregninger vedrørende
2020 eller 2050? Er de godt 3 mio. i virkeligheden nærmere et tal mellem 2 og 4
mio., eller er usikkerheden større endnu?

Pointen er, at det kan DREAM-drengene (og pigerne selvfølgelig) ikke svare på.
Normalt vil forklaringen lyde, at det er en ligevægtsmodel, der viser verdens
tilstand i 2011, og hvis vi inddrager verdens tilstand i 2013, bliver modellen
bedre specificeret og vil vise et andet resultat.

Det herlige ved ligevægtsmodeller er, at de ikke kan tage fejl. De kan blot
være dårligt specificerede. Det minder alt for meget om, at kejserne altså har
tøj på, men det er bare vævet af en særlig fin tråd, som kun de allerbedst
begavede kan se!

http://www.fremforsk.dk/vis_artikel.asp?AjrDcmntId=628

Kilde: