Licensen skal hæves til 6.000 kr. om året. Sådan lød opfordringen fra DR-vært Anders Lund Madsen forleden. På det private marked plejer en prisstigning at skyldes, at produktet er blevet bedre, men forslaget om en tredobling af licensen kom ikke efter, at DR's programmer var blevet tre gange så gode, eller at mediemastodonten havde varslet en sådan forbedring.
Tværtimod skyldtes Madsens appel om et licenshop, at DR af budgethensyn havde truet med at skære voksensatiren væk. "Jeg synes, det er tosset, at satiren skal skæres væk," lød det fra DR-værten, der bønfaldt om flere penge til sin arbejdsplads, "så vi kan få lavet nogle ordentlige programmer."
I USA har man begrebet "Washington Monument Syndrome": Hver gang en politiker forsøger at bremse udgiftsvæksten i den føderale National Park Service, truer embedsmændene med at lukke det populære (og ikke særligt udgiftskrævende) Washington-monument. Formålet er at få vælgerne til at lægge pres på politikerne, så de dropper "nedskæringerne".
DR lader tilsvarende til at have pådraget sig et "satire-syndrom", idet voksensatiren ifølge mediedirektør Mikael Kamber ikke koster mere end 10 mio. kr. at producere. Det er svært at forestille sig, at man ikke kan finde på bedre steder at skære i mediemastodontens totale budget for 2010 på 3.786 mio. kr. DR har med andre ord masser at penge at lave voksensatire for, men man vælger at sætte kniven for, hvor det gør mest ondt.
Senest har DR's egen bestyrelse meldt sig på scenen som satirens frelsere. Men der er tale om en tom gestus; DR ville aldrig have gjort alvor af deres trusler på området. Det eneste formål med denne omgang teatertorden var at skabe en opfattelse blandt vælgerne af, at DR er ved at blive udsultet. Tricket virkede, og DR sidder nu med gode kort på hånden, næste gang man vil argumentere for eksempelvis en forhøjelse af licensen.
Tværtimod skyldtes Madsens appel om et licenshop, at DR af budgethensyn havde truet med at skære voksensatiren væk. "Jeg synes, det er tosset, at satiren skal skæres væk," lød det fra DR-værten, der bønfaldt om flere penge til sin arbejdsplads, "så vi kan få lavet nogle ordentlige programmer."
I USA har man begrebet "Washington Monument Syndrome": Hver gang en politiker forsøger at bremse udgiftsvæksten i den føderale National Park Service, truer embedsmændene med at lukke det populære (og ikke særligt udgiftskrævende) Washington-monument. Formålet er at få vælgerne til at lægge pres på politikerne, så de dropper "nedskæringerne".
DR lader tilsvarende til at have pådraget sig et "satire-syndrom", idet voksensatiren ifølge mediedirektør Mikael Kamber ikke koster mere end 10 mio. kr. at producere. Det er svært at forestille sig, at man ikke kan finde på bedre steder at skære i mediemastodontens totale budget for 2010 på 3.786 mio. kr. DR har med andre ord masser at penge at lave voksensatire for, men man vælger at sætte kniven for, hvor det gør mest ondt.
Senest har DR's egen bestyrelse meldt sig på scenen som satirens frelsere. Men der er tale om en tom gestus; DR ville aldrig have gjort alvor af deres trusler på området. Det eneste formål med denne omgang teatertorden var at skabe en opfattelse blandt vælgerne af, at DR er ved at blive udsultet. Tricket virkede, og DR sidder nu med gode kort på hånden, næste gang man vil argumentere for eksempelvis en forhøjelse af licensen.
