Den nye R-S-SF regering er på vej og Helle Thorning beskriver regeringsgrundlaget med et spagfærdigt et "rigtigt fint resultat".
Realiteten er, at "dukken" er gået hen og er blevet "dukkefører"; Efter at Margrethe Vestager gennem hele valgkampen har været Helle Thornings hånddukke, så er det nu Vestager der er dukkefører, og Helle Thorning der danser efter den radikale pibe. Og det gør hun så i.ø. med glæde - ingen pris er for høj for at kunne sætte sig i statsministerstolen.
SF er nærmest blevet til grin i forhandlingerne, hvor stort set alle deres mærkesager er blevet forbigået. Der er meget lidt tilbage af deres bombastiske valgløfter. Det eneste de reelt har opnået er at få fjernet VK-regeringen, men deres politik har de stadig, og nu skal de lægge navn til den.
Uanset dette vil Villy Søvndal om kort tid beskrive resultatet som tilfredsstillende - hvad kan han andet når han nu får sin ministerpost. Og SF´s bagland skal dysses til ro ved at fokusere på at SF nu er i regering, men spørgsmålet er om det er nok for andre end de der høster de direkte fordele.
Enhedslisten er ikke "nærmest til grin" de er totalt til grin; De har ikke været med ved forhandlingsbordet, og nu bliver de præsenteret for et resultat, der med få undtagelser lige så godt kunne været kommet fra en liberal regering. De nye unge folketingskandidater forstår med sikkerhed ikke en skid, men de gamle garvede kommunister får en meget svær tid, hvor de må undgå at se sig selv i spejlet. Problemet er at de ikke har ministerporter til at dulme smerten.
Og hvad er det så de har brugt 14 dage på at blive enige om: Efterlønsreformen står ved magt. Millionærskatten er ikke længere aktuel og det samme gælder bankskatten. Der kommer en skattereform, hvor målet er at lempe skatten på arbejde - en lempelse af topskatten er sandsynlig. 24-årsreglen bliver der ikke pillet ved, men der tilføjes lidt kosmetik med lempede krav til bolig og garantisum. 2-lærer ordningen, som var en af de første ting Helle Thorning ville sikre i de første 100 dage, bliver der ikke råd til. Alt dette kunne Lars Løkke næppe have ønsket sig bedre.
Og de få ting SF og Enhedslisten har fået kan kun karakteriseres som symbolpolitik: De 38.500 som var i risiko for at ryge ud af dagpengesystemet får ekstra 6 måneder, men alle er efterhånden klar over, at det store tal var ren valg-spin. Det reelle antal er under 4-5.000 og dermed er det et meget beskedent symbol.
Den eneste reelle luns der er kastet til de 2 røde partier er en reform at kontanthjælpen, men det vil formentlig betinge, at der findes den nødvendige finansiering hvis jeg kender de radikale godt nok. - Og så skal der defineres en fattigdomsgrænse, hvilket ingen jo bliver rigere af, og et udvalg skal komme med forslag til bekæmpelse af fattigdom - og så er den parkeret. Det er vist ikke overdrevet at sige, at SF og Enhedslisten er blevet til grin.
Der er lagt op til en lempelse af udlændingepolitikken, men her vil DF være på mærkerne i forhold til indgåede forlig.og der skal indføres en betalingsring, hvis ellers der kan opnås enighed om placering, folkeafstemning etc.
Og så skal den skærpede toldkontrol ved grænsen fjernes igen, og det er da kun logisk, når effekten af fedtskatten og en formodet forhøjelse af sukkerafgifterne får grænsehandelen til at stige - så skal folk da ikke holde i kø for at komme ud og hjem. - Og mon ikke Sass Larsens venner vil være glade for den lille detalje.
Men lad os nu ikke fortabe os i disse kedelige detaljer - nu skal der festes, og til lejligheden skal der udnævnes et antal nye ministre for at få kabalen til at gå op. Længe leve demokratiet.
